Sammenfatning og forskningsspørgsmål
Såvel Udviklingsprogrammet som Undervisningsministeriets redegørelse De gymnasiale uddannelser (Undervisningsministeriet 2003) fremhæver nødvendigheden af at udvikle gymnasiets undervisning som led i gearingen af uddannelsessystemet til at løse nye opgaver stillet af overgangen fra industri- til videnssamfundet. I gymnasiereformen tænkes det gennemført ved at øge samspillet mellem fagene og islættet af ’selvstændiggørende arbejdsformer’. Dette synes at forudsætte ændringer på helskoleniveau. Der er med andre ord god grund til at antage, at lærernes og ledernes praksisudvikling vil blive et kerneområde i lyset af det aktuelle udviklingspres.
Det er på denne baggrund, der spørges til, hvorledes gymnasielæreres og -lederes praksisforståelse forandres i skoleudviklingsprojekter, hvor skolernes organisationsstrukturer ændres i retning af mere udbredt lærersamarbejde om undervisningen.
Skoleudviklingsprojekter indikerer at forskningsprojektet omfatter forandring af struktur og af undervisningen af en art og i et omfang, så det organisationsmæssige niveau vil være centralt.
Med ændring af praksisforståelse hentydes her til såvel iagttagelige ændringer i lærernes og ledernes praksis som til ændringer af de pågældendes implicitte såvel som eksplicitte opfattelser af deres undervisnings- og ledelsespraksis. Projektet vil således bevæge sig på såvel individuelt niveau, på lærerteamniveau som på ledelsesniveau, og det vil på denne baggrund søge at udvikle en begrebsramme for, hvordan de deltagendes læreprocesser i forbindelse med udviklingsprojekter på organisatorisk niveau kan understøttes.
Som sådan er projektet et led i en konkretisering af læring i gymnasiale organisationer. De opnåede indsigter vil kunne indgå i grundlaget for overvejelser over hvilke tiltag, der kan facilitere den skoleudvikling, bl.a. gymnasiereformen lægger op til.