Den nye gymnasiereform lægger med faget almen studieforberedelse op til en nytænkning af perspektivet for almendannelsen. Artiklens forfatter beskriver almendannelsens historie og redegør for idéen bag den nye almendannelse, der ikke som tidligere alene tager afsæt i individets udvikling, men i højere grad medtænker faglighed og samspil mellem fagene
Mange undrer sig sikkert over, at målet for dansk gymnasieundervisning har været uændret i over 150 år. Hvordan kan det være, at det både har været muligt og hensigtsmæssigt at opretholde det samme overordnede formål for gymnasieundervisningen i såvel et agrart præget-, et industrialiseret- og et videnssamfund? Hvad er det særligt slidstærke ved begrebet almendannelse?
Artiklen tager udgangspunkt i en karakteristik af de seneste 5 års intensiverede debat om det fremtidige gymnasium og trækker en afgørende front i diskussionen op: skal det almendannende fortsat knyttes til forestillingen om en fælles fond af viden, eller skal almendannelsen orientere sig efter den enkelte elevs personlige kompetenceudvikling.
Begrebet almen dannelse analyseres, og der argumenteres for, at skulle et nyt almendannende gymnasium skabes forfra, ville kompetencebegrebet med fordel kunne inddrages til at løse opgaven.