Der findes mange myter om begyndersprog. Dem de fleste griner af, og dem mange tror på, fordi de ikke gør sig klart at der er tale om – ja – myter. Én definition på en myte er »En (op)digtet fortælling, der helt eller delvis mangler virkelighedsgrundlag« (Ordbog over det danske sprog). Denne let negative definition til trods, er der meget godt at sige om myter. De hjælper med at forklare det uforklarlige, bringe orden i kaos og give ro i sjælen. Nogle myter lever længe og andre kort fordi ny viden og indsigt enten bekræfter myterne eller får dem til at miste deres relevans og betydning. Det er nok som det skal være. Et problem med myter – i hvert fald inden for undervisning i begyndersprog – er imidlertid at myter ofte fremstilles som indiskutable sandheder der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved. De svæver som meta-meninger over det der kan diskuteres. De sætter dagsordner uden selv at blive sat på dagsordenen. Det er uheldigt. En vigtig forudsætning for at undervisning i begyndersprog kan udvikle sig, er nemlig at teorier, diskurser, holdninger, praksisser og »det man plejer«, hele tiden bliver udfordret og prøvet af. Derfor har vi – som indledning til dette nummer om begyndersprog – udvalgt syv sejlivede myter om begyndersprog som vi vil diskutere, forsøge at mane i jorden eller i hvert fald gøre opmærksom på, så man som lærer kan forholde sig til dem som det de er: myter!

Download PDF → Eksternt link →

Fakta

Titel: Syv myter om begyndersprog
Forfatter: Mads Jakob Kirkebæk & Karen Lund
Institution: Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet; Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet
Udgivelse: Karen Lund, Petra Daryai-Hansen, Annette Søndergaard Gregersen, Mads Jakob Kirkebæk og Peter Villads Vedel (red.) Sprogforum (Aarhus Universtetsforlag), nr. 58, 2014
Genre: artikel
Omfang: 7
Årstal: 2014