Artiklen fokuserer på grundlaget, hvorpå fagdidaktikker kan sammenlignes. Der konstrueres en deskriptiv model, der kan fungere som et redskab til at forstå de mekanismer, der udfolder sig i klasserum. Modellen udspringer af forskning inden for litteraturdidaktik, men ud fra antagelsen om, at modellen har en bredere relevans, inddrager artiklen eksempler fra både litteratur- og naturfagsundervisning.
Artiklen forsøger at besvare to spørgsmål: (1) Kan man identificere et behov for en sammenlignende fagdidaktik, og i bekræftende fald: hvilket behov? (2) Kan man identificere hvad SFD er for et fænomen? Det kan gøres ved at afprøve den hypotese at det er et fag under etablering. Hypotesen genererer tre underspørgsmål: (i) Hvad vil det sige at SFD er et fag? (ii) Hvilke metoder og hvilken empiri skal SFD betjene sig af? (iii) Hvilke teorier kan SFD støtte sig på?
I artiklen præsenteres en analysemodel, der bygger på teoriudvikling om fagdidaktik som en reflekterende videnskabelig praksis, og artiklen når således først frem til modellen som et resultat af denne teoriudvikling. Modellen etablerer analysebegreber og analysemetoder, og den konstruerer samtidig selve genstanden for undersøgelsen, undervisningsfaget, som en fagdidaktisk konstruktion. Modellen beskrives i artiklen i en eksemplificerende fremstilling hvor analysen af det gymnasiale danskfag indgår som illustrerende case.
I artiklen forstås begrebet ‘sammenlignende fagdidaktik’ i et forskningsperspektiv som en bestræbelse på at undersøge og forstå ligheder og forskelle mellem fag i et didaktisk perspektiv og på betingelse af givne forhold og dimensioner. Der er således potentielt tale om en kompleks og flerdimensionel struktur med komparativt sigte. Det er denne potentielle struktur, der søges belyst i artiklen.
I Læringssamarbejde udfoldes en etnodidaktisk analyse af fænomenet Cooperative Learning (CL) og andre former for læringssamarbejde. I bogens første del analyserer vi CL i et teoretisk perspektiv. I anden del undersøger vi, hvordan man kan bruge og udvikle CL i praksis. Baggrunden herfor er et større aktionsforskningsprojekt på Randers HF & VUC.
Med spejlmodellen som forslag til en generel model for sammenlignende didaktik gør Lena Lindenskov sig forsøgsvist til fortaler for sammenlignende fagdidaktik. Sammenlignende fagdidaktik bliver således til en hjælpedisciplin, der gennem en gradvis udvikling med små skridt bygger på ’små’ sammenligninger af to eller flere fag- eller fagområdedidaktikker.
Denne artikel er dels en respons til nogle af de emner og diskussioner, som tages op i dette nummer af Cursiv (Kaspersen, Krogh, Nielsen, Hetmar), dels en beskrivelse af, hvad jeg vil anbefale som et formål for sammenlignende fagdidaktik (SFD).
Artiklen er Mads Th. Haugsteds replik til Buhl, Jakobsen og Dolin (alle publicerede i CURSIV 2011, 7). Haugsted kritiserer de tre indlæg for at overse socialpsykologiske dimension og den sammenlignende fagdidaktiks placering i den uddannelsespolitiske debat
Artiklen er en Nikolaj Frydensbjerg Elfs kritiske kommentar til bidrag der er udgivet i Ellen Krogh, Frede V. Nielsen (red.) CURSIV 2011,7.
I sin artikel tager Torben Spanget Christensen begrundelserne for at arbejde med såkaldt sammmenlignende fagdidaktik (SFD) op til revision. Artiklen er en replik til Frede V. Nielsen og Ellen Kroghs artikler om SFD i CURSIV 2011, 7.
I artiklen stiller Jens Dolin skarpt på de didaktiske udfordringer som findes i både internt i naturfagene, men også i forholdet til andre fag.
Artiklen handler om skolegruppers besøg på museer. Den beskriver det, de lærer med særligt fokus på, hvordan man kan dokumentere og evaluere denne læring.
To investigate present-day introductions, appliances and applications of the number e into the upper secondary school, this study uses the frameworks of the anthropological theory of didactic with the process of the didactic transposition created by Yves Chevallard.
Bogen fremlægger resultaterne af et lærersamarbejde, der handlede om at beskrive og undersøge fagenes opgavegenrer og skrivedidaktik. 1. del sammenfatter diskussioner af skrivningen i de deltagende fag. Dernæst præsenteres de grundtanker om skrivedidaktik, som indgik i projektet. I 2.del rapporterer de deltagende om deres skrivedidaktiske udviklingsprojekter. Rapporten er baseret på et forsknings- og udviklingsprojekt med deltagelse af Avedøre Gymnasium og HF, Kongsholm Gymnasium og HF samt Syddansk Universitet.
Artiklen påpeger at kanondidaktik kan revitaliseres, hvis den tænkes inden for rammerne af en mediedidaktik, der anerkender tidens komplekse medievirkelighed og lægger
vægt på elevproduktion.
I artikel stiller Søren Harnow Klausen spørgsmålet om hvilke grunde der kan være til at prioritere fagligt samspil i gymnasieskolen.
Denne afhandling præsenterer indsigterne fra et eksperiment med didaktisk design på sciencecenteret Eksperimetarium i Hellerup, Nord for Købehavn.
Projektet undersøger kommunikative undervisningsfora i forskellige faglige sammenhænge på de enkelte trin i uddannelsessystemet, og giver bud på, hvordan man kan arbejde på at indbygge meningsfuld progression og sammenhæng.
Denne internetpublikation er blevet til som et resultat af arbejdet i en ”tænketank” om anvendelsesorientering på hf i foråret 2009 – et forsøgs- og udviklingsprojekt støttet af Undervisningsministeriet.
Baseret på observationer, interviews og samtaler redegør artiklen for de undervisningsmæssige overvejelser før, under og efter et ugelangt eksperimentelt laboratorieforløb om mekanik. Samtidig gives der indsigt i hvordan eleverne anvender udstyret, og hvilke didaktiske udfordringer lærerne står over for i et eksperimentelt fysikforløb der skal øge elevernes naturfaglige kompetencer.