Mødet med eleverne begynder allerede, inden du træder indi klasselokalet. Alligevel overvejer de færreste, hvordan de iscenesætter deres fag, sig selv og forholdet til eleverne gennem beskeder i Lectio. De tidligere kolleger Kristine Lund Andersen og Stinna Straagaard fra Midtfyns Gymnasium har i deres masterspeciale opdaget nye muligheder for at arbejde mere bevidst og didaktisk med at formulere lektieanvisninger.
Når man som lærer bliver opmærksom på, hvordan man begrunder sin undervisning, så kan man med denne indsigt gøre det, man planlægger i sin undervisning mere synligt for sig selv. Dette kaldes didaktisk refleksion og handler om at udvikle didaktiske belæg.
Artiklen optegner udviklingen af musikfaget fra 1958-2020 – fra grengymnasiet i 1958, overtaget af valgfagsgymnasiet i 1988 og herefter studieretningsgymnasiet i 2005. Nicolas Marinos dykker ned i betingelserne for faget fra særligt 2008-2018 og opsummerer, at udviklingen for musikfaget i de seneste 10 år vi har statistik viser, at faget har lidt et stort domænetab på stx på B-, og C-niveau, hvor det tyder på, at konkurrencen fra de andre kunstneriske fag har udfordret faget.
Hvilke didaktiske strategier benytter underviseren, når samfundsmæssigt omstridte problemstillinger er en del af undervisningsfeltet? Artiklen fokuserer på, hvordan konflikter i Mellemøsten bliver fremlagt og bearbejdet i religion og samfundsfag.
Undersøgelsen bidrager med systematisk viden, der kan udgøre grundlaget for diskussioner af det aktuelle og historiske faglige niveau i Fysik A i gymnasiet. Herudover repræsenterer analyserne et relevant perspektiv på faglighed, som kan understøtte refleksioner af fysik-faget og fysikfaglighed i forbindelse med fx pædagogikum.
Kontroversielle emner og synspunkter kan være svære at håndtere i undervisningen. Men tør man give rum for de svære diskussioner, er de et godt udgangspunkt for læring og en mulighed for at danne eleverne og nuancere deres kontroversielle synspunkter. Der er dog ingen simple løsninger, som passer til alle emner og situationer.
Gymnasiet hylder opfindsomme og kritisk tænkende elever, men til mundtlig eksamen spiller eleverne kortene sikkert og leder ofte efter ’rigtige’ svar. Selvstændigheden
kan få større plads, hvis lærerne holder bedre øje med elevernes sprækker af mod, siger ph.d.-studerende Julie Marie Isager, som har undersøgt 3.g’eres forberedelse til mundtligt forsvar af SRP-opgaven.
Jens Anker-Hansen & Maria Andrée’s analyse af, hvordan de studerende arbejder sammen om specifikke fagfællebedømte opgaver har vist, at det er vigtigt at forholde sig til, hvordan de studerende oplever formålet med opgaverne. Særligt vigtigt er det at give de studerende de fornødne værktøjer til at kunne arbejde sammen om peer feedback i grupper. Det har også potentialet til yderligere at udvikle elevens egen oplevelse af, hvor godt man egentligt har forstået en given opgave.
Professor Anne-Marie Mai introducerer læseren for den amerikanske litteraturforsker Rita Felski og forskellige måder at arbejde med litteratur på. Artiklen præsenterer læseren for nye tilgange og metoder til at udforske litteraturens sociale anvendelse på. Spørgsmål om, hvad litteraturen kan gøre, og hvorfor den betyder noget, er også vigtige for undervisningen på ungdomsuddannelserne.
Professor Nikolaj Elf diskuterer undervisningskvalitet i Kvalitet i undervisningen – hvad forstår vi egentlig ved det? Diskussionen om kvalitet i undervisningen har været på dagsordenen i den politiske debat, men hvad er god undervisning, og hvilke kriterier kan man stille for den gode undervisning? I artiklen søges spørgsmålene besvaret ved at præsentere undersøgelser og forskningen på området.
Ud i haven præsenterer havens forskellige dimensioner: Det fysiske som havens naturlige betingelser, det rumlige som en mental funktion og det historisk-kulturelle som en repræsentativ funktion. Dimensionerne beskrives, og der udpeges, i hvilke fag og hvilken undervisning haven kan indgå i.
I artiklen skriver Nikolaj Elf blandt andet om de problemer der kan opstå med den manglende fagdidaktiske forskning: ‘Når jeg underviser på Master i gymnasiepædagogik, og vi når til tredje modul, som handler om Fagdidaktik, almendidaktik og samspilsdidaktik, er der mange studerende der gerne vil undersøge en fagdidaktisk problemstilling. Det kan fx være om mediefaget, som den nuværende fagkonsulent ønskede, da hun var masterstuderende. Hun spurgte, hvad der allerede fandtes af forskning inden for gymnasiefaget – hun skulle jo lave et state of the art. Til det kunne jeg hurtigt svare: ’Ingen. Du er på jomfrueligt land’. Sådan er det med en lang række mellemstore eller mindre gymnasiefag på B- og C-niveau.’
The aim of this article is to analyze how oral proficiency is pursued within language education in Denmark from the point of view of its conceptualization in the official curricula for primary/lower secondary school and upper secondary school, respectively, and in the study programs for language studies at university. Our intention is to offer a thorough analysis of curricula and academic regulations in order to shed light on progression in the treatment of oral proficiency from primary school, throughout secondary school and up to university level (foreign language studies).
Undersøgelsen bidrager med systematisk viden, der kan udgøre grundlaget for diskussioner af det aktuelle faglige niveau i dansk i gymnasiet. Herudover repræsenterer analyserne et relevant perspektiv på faglighed, som kan understøtte refleksioner af danskfaget og danskfaglighed i forbindelse med fx pædagogikum.
Denne rapport samler undersøgelsen af fagudviklingen på gymnasieskolen over de sidste 50 år. Produktet af arbejdet er både en analyse af udviklingen i fagligheden i Matematik A, Fysik A, Dansk A og Engelsk A i stx og en tværgående og fire fagspecifikke analysemodeller, der kan anvendes fremadrettet til at undersøge faglighedens fortsatte udvikling forståelse og beskrivelse af den faglige progression fra grundskolen til det videregående universitetsniveau på baggrund af et fælles sprog om elevens faglighed. En fælles tilgang hos grundskole, gymnasium og videregående uddannelse kan bidrage til forståelse for sammenhænge og transition.
Undersøgelsen bidrager med systematisk viden, der kan udgøre grundlaget for diskussioner af det aktuelle faglige niveau i gymnasiet. Herudover repræsenterer analyserne et relevant perspektiv på faglighed, som kan understøtte refleksioner over engelskfaget og engelskfaglighed i forbindelse med fx pædagogikum.
Undersøgelsen bidrager med en systematisk viden og et begrebsapparat, der kan udgøre grundlaget
for diskussioner af det aktuelle faglige niveau i gymnasiet. Herudover repræsenterer analyserne et
relevant perspektiv på faglighed, som kan understøtte refleksioner af matematikfaget og
faglighed i gymnasiet.
Det er svært at forestille sig en hverdag, der ikke indeholder tale og lytning. Mundtlighed er centralt i alle livets forhold. I artiklen præsenteres bogen ’Mundtlighed og fagdidaktik’, der sætter fokus på tale og lytning i en institutionel kontekst, herunder skolen, for at give et bud på den faglige mundtlighed.
Undersøgelsen skulle gennemføres som en ekspertundersøgelse, hvor en leverandør skulle bistå fire af ministeriet nedsatte ekspertgrupper, en for hvert af de fire fag, i dataindsamlings-, analyse- og skriveopgaver.
Leverandøren skulle samtidig sikre, at undersøgelsen kom til at hvile på et tilfredsstillende empirisk og metodisk grundlag, at der var analytisk systematik og sammenlignelighed på tværs af de fire ekspertgruppers arbejde og i de afsluttende rapporter.
Kristiane Hauer skriver blandt andet i sin artikel: ‘Et bud på, hvad man skal gøre – hvis man også i fremtiden ønsker, at mennesket skal være i stand til at læse langt og dybt – er at opøve denne form for læsning i skolen; hvilket netop kan gøres gennem den lange, vedholdende læsning, der praktiseres, når man læser romaner.’