Indledning
Den fagdidaktiske forskning og forskningsrelaterede uddannelse både i Danmark og internationalt har udviklet sig forskelligt afhængigt af fagområde og fag, institutionel tilknytning, funktions- og anvendelsesorientering samt tilgrundliggende begrebsstruktur og basal teoretisk og metodologisk forankring. Bag denne mangfoldighed gemmer sig forskellig forståelse af de centrale begreber ’didaktik’ og ’fag’ og bl.a. som en konsekvens af det ikke mindst af sammensætningen ’fagdidaktik’. Forenklet udtrykt placerer fagdidaktik sig i et dobbelt og interrelationelt spændingsfelt mellem fag og pædagogik (specifikt didaktik forstået som en deldisciplin inden for pædagogik) og mellem pædagogisk teori og praksis. I visse sammenhænge finder vi således en fagdidaktik i umiddelbar tilknytning til den faglige dimension, og fagdidaktik nærmest forstået som praksisorienteret formidling af fagets videnskabelige indhold (fx på nogle faglige universitetsinstitutter). I andre sammenhænge finder vi fagdidaktik i nær tilknytning til den pædagogiske dimension enten i praksisorienteret forstand (fx i professionsorienteret læreruddannelse) eller i højere grad teoretisk orienteret (fx på nogle pædagogiske universitetsinstitutter) og i begge tilfælde eventuelt med et mere fjernt forhold til den specifikt faglige indholdsside. I ekstreme tilfælde (som måske ikke er så sjældne) tenderer fagdidaktikken herved mod at blive enten fagsnæver eller fagligt indholdstom. Det synes at være vanskeligt at nå frem til et ligeværdigt gensidighedsforhold mellem den faglige og den pædagogiske dimension, således at fagdidaktikken får integrativ karakter og en relativt selvstændig status på lige fod med den modsvarende fagvidenskab og den almene didaktik (Nielsen 2004b, 2005).
I 2009 etableredes et forskningsprogram i fagdidaktik på DPU, Institut for Didaktik. En af de bærende søjler i dette program er defineret som ’sammenlignende fagdidaktik’. Den overordnede hensigt hermed er at bidrage med en indsats, der på komparativt grundlag muliggør en fælles og gensidig forståelse af den pædagogiske dimension knyttet til forskellige undervisnings- og uddannelsesfag uden at fagenes særpræg og individualitet forsvinder, men tværtimod i kraft af den fagdidaktiske undersøgelse synliggøres og kvalificeres mht. deres pædagogiske potentiale (i dannelsesteoretisk terminologi deres Bildungsgehalt). Dette er et omfattende projekt, som kræver en forskningsmæssig indsats på tværs af fag og institutioner både nationalt og internationalt. For at strukturere denne indsats er det i første omgang vigtigt at etablere et overblik over mulige dimensioner, som indsatsen kan bevæge sig i, dvs. at skabe et struktureret grundlag, som efterfølgende kan danne basis for strategiske valg og prioritering af fokus.
Begrebet ’komparativ pædagogik’ som pædagogisk forskningsfelt har traditionelt vedrørt sammenligning af pædagogiske forhold over lande og kulturer, altså sammenligning i en geografisk (ikke mindst international) og kulturel dimension. Begrebet ’sammenlignende fagdidaktik’ (SFD) trækker umiddelbart i en anden retning, hvor sammenligning af fag er det centrale. Som udgangspunkt er det imidlertid vigtigt at bemærke, at sammenligning af fag kan foregå i flere henseender og på betingelse af flere forskellige faktorer. Jeg vil derfor forstå sammenlignende fagdidaktik i et forskningsperspektiv som en bestræbelse på at undersøge og forstå ligheder og forskelle mellem fag i et didaktisk perspektiv og på betingelse af givne forhold og dimensioner. Der er således potentielt tale om en kompleks og flerdimensionel struktur med komparativt sigte. Det er denne potentielle struktur, jeg vil søge at belyse.