Rapporten bygger på et videnscenterprojekt om løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Der fokuseres på de treårige gymnasiale uddannelser (hhx, htx og stx).
Løbende evaluering i gymnasiet
Læs mere →
Rapporten bygger på et videnscenterprojekt om løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Der fokuseres på de treårige gymnasiale uddannelser (hhx, htx og stx).
Artiklen undersøger forskellige dimensioner i naturvidenskabelig undervisningspraksis. Dette gøres indledningsvist med udgangspunkt i lærerne (deres fagsyn, undervisningsideal og kompetencer) og derefter i eleverne (deres holdninger til fagene og deres færdigheder).
Dette kapitel i Undervisningsministeriets rapport “Kompetencer og Matematiklæring” vurderer matematikfagets tilstand i det almene gymnasium og kommer med anbefalinger til fremtidens gymnasieundervisning.
“At lære fysik” er den afsluttende rapport for det projekt, mange kender under forkortelsen ALF. Rapporten indeholder en række studier af fysikundervisningen gennemført i to gymnasieklasser i perioden 1996-98. Kapitlerne spænder fra teoretiske overvejelser om undervisning i og læring af fysik til detaljerede case-studier og analyser af de holdninger, eleverne har til undervisning og til tilegnelse af fysikkens begreber og metoder.
“At lære fysik” er den afsluttende rapport for det projekt, mange kender under forkortelsen ALF. Rapporten indeholder en række studier af fysikundervisningen gennemført i to gymnasieklasser i perioden 1996-98. Kapitlerne spænder fra teoretiske overvejelser om undervisning i og læring af fysik til detaljerede case-studier og analyser af de holdninger, eleverne har til undervisning og til tilegnelse af fysikkens begreber og metoder.
Forskning i læremønstre påpeger at vi er biologisk disponerede til at lære en slags matematik og naturvidenskab. Men hvis det at lære naturvidenskab og matematik er noget, vi er født til, hvorfor i alverden går det så tit galt i skolen? Dette spørgsmål forsøger Kirsten Paludan at besvare.
Jeg vil i denne artikel overveje, hvad forskellene mellem de “hårde” og de “bløde” dele af naturvidenskaberne bunder i, samt hvordan et øget samspil mellem såvel disse som mellem naturvidenskaberne og de andre fag kan fremme en positiv holdning til og forbedret læring af naturvidenskab.