I artiklen tager Bjørn Friis Johannsen og Lærke Bang Jacobsen udgangspunkt i deres oplevelser fra vintermødet i Chicago for den amerikanske fysiklærerforening (AAPT). Artiklen indledes med beretninger fra en række workshops som Johannsen og Jacobsen deltog i og afsluttes med deres refleksioner over forskellene på amerikansk og dansk forskning i fysikdidaktik.
In this dissertation it will be examined whether, and according to which aim, one may integrate media pedagogical mother tongue education or standard language education with H.C. Andersen fairytales.
Afhandlingen undersøger brugen af matematikhistorie i matematikundervisningen. I første del udvikles et sæt teoretiske bud på fordelene ved at inddrage historie i undervisningen. Disse bud omsættes til praksis og testes i anden del.
Performanceanalyser, tilegnelsessekvenser, fokus på form og input er alle begreber, der ikke længere er fremmede
for gymnasiets sproglærere. Der er sket radikale ændringer i beskrivelserne af både sprogfagets identitet og formål, dets faglige mål og dets didaktiske principper.
Artiklen beskriver en cyklus gældende for alle fag, hvor gode undervisere motiverer elever til at uddanne sig til et så tilstrækkeligt højt niveau at de selv kan undervise. Der inddrages et amerikansk projekt hvis formål har været at reparere en (næsten)
knækket fødekæde. Initiativets overførselsmuligheder til danske forhold diskuteres.
Artiklen opstiller en model for naturfagslærernes videngrundlag, baseret på litteratur om PCK (Pedagogical Content Knowledge). I artiklen arbejdes med idéen om at de fire vidensdomæner Almendidaktisk viden, Faglig viden, PCK og Kontekstviden spiller sammen i undervisningen. Den etablerede model vil kunne anvendes i forbindelse med design og analyse af læreruddannelser og til at følge hvorledes kravene til lærernes viden forskyder sig, fx i forbindelse med uddannelsesreformer
Artiklen beskæftiger sig med forståelsen af beviser i lærebøger og præsenterer et analyseværktøj der både kan bruges til at analysere en lærers gennemgang af et lærebogsbevis samt måden hvorpå studenterne selv konstruerer beviser.
Artiklen foreslår en model for brugen af geografiske informationssystemer (GIS) i gymnasiefaget naturgeografi. Med udgangspunkt i de officielle bekendtgørelser for faget, tilpasses modellen så den kan bruges som ramme for anvendelsen af GIS i undervisningen.
Artiklen diskuterer det såkaldte SOS-projekt, hvor matematiklærere fra grundskolen, gymnasiet og læreruddannelsen har samarbejdet med matematikdidaktiske forskere om at undersøge og afhjælpe nogle af de udfordringer som danske elever møder i matematik ved overgangen fra grundskole til gymnasium.
Artiklen arbejder med en begrebsafklaring af fænomenet “interesse” ud fra en pædagogisk-psykologisk terminologi. Dette illustreres med en undersøgelse af elevers engagement, interesse og motivation, som den kommer til udtryk i biologiundervisning.
Lars Kroghs kommentar til artiklen “Elevers interesse i naturfag– et didaktisk perspektiv” af Niels Bonderup Dohn
i MONA, 2007 (3).
Artiklen udpeger en række fordele ved brug af avancerede symbolske lommeregnere. Dette gøres med udgangspunkt i to undervisningssituationer omhandlende grænseværdier og uendelighedsbegrebet. Det konkluderes at især den sidste af disse to undervisningssituationer fremmer elevernes personliggørelse af den tilsigtede viden.
Denne afhandling er et af resultaterne af et kombineret forsknings- og udviklingsprojekt indenfor
matematikkens didaktik. Projektet har bestået i at gennemføre en systematisk undersøgelse
struktureret omkring spørgsmålet: Hvorfor er matematisk modellering ikke matematikundervisningens omdrejningspunkt?
This paper was presented at the DREAM Conference on Informal Learning, 21-23 september 2006. Conference Theme: Informal learning between creativity and competencies. In this paper, Thorkild Hanghøj presents the concept “scenario competence” and analyse how it is enacted by students playing an ICT-supported educational role-play.
I denne artikel vil jeg eksemplificere begrebet “den lokale naturfaglige kultur” og dets tre dimensioner med empirisk materiale fra et igangværende udviklingsprojekt kaldet Science Team K . Jeg vil i det følgende, af hensyn til artiklens omfang, koncentrere mig om problemstillinger der først og fremmest er aktuelle for grundskolen. Tankerne og begreberne præsenteret her er dog relevante på alle uddannelsesniveauer.
Artiklen præsenterer et ph.d.-projekt, som undersøger kønsforskelle i faglige interesser og studievalg. På baggrund af projektets resultater sluttes det at rekruttering af henholdsvis drenge og piger til tekniske og naturvidenskabelige uddannelser må ske med forskellige midler og ud fra vidt forskellige udgangspunkter.
Artiklen præsenterer nogle praksisorienterede hovedpunkter fra teorien om didaktiske situationer i matematik. Med afsæt i begreberne “didaktisk situation” og “didaktisk miljø” fremlægges en “klassisk” didaktisk situation, som kan genfindes i undervisning på grundskole-, gymnasie- og universitetsniveau.
I hvilken grad skal undervisere i naturfag bruge tid og energi på at gøre elever bekendte med spørgsmål om værdier og etik? Hvordan adskiller man spørgsmål om værdier fra spørgsmål om metodevalg? I artiklen stilles der skarpt på hvordan vi kan hjælpe elever med at forholde sig til sociale og etiske problemer i moderne naturvidenskab.
Formålet med oplægget er at redegøre for status i de danske forskningsmiljøers arbejde med udvikling af læremidler.
Denne rapport er resultatet af en konkret evaluering af en række læremidler, som lærere og elever har foretaget. Dokumentarudsendelsen ”Magtens Billeder” med tilhørende hjemmeside er blevet undersøgt som et særligt læremiddel. Undersøgelsen er et bidrag til at fokusere på læremidlernes rolle og funktion i gymnasiet.