Den kommunikation, der udspiller sig omkring reformningen af det almene gymnasium stx, har været præget af stor diskussion og en hektisk debat med en til tider meget bemærkelsesværdig ordlyd til følge. Kommunikationen omkring reformen har rettet sig meget forskelligt og har givet anledning til en lang række konflikter. Vi mener, at disse konflikter bunder i, at man ikke altid kommunikerer om det samme, hvilket man i sin iver for at give sin mening og holdning til kende ikke har øje for.

Med denne artikel vil vi argumentere for, at debatten omkring reformningen af det almene gymnasium i flere tilfælde bygger på en misforstået ontologi, hvor reformdokumentet og loven anskues som repræsenterende en given ‘realitet‘. Igennem en analyse af de to dokumenter vil vi artikulere og kigge nærmere på de konfliktuelle logikker, der efter vores opfattelse kan iagttages i disse dokumenter, og som kan have været medvirkende til debatten på et andet niveau.

Download PDF → Eksternt link →

Fakta

Titel: Re-form eller de-form?
Forfatter: Ane Qvortrup & Dion Rüsselbæk Hansen
Institution: Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet
Udgivelse: GymPæd 2.0, 2010 (3), s. 5-7
Genre: Tidsskriftartikel
Omfang: 3
Årstal: 2010