Det samme eller helt forskelligt?

Lone Krogsgaard Svarstad & Lars Ulriksen

Hvad bringer eleverne med sig videre fra grundskolen til gymnasiet? Og hvordan udnytter man bedst dette i det videregående arbejde? Artiklen bidrager til viden om overgangsproblemer i faget engelsk. Forfatterne kalder på en bedre forventningsafstemning mellem lærer og elever og på fortsat at udvikle samarbejdet på tværs af skoleformer.

Genre: artikel | Omfang: 8 sider | Årstal: 2017

Læs mere

Kritisk kulturel bevidsthed i franskfaget

Lisbeth Verstraete-Hansen & Sine Wrang Thomsen

Artiklen forklarer et tværfagligt undervisningsforløb i 2. g i fransk og samfundsfag om demokratibevægelser i Tunesien og Libanon. Forfatterne konkluderer at forløbet i høj grad har bidraget til at udvikle elevernes kulturelle selvrefleksion, først i en digital dialog, siden i et konkret møde med arabiske unge hvor eleverne har set sig selv med de andres øjne.

Genre: artikel | Omfang: sider | Årstal: 2015

Læs mere

Benspænd for fremmedsprog

Bodil Due

Vi taber en vigtig dannelsesmæssig dimension, hvis vi ikke tager udfordringen med fremmedsprogenes position i uddannelse op til genovervejning, mener Bodil Due. Hun kalder på et tværinstitutionelt samråd, hvor man diskuterer sprogfagenes didaktik med henblik på, at kunne uddanne elever som borgere, ikke kun i Danmark, men også i resten af verden.

Genre: artikel | Omfang: 5 sider | Årstal: 2015

Læs mere

Om at analysere kultur i læremidler

Karen Risager

I artiklen gennemgåes tre almindelige modeller til analyse af kultur i læremidler i sprogfagene, hhv. indholdsanalyse, interkulturel analyse og magtanalyse, med henblik på at opnå en forståelse af læremidlernes rolle i uddannelse og samfund.

Genre: artikel | Omfang: 9 sider | Årstal: 2014

Læs mere

Brug af tasks i begynderundervisning i kinesisk

Mads Jakob Kirkebæk & Xiangyun Du

Artiklen beskriver, analyserer og diskuterer, hvordan brug af tasks i begynderundervisning i kinesisk kan afhjælpe problemer med studerendes manglende motivation og involvering, fordi tasks sætter de studerende i centrum af læreprocessen og motiverer dem til at involvere sig og deltage aktivt i undervisningen på måder, som sprogtilegnelsesforskere anser for vigtige for sprogtilegnelsen.

Genre: artikel | Omfang: 7 sider | Årstal: 2014

Læs mere

Ja tak til bæredygtig sprogudvikling

Bergthóra Kristjánsdóttir

Inspireret af UNESCO’s programerklæring om fremtidige uddannelser, tanker om sproglig diversitet i et økologisk perspektiv
samt vilkår for at sprog bør stå til rådighed for sprogbrugere, diskuterer forfatteren hvorfor det er relevant at tænke sprog og sprogkompetence i lyset af bæredygtighed, og hvad en bæredygtig sprogudvikling indebærer.

Genre: artikel | Omfang: 7 sider | Årstal: 2012

Læs mere

Globalt medborgerskab i gymnasiet

Bo Lauritzen & Anne Mette W. Nielsen

Forfatterne præsenterer læserne for en analytisk model der kan støtte planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb
med sigte på at unge kan se sig selv som en del af et verdensmedborgerskab. De giver et par konkrete eksempler på hvordan modellen har dannet udgangspunkt for undervisningsforløb i gymnasiet, det ene om trafficking og det andet om netbaseret kommunikation
mellem unge i Danmark og Pakistan der handler om forestillinger om levet liv.

Genre: artikel | Omfang: 8 sider | Årstal: 2012

Læs mere

Verdensborgeren i sprog- og kulturpædagogikken

Karen Risager

Verdens sprog er globale fænomener, fastslår Karen Risager, som i sin artikel præciserer hvad det kan have af konsekvenser for sprog- og kulturpædagogikken. Sprog spreder sig gennem transnational mobilitet. Det samme sprog kan tales som modersmål, andetsprog og fremmedsprog i hele verden. Hendes budskab er derfor at al sprog- og kulturundervisning bør have et globalt sigte som en forudsætning
for at udvikle bevidste og engagerede verdensborgere.

Genre: artikel | Omfang: 7 sider | Årstal: 2012

Læs mere

CL på den pædagogiske og didaktiske dagsorden

Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet

I artiklen træder Michael Svendsen Pedersen et skridt tilbage fra begejstringen for CL i sprogundervisningen og gransker CL kritisk og reflekterende. Han undersøger først hvad det er CL generelt kan og ikke kan; for det andet undersøger han hvordan brugen af CL i sprogundervisningen forholder sig til aktuelle former for sprogfagsdidaktik; og for det tredje sætter han brugen af CL ind i en større uddannelsespolitisk sammenhæng.

Genre: artikel | Omfang: 11 sider | Årstal: 2011

Læs mere

Hvorfor nu tale om curriculum?

Anne Holmen, Bergthóra Kristjánsdóttir & Karen Lund

Artiklen diskuterer tre centrale problemstillinger: curriculums overordnede mål, curriculums udformning og curriculums indhold.

Genre: artikel | Omfang: 16 sider | Årstal: 2010

Læs mere

Sproghistorie i Almen sprogforståelse (AP) i gymnasiet. En bro til sprogstudier på universitetet?

Viggo Bank Jensen & Erling Strudsholm

De to forfattere peger i deres artikel på muligheden for at slå bro mellem gymnasie- og universitetsundervisningen med henblik på at give de kommende fremmedsprogsstuderende et bedre grundlag for sprogstudiet og gymnasielærerne bedre muligheder for efteruddannelse.

Genre: artikel | Omfang: 10 sider | Årstal: 2009

Læs mere