Mødet med eleverne begynder allerede, inden du træder indi klasselokalet. Alligevel overvejer de færreste, hvordan de iscenesætter deres fag, sig selv og forholdet til eleverne gennem beskeder i Lectio. De tidligere kolleger Kristine Lund Andersen og Stinna Straagaard fra Midtfyns Gymnasium har i deres masterspeciale opdaget nye muligheder for at arbejde mere bevidst og didaktisk med at formulere lektieanvisninger.
Afhandlingen sætter ud for at bidrage til forskning inden for digitale skriveredskaber og digital læring. Den tager afsæt i området, ved at identificere de kognitive og metakognitive fremmedsproglige læsestrategier, som studerende anvender, når de læser på mobilen eller tabletten.
Hobel undersøger, hvordan elevernes innovative evner udvikles i forbindelse med rapport- og synopsisskrivning i Almen Studieforberedelse, og peger på evnen til at problemformulere som helt central for dette.
På baggrund af en analyse og vurdering af didaktiske udfordringerne, der opstår for AT-faget, har rapportens forfattere udviklet en videnskabelig basismodel, som kan danne ramme for elevernes AT-projekter. Formålet med den videnskabelige basismodel er at konkretisere den videnskabelige metode for eleverne.
I rapporten fremlægges resultaterne af en evaluering af almen studieforberedelse (AT) som EVA har gennemført. AT blev indført som en del af gymnasiereformen i 2005 og står centralt i forhold til at indfri reformens intentioner om dels at styrke gymnasiernes studieforberedende funktion, dels
at opdatere deres almendannende funktion. Evalueringen er rekvireret af Undervisningsministeriet.
Danmarks Evalueringsinstitut offentliggjorde i 2012 en rapport om betydningen af studenternes sociale baggrund før og efter reformen af de gymnasiale uddannelser. Dette notat følger op på udvalgte resultater i rapporten og indeholder supplerende tal for årgang 2010 og 2011. Notatet er rekvireret af Ministeriet for Børn og Undervisning.
Artiklen omhandler effekter af indførslen af de to begreber “innovation” og “fagligt samspil” i styredokumenter efter gymnasiereformen. Studiet har to niveauer. Dels undersøger jeg, hvordan lærerne under pres i den skoleinstitutionelle kontext begrunder og legitimerer fagene og deres indhold og arbejdsformer (det didaktiske hvorfor, hvad og hvordan – & hvem og hvor, vil det vise sig), og dels er det min hensigt gennem denne undersøgelse og gennem den afsluttende diskussion af de potentialer, jeg har set i casen, at bidrage til, hvordan den fagdidaktiske kommunikation om fag og fagligt samspil både kan kvalificeres og fortsætte.
Rapporten udspringer af anden runde af en evaluering af udviklingsprojekt på 8 gymnasieskoler. Den giver svar på hvad der forstås ved innovation, hvorfor og hvordan man kan arbejde med innovation i praksis og undersøger de faglige netværks betydning i udvikling af fag og nye arbejdsformer.
Rapporten evaluerer gymnasiereformen fra 2005 efter 2. gennemløb og fokuserer i særlig grad på årgangenes studiekompetencer, dvs. studenternes forudsætninger for at kunne gennemføre en videregående uddannelse. Evalueringen er rekvireret af Undervisningsministeriet.
Denne artikel er dels en respons til nogle af de emner og diskussioner, som tages op i dette nummer af Cursiv (Kaspersen, Krogh, Nielsen, Hetmar), dels en beskrivelse af, hvad jeg vil anbefale som et formål for sammenlignende fagdidaktik (SFD).
Rapporten evaluerer gymnasiereformen efter det første gennemløb på de treårige gymnasieuddannelser med inddragelse af elev-, lærer- og lederperspektiver. Der fokuseres på de nyskabelser der blev indført da reformen trådte i kraft i 2005 med hensyn til struktur og overordnet fagligt og pædagogisk indhold. Samtidig belyser evalueringen reformen som et skoleudviklingsprojekt, og vurderer de udfordringer som implementeringsarbejdet på skolerne rummer.
Rapporten belyser hvilken betydning gymnasiereformen fra 2005 har haft for fagområdet fremmedsprog på hhx og stx og er den ene af fire fagområdeevalueringer som Danmarks Evalueringsinstitut har gennemført for Undervisningsministeriet.
Rapporten belyser hvilken betydning gymnasiereformen fra 2005 har haft for det tekniske og naturvidenskabelige fagområde på htx og stx og er den ene af fire fagområdeevalueringer som Danmarks Evalueringsinstitut har gennemført for Undervisningsministeriet.
Rapporten belyser hvilken betydning gymnasiereformen fra 2005 har haft for det kunstneriske fagområde på stx og toårigt hf og er den ene af fire fagområdeevalueringer som Danmarks Evalueringsinstitut har gennemført for Undervisningsministeriet.
Denne rapport er den sidste rapport af tre fra et projekt hvor Danmarks Evalueringsinstitut over tre år har fulgt en række team på syv skoler i deres arbejde med at implementere almen studieforberedelse på stx og studieområdet på hhx og htx.
Rapporten er anden delrapport i et projekt hvor Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) over tre år følger en række hhx-, htx- og stx-skolers arbejde med studieområdet hhv. almen studieforberedelse (AT).
Evalueringen har fulgt det første gennemløb af Grundforløbet i efteråret 2005. Der spørges til, hvordan skolerne opfylder Grundforløbets intentioner; hvilke vanskeligheder og potentialer, der er; og hvorledes Grundforløbet som konstruktion lever op til sine intentioner, og hvilke resultater, der opnås.
Rapporten er første delresultat af hvor Danmarks Evalueringsinstitut over tre år har fulgt hvordan tre stxskoler, to hhx- og to htx-skoler planlægger, tilrettelægger og evaluerer almen studieforberedelse og studieområdet.
Hvad er forudsætningerne for det succesfulde tværfaglige projekt? Med udgangspunkt i fokusgruppeinterviews med elever og lærere fra fire deltagende gymnasier, evalueres det flerfaglige samspil i udviklingsprojektet “Energi i Husholdningen”. Det konkluderes at hvis man ikke omlægger undervisningen i retning af den sag-orienterede undervisningsform, får det sag-orienterede samarbejde meget trange kår.
Gymnasiereformen stiller nye krav til gymnasielærerne, men også nye krav til de universiteter, der skal uddanne fremtidens gymnasielærere. Almen studieforberedelse er nok det mest nybrydende og perspektivrige element i reformen, og dette element stiller særlige krav om, at universiteterne styrker og koordinerer den undervisning i videnskabsteori, der allerede i princippet er gjort obligatorisk på alle fagstudier.