1.4 Forskningsspørgsmål
På det teoretiske plan handler det som nævnt om at bidrage til en belysning af forholdet mellem undervisning, læring og evaluering. Det er imidlertid ikke dette problem, der er projektets kerneproblem. Men problemet rejses uvægerligt, når vi tager fat på projektets kerneproblem som er, om der i praksis kan udvikles og gennemføres en undervisningsintegreret og dialogisk evaluering i den gymnasiale undervisning som en systematisk refleksion af undervisningen.
I projektet er dette spørgsmål blevet undersøgt empirisk ved en undersøgelse af den fagligt evaluerende lærer-elevsamtale i 8 gymnasiale klasser på grundlag af nedenstående forskningsspørgsmål.
Forskningsspørgsmål 1:
Hvordan kan der udvikles en dialogisk metode, der i praksis integrerer undervisning og evaluering ved systematisk og fortløbende at reflektere undervisningen?
Dette spørgsmål undersøges ved gennemførelse af et pædagogisk udviklingsarbejde organiseret som et aktionsforskningsprojekt. Men betingelsen for, at vi kan svare bekræftende på spørgsmål 1 er, at vi kan svare bekræftende på spørgsmål 2, som handler om en validering af de metoder, der faktisk anvendes.
Forskningsspørgsmål 2:
Kan en dialogisk metode der integrerer undervisning og evaluering både fremme deltagernes læring og levere et grundlag for vurdering af undervisningens kvalitet og for elevernes bedømmelse af deres eget faglige niveau?
Dialogisk integration af undervisning og evaluering kan finde sted på mange måder. Undersøgelsen afgrænser sig til kun at arbejde med én bestemt evalueringsmetode, nemlig den fagligt evaluerende lærer-elevsamtale, som er nøjere beskrevet i kapitel 2. Forskningsspørgsmålet afgrænses derfor tilsvarende.
Forskningsspørgsmål 3:
Kan den fagligt evaluerende lærer-elevsamtale både fremme elevernes faglige læring og levere et grundlag for lærerens vurdering af undervisningens kvalitet og for elevernes bedømmelse af deres eget faglige niveau?
Besvarelsen af spørgsmål 3 former sig som et pædagogisk eksperiment, hvor lærere i praksis arbejder med at udvikle den fagligt evaluerende lærer-elevsamtale og en empirisk undersøgelse af, om disse udgaver af den fagligt evaluerende lærer-elevsamtale formår at integrere undervisning og evaluering. Den empiriske undersøgelse gennemføres som analyser af, om projektets dialoger rummer spor af undervisningen (se kapitel 14) og undersøgelser af om lærere og elever oplever, at de både lærer noget fagligt og får feedback på kvaliteten af undervisningen og læreprocesserne ved at benytte metoden, se kapitel 15 og 16.
Hvis vi kan svare ja til spørgsmål 3, svarer vi også bekræftende på de to første spørgsmål, under forudsætning af at den fagligt evaluerende lærer-elevsamtale er dialogisk.
Spørgsmålet om den fagligt evaluerende lærer-elevsamtale er dialogisk kan siges at være overflødigt, idet den pr. definition er dialogisk. Sådan er den konstrueret. Men det betyder ikke nødvendigvis, at den også praktiseres som en dialogisk metode. Derfor er det vigtigt at gennemføre analyser heraf, hvilket leder til endnu et forskningsspørgsmål, som relaterer sig den faktiske praksis hos de lærere og elever, der benytter metoden i aktionsforskningsprojektet.
Forskningsspørgsmål 4.
Praktiseres den fagligt evaluerende lærer-elevsamtale som en dialogisk metode af de lærere og elever, der benytter den i projektet?
Spørgsmål 4 undersøges ved en analyse af projektets dialoger for ydre og indre balance, se kapitel 12 og 13.
Fremstillingsmæssigt besvares først spørgsmål 4 og dernæst spørgsmål 3. Hvis begge disse spørgsmål kan besvares bekræftende betyder det, at også spørgsmål 2 og 1 besvares bekræftende.