Vi taler meget om individualiseringen af ungdomslivet, men hvad med un- ges fællesskaber?
Skolen, fritidsklubben, sportsforeningen og andre velkendte samfundsinsti- tutioner ser stadig ud til at udgøre en ramme om væsentlige fællesskaber i ungdomslivet. Men samtidig fylder digitale, ungdomskulturelle og selvor- ganiserede fællesskaber mere og mere.
Vi har imidlertid manglet en forskningsbaseret viden om, hvordan unge oplever og begrebsliggør forskellige former for fællesskaber; hvilken rolle de spiller i ungdomslivet; samt hvad der har betydning for, hvilke fællesskaber unge orienterer sig imod. I denne rapport, der fokuserer på unges fællesska- ber, forsøger vi at udfylde en del af dette videnshul.
Center for Ungdomsforskning har haft et årelangt forskningsmæssigt fokus på den ændrede rolle, foreningslivets fællesskaber spiller i ungdomslivet. I forlængelse af dette forskningsmæssige fokus har Center for Ungdoms- forskning modtaget en donation fra Dansk Ungdoms Fællesråd til et forsk- ningsprojekt, der sætter spot på unges fællesskaber, og hvor der bl.a. rettes en opmærksomhed mod fællesskaberne i foreningslivet. Denne rapport er en frugt af denne donation, som vi gerne vil takke Dansk Ungdoms Fæl- lesråd for.
Rapporten bygger på kvalitative interviews med unge fra Hillerød Kom- mune, som hver især har bidraget med deres tid, erfaringer og overvejelser over fællesskaber, der har en betydning for dem og spiller en rolle i deres liv.