Unges uddannelse er et tema for den løbende statistikføring. Herfra ved vi ganske meget om, hvor mange i de enkelte årgange der tager hvilke uddannelser. Spørger vi derimod, hvorfor de unge valgte at gå den vej, er vor viden straks mere begrænset. Med data fra en ny ungdomsforløbsdatabase kan vi nu begynde at kaste nyt lys over hvorfor-spørgsmålene. Denne rapport beskæftiger sig med unge 4 år efter grundskolen. Hvor langt er de kommet i deres uddannelsesforløb? Og hvordan kan vi forklare deres placering på dette tidspunkt? Nogle er tilsyneladende ingen veje kommet. De tilhører den uddannelsesmæssige restgruppe, som på grund af deres manglende uddannelse regnes for særligt marginaliseringstruede i et globaliseret videnssamfund. Rapporten har et særligt fokus på denne gruppe. Kan vi allerede i grundskolen udpege de unge, som vil gå den svære tid som en del af restgruppen i møde? Et andet tema er retningen. Efter grundskolen møder de unge et broget udbud af ungdomsuddannelser. Der burde være noget for enhver smag, og uanset evner og forudsætninger burde alle unge kunne finde veje for deres fortsatte opkvalificering. Hvad karakteriserer de unge, som valgte forskellige hovedspor på ungdomsuddannelserne? Hvilke forhold lægger de selv mest vægt på, når valget af uddannelse skal begrundes?
4 år efter grundskolen: 19-årige om valg og veje i ungdomsuddannelserne
Fakta
Titel: 4 år efter grundskolen: 19-årige om valg og veje i ungdomsuddannelserne
Forfatter: Dines Andersen
Institution: Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Fortolkning
Udgivelse: AKF Forlaget
Genre: Forskningsrapport
Omfang: 153
Årstal: 2005
Forfatter: Dines Andersen
Institution: Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Fortolkning
Udgivelse: AKF Forlaget
Genre: Forskningsrapport
Omfang: 153
Årstal: 2005