Problemorienteret projektarbejde er en central del af profilen for htx (det tekniske gymnasium), ikke mindst teknologiprojekterne hvor eleverne gennem uger eller måneder i grupper fremstiller et produkt og i en rapport redegør for de faglige valg og det tekniske og naturvidenskabelige indhold i projektet. I artiklen diskuterer vi på baggrund af interview med elever og lærere og observationer af undervisning de vanskeligheder eleverne møder med hensyn til gruppeprocessen. Vanskelighederne diskuteres med fokus på projektarbejdet, og vi peger på handlemuligheder for lærerne i balancen mellem tydeligere struktur og fortsat stor elevindflydelse på proces og indhold.

Download PDF → Eksternt link →

Fakta

Titel: Projektarbejde på htx – erfaringer og udfordringer i projektvejledningen
Forfatter: Lars Ulriksen & Henriette T. Holmegaard
Institution: Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet
Udgivelse: MONA 2008 (2), s. 28-48, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet
Genre: Forskningsartikel
Omfang: 21
Årstal: 2008