Mødet med eleverne begynder allerede, inden du træder indi klasselokalet. Alligevel overvejer de færreste, hvordan de iscenesætter deres fag, sig selv og forholdet til eleverne gennem beskeder i Lectio. De tidligere kolleger Kristine Lund Andersen og Stinna Straagaard fra Midtfyns Gymnasium har i deres masterspeciale opdaget nye muligheder for at arbejde mere bevidst og didaktisk med at formulere lektieanvisninger.
Undersøgelsen bidrager med systematisk viden, der kan udgøre grundlaget for diskussioner af det aktuelle faglige niveau i dansk i gymnasiet. Herudover repræsenterer analyserne et relevant perspektiv på faglighed, som kan understøtte refleksioner af danskfaget og danskfaglighed i forbindelse med fx pædagogikum.
Kristiane Hauer skriver blandt andet i sin artikel: ‘Et bud på, hvad man skal gøre – hvis man også i fremtiden ønsker, at mennesket skal være i stand til at læse langt og dybt – er at opøve denne form for læsning i skolen; hvilket netop kan gøres gennem den lange, vedholdende læsning, der praktiseres, når man læser romaner.’
“At være fagdidaktiker er at have en stærk identitet i et fag og at være dybt engageret i at den faglige viden og indsigt får betydning for elever og andre mennesker og i verden i det hele taget”. Sådan begynder forsker Ellen Krogh sin fratrædelsesforelæsning, hvor hun beskriver sin vej ind i og senere omkring i sit fagdidaktiske forskningsarbejde.
I denne rapport præsenterer EVA resultaterne fra en undersøgelse af den faglige udvikling samt udviklingen med hensyn til sværhedsgrad i de faglige krav inden for fagene dansk, engelsk, matematik og fysik i det almene gymnasium i perioden 1967-2017
Hvad er dansk – og hvorfor er det vigtigt? Forsker Nikolaj Elf giver sit bud på en fagdidaktisk afklaring af danskfaget i dag. Han konstaterer, at presset på forandring af fag og forbedring af aspekter af faget er enormt og peger derfor på, at det næsten er utænkeligt ikke at se og forstå̊ danskfagets didaktik i relation til andre fag og deres didaktik – og netop derfor har man udviklet et nyt forskningsfelt som kaldes sammenlignende fagdidaktik.
Rapporten har fokus på, hvordan lærere opnår og anvender indsigt i den enkelte elevs forudsætninger for at kunne deltage optimalt i og få størst muligt fagligt udbytte af undervisningen i fagene dansk, engelsk og matematik?
Kronikken undersøger kritisk, hvilken rolle litteraturhistorien kan spille i fremtidens faglige landskab.
Denne rapport præsenterer erfaringer og resultater fra forsknings-og udviklingsprojekter gennemført for Undervisningsministeriet fra sommeren 2013 til efteråret 2014.
Projektets formål er at opbygge et vidensgrundlag om elevernes faglige og studiemæssige kompetencer, når de begynder i gymnasiet. Desuden har et mål for projektet været, at styrke lærersamarbejde i de to uddannelsestrin.
Professor i Litteratur fra Syddansk Universitet, Anne-Marie Mai, spørger, hvordan vi bedst skal forholde os til litteraturhistoriens ændrede status idag.
Peter Michael Lauritzen følger danskfagets udvikling gennem 50 års bekendtgørelser. Afsluttende diskuterer han, hvad kompetencebegrebets indtræden i undervisningens formålserklæring betyder for danskfaget.
Artiklen undersøger potentialet i danskfagets skriftlige eksamensgenrer i stx og hævder at genrebegrebet kan bruges konstruktivt inden for læsning og analyse.
Artiklen undersøger elevers skriveridentitet i skolens skriftkultur. Den påpeger et uudnyttet dannelsespotentiale i danskfaglig skrivning, som skabes i forholdet mellem skoleskrivning og skriftlighed i ungdomskulturen.
Denne artikel omhandler et eksperiment i en 1. g.-klasse på et københavnsk gymnasium i 2006. For at aktivere vores kommunikative erfaringer i ungdoms- og voksen-uddannelsernes sprog- og tekstarbejde, har Tina Høegh afprøvet det pædagogiske potentiale, der ligger i klasseundervisning i mundtlig fremførelse af tekst.
Afhandlingen anlægger et analyserende perspektiv på genrebetegnelser i danskundervisningen og afdækker blandt andet, hvordan problemer med at bruge genrebetegnelser kommer til udtryk i læreplaner.
Denne artikel stiller sig selv spørgsmålet: Hvordan kan man forske i ’kulturfag’, med særlig fokus på skrivning i dansk og engelsk på gymnasieniveau? Artiklens overskrift stiller det mere åbne spørgsmål: Giver det mening? Antagelsen er at det gør det; målet med denne artikel er at argumentere for hvorfor.
I de skriftlige eksamensgenrer i dansk på de fire ungdomsuddannelser opfordres eleverne til at skrive til et intenderet publi-kum eller et defineret medie. Men hvilke skrivekompetencer kræver genrernes formidlingskrav, og hvordan realiserer ele-verne disse krav? Min afhandling Genreskrivning i de fire gymnasiers danskfag undersøger dette aspekt ved genreskrivning.
I artiklen præsenteres en analysemodel, der bygger på teoriudvikling om fagdidaktik som en reflekterende videnskabelig praksis, og artiklen når således først frem til modellen som et resultat af denne teoriudvikling. Modellen etablerer analysebegreber og analysemetoder, og den konstruerer samtidig selve genstanden for undersøgelsen, undervisningsfaget, som en fagdidaktisk konstruktion. Modellen beskrives i artiklen i en eksemplificerende fremstilling hvor analysen af det gymnasiale danskfag indgår som illustrerende case.
Denne afhandling handler om de forskellige måder at se på medier på, der har præget gymnasiets danskfag fra den første åbning mod inddragelsen af denne dimension i 1971 og frem til i dag. Hensigten er at tydeliggøre, hvordan mediedimensionen i denne periode netop har været medie for modsatrettede pædagogiske og ideologiske tilgange, og i forlængelse heraf hvordan forestillingen om relationen mellem medier, borger og samfund har haft forskellige udlægninger.
Artiklen redegør for det øgede krav om skriftlighed som er opstået de seneste årtier og undersøger den måde dette krav har manifesteret sig i konceptet om ny skriftlighed efter gymnasiereformen.