Her er hvad vi fandt...
Hvad bringer eleverne med sig videre fra grundskolen til gymnasiet? Og hvordan udnytter man bedst dette i det videregående arbejde? Artiklen bidrager til viden om overgangsproblemer i faget engelsk. Forfatterne kalder på en bedre forventningsafstemning mellem lærer og elever og på fortsat at udvikle samarbejdet på tværs af skoleformer.
Artiklen forklarer et tværfagligt undervisningsforløb i 2. g i fransk og samfundsfag om demokratibevægelser i Tunesien og Libanon. Forfatterne konkluderer at forløbet i høj grad har bidraget til at udvikle elevernes kulturelle selvrefleksion, først i en digital dialog, siden i et konkret møde med arabiske unge hvor eleverne har set sig selv med de andres øjne.
Vi taber en vigtig dannelsesmæssig dimension, hvis vi ikke tager udfordringen med fremmedsprogenes position i uddannelse op til genovervejning, mener Bodil Due. Hun kalder på et tværinstitutionelt samråd, hvor man diskuterer sprogfagenes didaktik med henblik på, at kunne uddanne elever som borgere, ikke kun i Danmark, men også i resten af verden.
Med udgangspunkt i en diskussion af kommunikativ sprogundervisning som social praksis giver artiklen eksempler på kritiske potentialer i eksisterende undervisning og viser hvordan undervisningen kan bidrage til at empower de sproglærende og give dem stemme.
I artiklen gennemgåes tre almindelige modeller til analyse af kultur i læremidler i sprogfagene, hhv. indholdsanalyse, interkulturel analyse og magtanalyse, med henblik på at opnå en forståelse af læremidlernes rolle i uddannelse og samfund.
Artiklen beskriver, analyserer og diskuterer, hvordan brug af tasks i begynderundervisning i kinesisk kan afhjælpe problemer med studerendes manglende motivation og involvering, fordi tasks sætter de studerende i centrum af læreprocessen og motiverer dem til at involvere sig og deltage aktivt i undervisningen på måder, som sprogtilegnelsesforskere anser for vigtige for sprogtilegnelsen.
Er det nødvendigt at mestre systemet for at kunne tale sproget? Er det mest hensigtsmæssigt at lære et sprog af gangen? Artiklen afvikler syv sejlivede myter om begyndersprog.
Artiklen peger på uudnyttede kultur- og dannelsespotentialer i fremmedsprogsundervisningen.
I denne artikel, peger forfatteren på en diskrepans mellem opgaveformuleringer og elevernes læring. Artiklen foreslår at løsningen kan findes i et fokus øget på stilladsering i elevopgaver.
Inspireret af UNESCO’s programerklæring om fremtidige uddannelser, tanker om sproglig diversitet i et økologisk perspektiv
samt vilkår for at sprog bør stå til rådighed for sprogbrugere, diskuterer forfatteren hvorfor det er relevant at tænke sprog og sprogkompetence i lyset af bæredygtighed, og hvad en bæredygtig sprogudvikling indebærer.
Forfatterne præsenterer læserne for en analytisk model der kan støtte planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb
med sigte på at unge kan se sig selv som en del af et verdensmedborgerskab. De giver et par konkrete eksempler på hvordan modellen har dannet udgangspunkt for undervisningsforløb i gymnasiet, det ene om trafficking og det andet om netbaseret kommunikation
mellem unge i Danmark og Pakistan der handler om forestillinger om levet liv.
Verdens sprog er globale fænomener, fastslår Karen Risager, som i sin artikel præciserer hvad det kan have af konsekvenser for sprog- og kulturpædagogikken. Sprog spreder sig gennem transnational mobilitet. Det samme sprog kan tales som modersmål, andetsprog og fremmedsprog i hele verden. Hendes budskab er derfor at al sprog- og kulturundervisning bør have et globalt sigte som en forudsætning
for at udvikle bevidste og engagerede verdensborgere.
I artiklen træder Michael Svendsen Pedersen et skridt tilbage fra begejstringen for CL i sprogundervisningen og gransker CL kritisk og reflekterende. Han undersøger først hvad det er CL generelt kan og ikke kan; for det andet undersøger han hvordan brugen af CL i sprogundervisningen forholder sig til aktuelle former for sprogfagsdidaktik; og for det tredje sætter han brugen af CL ind i en større uddannelsespolitisk sammenhæng.
Artiklen diskuterer den didaktiske kontekst for brug af CL i sprogundervisningen. Indledningsvis stiller Michael Svendsen Pedersen følgende spørgsmål: Hvor kommer de indholdsfrie CL-strukturer fra, og hvad sker der når man inddrager dem i sprogundervisningen?
Artiklen diskuterer tre centrale problemstillinger: curriculums overordnede mål, curriculums udformning og curriculums indhold.
I denne artikel diskuterer Hanne Leth Andersen begrebet ‘sproghistorie’ og giver et overblik over de skiftende betydninger og indhold der har været knyttet hertil.
De to forfattere peger i deres artikel på muligheden for at slå bro mellem gymnasie- og universitetsundervisningen med henblik på at give de kommende fremmedsprogsstuderende et bedre grundlag for sprogstudiet og gymnasielærerne bedre muligheder for efteruddannelse.
Michael Herslund har fokus på sprogtypologien, men med fokus på de udfordringer som en oversætter får når han eller hun skal oversætte fra romanske sprog til dansk.
Karen Lund redegør i sin artikel for begreberne genetisk sprogslægtskab over for sprogtypologisk slægtskab. Med en lang række eksempler fra mange sprog påviser Karen Lund, hvorfor det er sværere at lære nogle sprog end andre, og hvorfor det er vigtigt også at inddrage det sprogtypologiske aspekt i undervisningen.
Artiklen gennemgår de særlige forhold der knytter sig til at lære kinesisk for en europæer. Det drejer sig i
første omgang om hvordan de kinesiske skrifttegn bygges op, og dernæst om ordklasser, ordstilling og ordbogsbrug.