Lotte Hedegaard-Sørensen har igennem sit arbejde som forsker lavet feltarbejde og studeret undervisning i klasserumspraksis. Det samfundsmæssige og kulturelle rum uden for skolen og gymnasiet spiller en meget væsentlig rolle for eleverne i klasserummet. Det kan læreren ikke se bort fra, forklarer hun.

”Nogle elever er højere positioneret end andre, og nogle måder at være elev på er mere værdsat end andre. Det betyder, at nogle typer af elever har nemmere end andre ved at leve op til forventningerne i gymnasiet. Det skaber ulige betingelser,” siger Lotte Hedegaard-Sørensen.

Elevernes sociale, kulturelle og faglige baggrunde med i lærernes overvejelser om, hvordan undervisningen skal foregå, hvilke læremidler han eller hun bruger, og hvilke temaer klassen skal arbejde med, hvis læreren skal skabe lige muligheder for alle elever, forklarer forskeren.

Hvordan man skal gøre det i gymnasiet, afhænger af, hvilke fag man underviser i. Forskellige fag har nemlig forskellige måder at inkludere eller ekskludere elever, viser forskningsoversigten, som Lotte Hedegaard-Sørensen står bag.

Interviewet er en del af et større tema i Magasinet GymnasieForskning nr. 25 om fællesskab og forskelle, hvor vi går i dybden med, hvordan gymnasier gennem undervisningen og undervisningsmiljøet kan skabe fællesskaber for alle elever.

Download PDF →

Fakta

Titel: Undervisningen åbner fællesskaber. Interview med Lotte Hedegaard-Sørensen
Forfatter: Marie Bille
Institution: Dansk Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet
Udgivelse: Magasinet Gymnasieforskning (25), s. 5-9
Genre: formidlingsartikel
Omfang: 5
Årstal: 2022