Den historiske læsning gøres levende og lader de studerende opleve, hvordan det historiske ikke kun udfolder sig i de tekster, vi læser, men også gennemsyrer de rum, vi bevæger os i. For moderne elever og studerende er det oftest vanskeligt at gå direkte i dialog med de fremmedartede verdener, forestillinger og sproglige fremstillinger, som de møder i de ældre tekster. Ved at inddrage den rumlige kontekst kan det historiske opleves direkte og således gøres levende og forbinde det historiske med elevernes og de studerendes nutid.

Disse overvejelser var baggrunden for, at jeg for mange år siden gav mig i kast med et forskningsprojekt om haver – fysiske haver og haver i litteraturen. Jeg havde inddraget haven i min undervisning i den historiske læsning på danskuddannelsen på universitetet, men også i min tid som gymnasielærer havde jeg taget eleverne ud af klasseværelset – i øvrigt i overensstemmelse med både litteraturhistoriske værker og gængse gymnasiehåndbøger, der bruger overgangen fra den franske til den engelske havestil til at illustrere overgangen til en romantisk naturfølelse i slutningen af 1700-tallet.

Eksternt link →

Fakta

Titel: Ud i haven
Forfatter: Karin Esmann Knudsen
Institution: Institut for Kulturvidenskabe, Syddansk Universitet
Udgivelse: Gympæd 2.0 (22), s. 4-7, 2019
Genre: artikel
Omfang: 4
Årstal: 2019