Alle interesserer sig for ungdommen: Medier, politikere, producenter, forældre. Ofte sker det med en bekymret tilgang, der fremstiller de unge som et problem, fordi de ikke opfører sig helt som forventet eksempelvis i forhold til deres uddannelsesvalg, deres forbrug, deres kostvaner eller helt grundlæggende bryder aftaler i familien.
I den anden ende af skalaen hyldes og fremstilles ungdommen som et ideal. Reklamer benytter sig i stor stil af ungdommens skønhed og fysiske styrke, når den skal appellere til forbrugeren. Ungdomslivet får her en aura af lethed og sorgløshed – en idyllisering, der i den virkelige verden, kan være svær at leve op til.
Denne undersøgelse anfægter ikke, at mange unge falder fra de uddannelser, de har valgt, at de drikker meget sodavand og tilmed i større mængder end unge i andre lande, vi sammenligner os med. Ej heller at det er en udfordring at være forældre til en teenager. Det er ligeledes givet, at den unge krop er af en anden karakter end den ældre, både når det handler om udseende og udholdenhed. Det er den store gruppe af unge, der befinder sig i spændingsfeltet mellem problem og ideal, som er i fokus i denne rapport. Med denne undersøgelse tegner vi et billede af ungdommen, som den ser ud for flertallet – på godt og ondt. Samtidig tager den sit afsæt i de unge selv.
Det er deres oplevelse og beskrivelser af, hvordan det er at være dem, der står helt centralt. For eksempel beder vi de unge om at vurdere deres vægt, men vi sammenholder det ikke med, om de i forhold til reel vægt og højde har et realistisk billede heraf. Sigtet er nemlig ikke at fortælle historien om det ideelle ungdomsliv eller pege på, hvor de danske unge ikke lever op til objektive forventninger om dette og hint. Det er historien om det reelle ungdomsliv, vi belyser, og det gør vi med afsæt i de unges egne oplevelser og vurderinger af deres liv.