Artiklen introducerer en model for analyse af skolefag som sigter på at indfange den kompleksitet i repræsentationer, niveauer og dimensioner som er karakteristisk for skolefaget som fænomen. Modellen og dens teoretiske refleksionsbaggrund blev udviklet som led i en analyse af det gymnasiale danskfag (Krogh, 2003). Der findes andre analyser af skolefag med en tilsvarende ambition. Jeg vil her nøjes med at fremdrage Frede V. Nielsens inspirerende arbejde med at udvikle en musikdidaktik (Nielsen, 1994, 2006). Jeg ser en stor samstemthed mellem Nielsens og min interesse for at udforske og uddybe forståelsen af skolefag som fagdidaktiske konstruktioner. Det er for så vidt den interesse som jeg fortsat forfølger i denne artikel eftersom den for mig at se må være en drivende kraft i sammenlignende fagdidaktik. Jeg nærmer mig således den sammenlignende fagdidaktik indefra, fra forskningsinteressen, mens Nielsen i sin parallelle artikel i denne publikation sigter på at udvikle en systematisk beskrivelse af sammenlignende fagdidaktik som videnskabelig disciplin. De to tilgange supplerer hinanden, men er ikke sammenfaldende som det fremgår af min analyse af fagdidaktik nedenfor. Jeg beskriver fagdidaktik som en reflekterende videnskabelig praksis der på sin vis undviger disciplinering inden for en videnskabelig bygning. Men denne tilgang må anskues som historisk i den forstand at den er funderet i en analyse af fagdidaktikkens aktuelle videnspolitiske status og funktion. Den hævder altså ikke at være suveræn set i forhold til andre tilgange til fagdidaktik, men dens betydning begrundes i at den har stor forklaringskraft over for samtidens betingelser for fag og faglighed. For så vidt kan det sammenlignende fagdidaktiske projekt fra mit perspektiv repræsenteres i selve betegnelsen fagdidaktik med det indbyggede åbne spørgsmål om den indbyrdes relation mellem fag og didaktik. Fagdidaktik i singularis løfter sig over de enkelte fagdidaktikker i en mere overordnet bestræbelse der som en uundværlig dimension har den sammenlignende fagdidaktik.
Den analysemodel som jeg præsenterer i artiklen, bygger på teoriudvikling om fagdidaktik som en reflekterende videnskabelig praksis, og artiklen når således først frem til modellen som et resultat af denne teoriudvikling. Modellen etablerer analysebegreber og analysemetoder, og den konstruerer samtidig selve genstanden for undersøgelsen, undervisningsfaget, som en fagdidaktisk konstruktion. Modellen beskrives i artiklen i en eksemplificerende fremstilling hvor analysen af det gymnasiale danskfag indgår som illustrerende case. Danskfaget var i det oprindelige forskningsprojekt ikke en case, men selve rationalet bag teori- og modeludvikling. Eftersom dette perspektiv er afgørende for forståelsen af modellen som en model for undersøgelse der altid vil være drevet af en konkret forskningsinteresse, har jeg repræsenteret det i artiklens indgang.
Mit incitament til undersøgelsen af det gymnasiale danskfag var således en undren over hvad der betingede fagets vitalitet og sammenhængskraft i en tid hvor danskfaget blev underlagt et voksende legitimeringspres og internt var præget af konfliktende diskurser. Det kunne se ud som om faget på den ene side var under et ret stærkt identitetspres og på den anden side fortsat evnede at skabe rammer for meningsfuld undervisning for lærere og elever. Set i et historisk perspektiv var det åbenbart at danskfaget i den sidste tredjedel af 1900-tallet havde gennemgået voldsomme forandringer, men fagkonstruktionen var tilsyneladende relativt stabil og rakte langt længere tilbage i tiden. Forandringer og udvikling af dette fag kunne altså ikke studeres som en enkel og enstrenget proces.
Jeg var optaget af at udrede denne problemstilling og i mere generelt perspektiv af at undersøge betingelserne for forandring af og i et undervisningsfag. En analysemodel skal kunne indfange de konfliktende diskurser og forskudte forandringsprocesser som er karakteristiske for fag. Politiske reformer indfører forandringer som med en vis træghed og muligvis kun i mere mekaniske former bliver synlige i undervisningens praksis. For etablerede fag med en længere historie ændres fagenes grundlæggende konstruktioner og vidensformer typisk i en endnu langsommere takt. Den analysemodel som blev udviklet, havde således undervisningsfags historicitet som et omdrejningspunkt.