Morten Rask Petersens ph.d.-afhandling beskæftiger sig med interesseudvikling gennem en faglig progression. Gennem dens tre dele, en teoretisk, en empirisk og en praktisk, udvikles den position at emnerne ikke skal være interessante for at eleverne skal lære noget, men derimod at de skal lære noget for at de kan opfatte emnerne som interessante.
Artiklen er en respons til tre af artiklerne i CURSIV 2012 (9) skrevet af Frederik Pio, Nikolaj Elf og Frede V. Nielsen.
Artiklen er en respons på Frede V. Nielsens artikel Fagdidaktik som integrativt relationsfelt (CURSIV 2012, 9) og har særlig fokus på fagdidaktikkens autonomi og på fagdidaktikkens indholdsbestemmelse, som den diskuterer nærmere ud fra Wolfgang Klafkis begreb om kategorial dannelse
Artiklen skitserer tre diskurser eller tre måder at tale om fagdidaktik på: fagdidaktik som videnskab, fagdidaktik som politisk diskurs og fagdidaktik som praksisvejledning. De tre diskurser afspejler forskellige opgaver og funktioner som fagdidaktik kan kvalificere i forhold til den pædagogiske forskning og virksomhed. Fagdidaktik har ikke en entydig opgave og funktion. Dens opgaver afhænger af, hvem der formulerer en fagdidaktik, hvem der bruger en fagdidaktik og hvordan fagdidaktik bruges. De forskellige fagdidaktiske diskurser beskrives i det følgende ud fra følgende kriterier: formål, funktion og repræsentation.
Artiklen er en respons på Nikolaj Frydensbjerg Elfs: Giver det mening at forske i kulturfag? På vej mod et studie af skrivning i dansk og engelsk i gymnasiet. Gennem denne kritik søger Karen Borgnakke at vise hvordan fagdidaktiske forskningsprojekter i disse år vender sig mod hhv. de filosofiske, psykologiske og sociologiske positioner, samt påpege mangler og uklarheder i uklarhed i de grundlæggende begreber og de forskningsmæssige forankringer af ate-of–the-art didaktisk forskning.
Artiklen er en respons til Aase Ebbensgaards og Torben Spanget Christensens artikler i CURSIV 2012, 9 og undersøger udvekslingen mellem fagene samfundsfag og historie.
Artiklen er en kritisk diskussion af de antagelser om forskelle og ligheder mellem historiefagets didaktik og samfundsfagets didaktik, som bliver præsenteret af Aase H. Bitsch Ebbensgaard og Torben Spanget Christensen i dette nummer af Cursiv. Hovedsynspunktet er, at de forskelle, der identificeres, ikke kan opretholdes, og at der er langt mere belæg for at sige, at de didaktiske positioner i de to fag nærmer sig hinanden, når de to fag tendentielt begge sætter fokus på at forberede eleverne til deltagelse i samfundet, herunder i demokratiet og historiekulturen.
Denne artikel stiller sig selv spørgsmålet: Hvordan kan man forske i ’kulturfag’, med særlig fokus på skrivning i dansk og engelsk på gymnasieniveau? Artiklens overskrift stiller det mere åbne spørgsmål: Giver det mening? Antagelsen er at det gør det; målet med denne artikel er at argumentere for hvorfor.
Artiklen beskriver den dynamik som kan i agttages i udviklingen af fag, med udgangspunkt i forholdet mellem samfundsfag og historie. Disse to fag deler stofområde i form af samfunds- og statsudviklingen nationalt og internationalt, og har derfor måttet udvikle sig parallelt efterhånden som dette stofområde har forandret sig.
Målet med nærværende artikel er at vise, hvordan undersøgelser af det videnskabsteoretiske grundlag for et fag, her faget historie i det danske gymnasium, (måske) kan få betydning for, at visse didaktiske problemstillinger kommer mere frem i opmærksomhedsfeltet både teoretisk og med blik for praksisfeltet.
I artiklen udfolder Ellen Krogh en diskussion af grundlag og teoribrug i sammenlignende fagdidaktik, med udgangspunkt i kommentarer til Frede V. Nielsen og Sigmund Ongstad.
Artiklen beskriver den fagdidaktiske udvikling i Norge, med særlig skelnen til Højskolen i Oslo og Akershus. Desuden diskuteres de metodologiske muligheder for overhovedet at udvikle en komparativ didaktik, samt semiotisk teoris potentiale i dette arbejde.
Fagdidaktikkens etablering og udvikling som akademisk studie- og forskningsområde i Danmark er kendetegnet ved en række forhold, som fletter sig ind i hinanden, men som på den anden side også kan anskues som særlige og til dels særskilte problemfelter. Dette belyses i artiklen, med særligt fokus på fag-pædagogik-relationen.
Mangfoldighed og fællesskab tager udgangspunkt i en empirisk undersøgelse af livet på Randers HF & VUC. Undersøgelsen blev fortaget i foråret 2010.
I artiklen argumenterer Flemming B. Olsen for at den traditionelle lektielæsning bør gentænkes, så den svarer til nutidens didaktiske tanker om undervisning i gymnasiet.
Artiklen beskriver forskningsprojektet “Faglighed og skriftlighed”. Projektet forbinder et fagdidaktisk og et sociokulturelt perspektiv på skriftlighed i de gymnasiale uddannelser.
The dissertation uses interviews and observation to investigate students use of scientific knowledge in arguments concerning issues outside of the scientific area. It takes a pragmatic theoretical approach to explaining how science content occasionally played an informative role in attempts to establish the factual background of parts of the deliberations.
Artiklen giver et bud på, hvad fremmedsprogsfærdigheders samfundsmæssige funktion er i dag, og hvad skolens opgave er som formidler af sprogfærdigheder. Dernæst undersøges, hvordan færdighederne opfattes og begrundes i læreplaner, hvilket sammenholdes med elevers ønsker til og opfattelser af sprogtilegnelse. Spørgsmålene om grammatikkens rolle for sprogtilegnelsen hhv. betydningen af den subjektive drivkraft diskuteres. Endelig identificeres problemstillinger af tværgående interesse i en sammenlignende fagdidaktik.
Artiklen søger at indkredse, hvad der er specifikt ved færdigheder i musisk-æstetiske fag, samtidig med at de kan anskues i et sammenlignende fagdidaktisk perspektiv. Et gennemgående syn i denne artikel er, at færdigheder må forstås ud fra, hvordan de er forankret i levet liv, herunder deres kropslige forankring.
Artiklen er et bidrag til en didaktisk diskussion af billeder og visualiseringer. Formålet er at identificere forandringstendenser i et uddannelsesfag, der imødekommer aktuelle behov for underviserkompetencer inden for alle fagområder og professioner. I forlængelse heraf drøftes kultur-, teknologi- og faglighedsperspektivet med henblik på at bidrage til en billeders og visualiseringers uddannelsesdidaktik, og der foreslås afkodning og betydningsdannelse som to tværgående fagkompetencer.