Denne rapport undersøger forandrings- og forankringsproblematikker i forhold til ledelse og organisering i gymnasiet og VUC. Rapporten er resultatet af et samarbejde mellem Ministeriet for Børn og Undervisning, lektor ved Copenhagen Business School Dorthe Pedersen, videnskabelig assistent samme sted Marie Ryberg, konsulent Sverri Hammer samt 6 gymnasier og 4 VUCfer, der har deltaget i et vidennetværk fra foråret 2011-2012.
Med udgangspunkt i case-studier fra dette netværksprojekt peger rapporten overordnet på, at ledelsesopgaven i disse år bliver mere kompleks, udstrækkes til alle skolens aktører og forlænges i stigende grad til også at omfatte den enkelte elev eller kursist. Og et reformpres og et nyt udviklingsansvar, kombineret med målsætningen om at 95% skal igennem en ungdomsuddannelse har sat en omfattende og langvarig forandringsproces i gang på gymnasier og VUCfer. Hvor ledelse tidligere bar præg af en bureaukratisk figur (rektor og planlæggende inspektorer), tager den i stigende grad form af en mere faciliterende ledelse i forhold til lærernes øgede organisatoriske ansvar og elever og kursisters motivation og ansvar for egen læring. Denne udvikling af nye ledelses- og organiseringsprincipper på de enkelte skoler, hænger sammen med det vi i rapporten karakteriserer som en postbureaukratisk form for styring, der frem for at styre på formelle rettigheder og pligter, styrer gennem formning af rammer, forventninger, gensidige forpligtigelser, evaluering og selvudvikling. Det er en form for styring, der hele tiden søger at forlænge eller overskride sig selv gennem opbygning af organisatorisk og ledelsesmæssig kapacitet lokalt på den enkelte skole, i team, faggrupper, hos den enkelte lærer og elev. Ledelsesopgaven handler altså i vid udstrækning om at få nogen til at respondere på, oversatte og give lokal mening til de værdier, visioner, krav og principper, som en given ledelse formulerer, hvad enten afsenderen er Ministeriet, skolens daglige ledelse eller en nedsat projekt- og arbejdsgruppe.
Rapporten giver indblik i, hvordan de udvalgte case-skoler møder denne form for styring, og hvorvidt og hvordan de udvikler og søger at forankre nye organiserings- og ledelsesprincipper som svar på nye reformkrav og betingelser. Fokus er med andre ord på det udviklings- og identitetsarbejde, der foregår lokalt på gymnasier og VUCfer med henblik på at udvikle, professionalisere og forankre nye ledelses- og organiseringsformer, herunder nye professionelle identiteter og roller bredt i organisationen. Konklusionen er, at der er gang i en omfattende ledelsesudvikling og iværksat en mangfoldighed af projekter om ny organisering og ledelse hos de deltagende netværksskoler.
Rapporten viser, at forandring og forankring i vid udstrækning sker gennem komplekse, lokale og identitetsskabende udviklingsprocesser. Det viser sig hovedsagligt via en bred tværgaende ledelsesindsats med fokus på at mobilisere nyt ansvar, dialog og samarbejde mellem ledelse og lærere, mellem lærere og mellem lærere og elever. Samtidig eksperimenteres der med forskellige former for ændringer, læring og forankring- lige fra meget planlagte processer og strategiarbejde til selvundersøgende og 4 afprøvende projekter, ad hoc løsninger og andre tiltag til påvirkning af både ledelses-, lærer- og elevkulturen.