John Dewey indleder sin tale fra 1909 ved konferencen for “American Association for the Advancement of Science” med at betone nødvendigheden af at alle åbenhjertigt udtaler sig om sine overbevisninger, også selv om det røber ens begrænsninger. Det er nemlig en alvorlig problemstilling han adresserer i 1909 – altså det faktum at de studerende ikke flokkedes til de naturvidenskabelige studier på trods af de åbenbare fremskridt naturvidenskaben på det tidspunkt havde bragt til samfundet og til vores omverdensopfattelse. Det er selvfølgelig pudsigt at man kunne sige præcis det samme i dag, og jeg går ud fra at det også er derfor man har valgt at bringe denne“klassiske” artikel i MONA og samtidig vovet at bede mig om at give den en kommentar med på vejen. Jeg vil følge Deweys opfordring og give mit åbenhjertige bidrag; vel vidende at det vil afsløre min afgrundsdybe uvidenhed om mangt og meget – og nogle vil måske endda føle sig provokeret heraf. Det håber jeg i hvert fald. John Deweys oprindelige artikel kan læses her.

Download PDF → Eksternt link →

Fakta

Titel: Naturvidenskaben ser fremad og skeler bagud – det skal undervisningen også gøre
Forfatter: Claus Hviid Christensen
Institution: Center for Bæredygtig og Grøn Kemi, Danmarks Tekniske Universitet
Udgivelse: MONA 2008 (2), s. 94-97, Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet
Genre: Kommentar
Omfang: 4
Årstal: 2008