Indledning
Denne rapports hovedspørgsmål er:
- Hvad kan motivere lærere til, hhv afholde dem fra, at indgå i forsøgsarbejde med henblik på at ændre deres undervisning?
- Hvorledes oplever lærere forsøgsarbejdet?
- Hvilke rammer har forsøgsarbejdet, og hvorledes kan disse forbedres?
- Hvilke potentialer indeholder forsøgsarbejde for lærer- og skoleudvikling?
Svarene herpå har vi fundet hos lærere, som har deltaget i ministerielt godkendt forsøgsvirksomhed.
Vi vil først argumentere for, hvorfor det er interessant at undersøge dette.
Uddannelsessystemet bliver i stigende grad brugt som et politisk styringssystem, og den enkelte lærer bliver som følge heraf udsat for en stadig voksende strøm af uddannelsespolitiske initiativer – evalueringsprogrammer, demokratiseringstiltag, kvalitetsundersøgelser, kompetenceudvikling, it-implementering osv. Politiske krav og signaler som kun slår langsomt og mangelfuldt igennem i den daglige undervisning, og som kan skabe frustrationer og modvilje på skolerne og i værste fald ødelægge en velfungerende, arbejdsom skolekultur. Hvis politikere ønsker at ændre uddannelsessystemet, er det derfor nødvendigt at undersøge, hvordan det bedst kan ske.
Det er vores grundopfattelse, at ændringer i et uddannelsessystem starter hos den enkelte lærer, og at hovednøglen til ændringer i lærerpraksis også ligger hos den enkelte lærer.
Educational change depends on what teachers think and do – it’s as simple as that (Fullan 1992)
Der er flere agenter i uddannelsessystemet (elever, myndigheder, forældre m.fl.), men læreren er en central person som traditionsviderefører, og som den der har ansvaret for tilrettelæggelsen af det daglige arbejde. Systemskift baserer sig derfor bedst på den enkelte lærers udvikling af hans og hendes daglige undervisning. Derfor er det vigtigt at få nogle bud på, hvad der motiverer lærere til at ændre deres undervisning.
Og meget tyder på, at ændringer i undervisningspraksis vil være ønskværdige.
Den megen tid elever tilbringer i uddannelsessystemet sætter sig ikke altid de ønskede spor. Elevernes udbytte er simpelthen ikke altid stort nok. Talrige undersøgelser af national og international art viser hvorledes elevernes kompetencer inden for udvalgte områder (fx literacy, numeracy, scientific literacy) ikke lever op til de ønskede standarder. TIMSS-undersøgelsen er en af de sidste i denne lange række. Undersøgelsen er på mange områder blevet kritiseret metodisk, men den påpegede, at de store forskelle i uddannelsesmæssig standard mellem de deltagende lande ikke kunne forklares tilfredsstillende med forskelle i timetal eller ressourcetildeling, men som The Economist konkluderede:
»The evidence suggests that teaching methods are the key«
(The Economist, March 22, 1997)
Ikke nogen dårlig konklusion for hverken lærere eller uddannelsesforskere! En konklusion, som bekræfter, at systemændringer primært sker via ændringer i lærerpraksis.
Et oplagt sted at få oplysninger om læreres drivkræfter til at ændre deres undervisning, og om hvilke problemer og muligheder sådanne ændringer indebærer, er hos de lærere, som rent faktisk har arbejdet målrettet med at ændre deres praksis. Det er det denne rapport gør.