Lærerviden i spændingsfeltet mellem det almene og konkrete

Relationen mellem teori og praksis, mellem det almene og det konkrete udgør et indbygget spændingsforhold i lærerviden. For læreruddannelser er det en tilbagevendende udfordring – og for læreruddannelsesforskningen et tilbagevendende tema – hvordan man gennem undervisningspraksisser bedst understøtter de studerende i at udvikle en viden, der evner at integrere teori og praksis, det almene og det partikulære. Hvordan en sådan integration i konkret og empirisk forstand ’ser ud’ og faktisk realiseres forbliver dog ofte et åbent spørgsmål, der gemmer sig bag generiske og vage formuleringer som at de studerende skal kunne ’omsætte teori i praksis’ og ’anvende teori til at reflektere over egne praksiserfaringer’. Denne artikel udvikler med afsæt i det teoretiske analyseapparat Legitimation Code Theory (Maton, 2014) og begrebet semantisk tyngde et sæt analyseredskaber, der gør det muligt at undersøge empirisk, i hvilken grad en konkret videnpraksis evner at bevæge sig mellem det almene og det konkrete og integrere teori og praksis. Analysebegreberne er udviklet i forbindelse med mit ph.d.-projekt om teoretisk pædagogikum, men er også anvendt i forskning i grundskole-læreruddannelsen.