Afhandlingen beskæftiger sig med læremidler i danskfaget og leverer en systematisk undersøgelse inden for felterne læremiddeldidaktik, læremiddelanalyse og elever og læreres konkrete brug af læremidler i dansk.
Bogen fremlægger resultaterne af et lærersamarbejde, der handlede om at beskrive og undersøge fagenes opgavegenrer og skrivedidaktik. 1. del sammenfatter diskussioner af skrivningen i de deltagende fag. Dernæst præsenteres de grundtanker om skrivedidaktik, som indgik i projektet. I 2.del rapporterer de deltagende om deres skrivedidaktiske udviklingsprojekter. Rapporten er baseret på et forsknings- og udviklingsprojekt med deltagelse af Avedøre Gymnasium og HF, Kongsholm Gymnasium og HF samt Syddansk Universitet.
Artiklen påpeger at kanondidaktik kan revitaliseres, hvis den tænkes inden for rammerne af en mediedidaktik, der anerkender tidens komplekse medievirkelighed og lægger
vægt på elevproduktion.
Hvordan kan man forstå litteraturundervisningens situation i gymnasiet og hvordan man bidrage til at undervisningen kan fornys?
Danskfaget på de gymnasiale uddannelser blev ændret med reformen i 2005. Rapporten samler op på de første erfaringer med dansk på hhx, htx og stx efter det første hold af studenter dimitterede i sommeren 2008. Evalueringen er rekvireret af Undervisningsministeriet.
In this dissertation it will be examined whether, and according to which aim, one may integrate media pedagogical mother tongue education or standard language education with H.C. Andersen fairytales.
Denne afhandling har litteraturpædagogisk formål: den søger gennem den pædagogiske metode i tekstarbejdet at fremme et nyt mål, tale om sproget selv. Og den kan gøre det ved at rykke mål og metode helt tæt sammen: klassedialogen bliver en del af målet.
Rapporten undersøger faget dansk på A-niveau på hf med udgangspunkt i bekendtgørelsen, læreplanen og vejledningen som er fulgt med gymnasiereformen i 2005. Denne fagevaluering er en af fire parallelle evalueringer der alle bl.a. tager udgangspunkt i fagenes læreplaner og især har fokus på læreres erfaringer med nyskabelser i planerne. Evalueringen er rekvireret af Undervisningsministeriet.
Afhandlingen undersøger danskfagets konstruktioner af subjektivitet og dannelse. Afhandlingens overordnede problemformulering lyder: Hvordan og med hvilke konsekvenser konstrueres subjektivitet på danskfagets curriculumniveau?
Refleksion over nyere poststrukturalistisk litteraturteoris manglende gennemslag i den til stadighed hermeneutisk prægede litteraturpædagogiske praksis i gymnasium og grundskole. Artiklen diskuterer hvordan litteraturarbejdet i skolen kan lade sig påvirke af avantgardekunstens mærkværdiggørelsesgreb og herved fastholde tekstens fascinationskraft og dannelsespotentiale.
Redegør for hvorledes danskundervisningens litteraturlæsning i grundskole og gymnasiet ofte har været forankret i restaurative tilgange med vægt på dannelse og kulturhistorie. Diskuterer hvordan litteraturlæsningen kan lade sig anfægte af senmoderne forståelsesformer og forøge opmærksomhed på børn og unges læsemåder.
Undersøgelse af læringsforståelser i en multikulturel gymnasieklasse. Artiklen fremfører det gavnlige i at danskundervisningen tager udgangspunkt i elevernes selvskrevne fortællinger, med henblik på at udvikle elevernes forståelse af gymnasiets dannelsesfundering og krav om selvstændig læringstilgang.
Med udgangspunkt i undersøgelser af chat og netbaseret narrativitet som redskaber i grundskolens danskundervisning, argumenteres der for, at visse former for IT-baseret materiale muliggør en objektivering af det subjektive, med potentiale for udvikling af den i danskundervisning ofte oversete mundtlige kommunikative kompetence.
Artiklen diskuterer retorikkens etosdyder som orienteringsinstanser i forbindelse med bedømmelse af gymnasiestiles dannelsesniveau. Tesen er, at moderne elevers dannelsesprojekter indebærer, at originalitet bliver en dyd i tilgift til de klassiske aristoteliske dyder (viden, moralsk habilitet og sansen for det passende).
Undersøgelsen søger at indkredse læring i relation til undervisning og portfolioevaluering. Det sker på baggrund at et empirisk studie af danskundervisning i en klasse på den københavnske vestegn.
Publikationen tager udgangspunkt i et Læselystprojekt, hvor unge forfattere har overtaget danskundervisningen i en kortere periode. Projektet blev afviklet i 2005 og 2006, hvor i alt seks forfattere gennemførte undervisningsforløb i elleve klasser i Odense, Århus og København.
Formålet med denne afhandling er at belyse hvad der foregår i dansktimerne i det almene gymnasium og hf når lærer og elever sammen fortolker skønlitterære tekster. I kraft af sin udbredelse og hyppighed har denne aktivitet fået noget næsten naturligt og uomgængeligt over sig. Alle ved hvad der er tale om – analyse og fortolkning […]
Signe Pildal Hansens Ph.d.-afhandling undersøger hvilke skift i fordringer og retoriske former som har fundet sted i gymnasiets skriftlighed. Undersøgelsen arbejder med to teser: For det første at der over de sidste 35-40 år er sket et skift i betoning fra logos til ethos i vurderingen af tekster. For det andet, at der i forlængelse af denne betoning af ethos er kommer en ny ethosdyd til, nemlig originalitet.
Signe Pildal Hansens Ph.d.-afhandling undersøger hvilke skift i fordringer og retoriske former som har fundet sted i gymnasiets skriftlighed. Undersøgelsen arbejder med to teser: For det første at der over de sidste 35-40 år er sket et skift i betoning fra logos til ethos i vurderingen af tekster. For det andet, at der i forlængelse af denne betoning af ethos er kommer en ny ethosdyd til, nemlig originalitet.
Rapporten belyser skriftlighed i det almene gymnasium med fokus på sammenhænge og progression i og mellem fagene dansk, samfundsfag og biologi samt på lærernes kompetencer og udvalgte praksisformer og procedurer for arbejdet med skriftlighed.