Undersøgelsen bidrager med systematisk viden, der kan udgøre grundlaget for diskussioner af det aktuelle faglige niveau i gymnasiet. Herudover repræsenterer analyserne et relevant perspektiv på faglighed, som kan understøtte refleksioner over engelskfaget og engelskfaglighed i forbindelse med fx pædagogikum.
I denne rapport præsenterer EVA resultaterne fra en undersøgelse af den faglige udvikling samt udviklingen med hensyn til sværhedsgrad i de faglige krav inden for fagene dansk, engelsk, matematik og fysik i det almene gymnasium i perioden 1967-2017
Hvad bringer eleverne med sig videre fra grundskolen til gymnasiet? Og hvordan udnytter man bedst dette i det videregående arbejde? Artiklen bidrager til viden om overgangsproblemer i faget engelsk. Forfatterne kalder på en bedre forventningsafstemning mellem lærer og elever og på fortsat at udvikle samarbejdet på tværs af skoleformer.
Rapporten har fokus på, hvordan lærere opnår og anvender indsigt i den enkelte elevs forudsætninger for at kunne deltage optimalt i og få størst muligt fagligt udbytte af undervisningen i fagene dansk, engelsk og matematik?
Denne rapport præsenterer erfaringer og resultater fra forsknings-og udviklingsprojekter gennemført for Undervisningsministeriet fra sommeren 2013 til efteråret 2014.
Projektets formål er at opbygge et vidensgrundlag om elevernes faglige og studiemæssige kompetencer, når de begynder i gymnasiet. Desuden har et mål for projektet været, at styrke lærersamarbejde i de to uddannelsestrin.
Artiklen omhandler effekter af indførslen af de to begreber “innovation” og “fagligt samspil” i styredokumenter efter gymnasiereformen. Studiet har to niveauer. Dels undersøger jeg, hvordan lærerne under pres i den skoleinstitutionelle kontext begrunder og legitimerer fagene og deres indhold og arbejdsformer (det didaktiske hvorfor, hvad og hvordan – & hvem og hvor, vil det vise sig), og dels er det min hensigt gennem denne undersøgelse og gennem den afsluttende diskussion af de potentialer, jeg har set i casen, at bidrage til, hvordan den fagdidaktiske kommunikation om fag og fagligt samspil både kan kvalificeres og fortsætte.
Denne artikel stiller sig selv spørgsmålet: Hvordan kan man forske i ’kulturfag’, med særlig fokus på skrivning i dansk og engelsk på gymnasieniveau? Artiklens overskrift stiller det mere åbne spørgsmål: Giver det mening? Antagelsen er at det gør det; målet med denne artikel er at argumentere for hvorfor.
Artiklen giver et bud på, hvad fremmedsprogsfærdigheders samfundsmæssige funktion er i dag, og hvad skolens opgave er som formidler af sprogfærdigheder. Dernæst undersøges, hvordan færdighederne opfattes og begrundes i læreplaner, hvilket sammenholdes med elevers ønsker til og opfattelser af sprogtilegnelse. Spørgsmålene om grammatikkens rolle for sprogtilegnelsen hhv. betydningen af den subjektive drivkraft diskuteres. Endelig identificeres problemstillinger af tværgående interesse i en sammenlignende fagdidaktik.
The PhD thesis investigates everyday English grammar teaching practices as these are multimodally and interactionally constructed in five Danish gymnasium classrooms. In addition, the thesis enquires into how the uncovered teaching practices relate to research-based recommendations and policy prescriptions
Bogen fremlægger resultaterne af et lærersamarbejde, der handlede om at beskrive og undersøge fagenes opgavegenrer og skrivedidaktik. 1. del sammenfatter diskussioner af skrivningen i de deltagende fag. Dernæst præsenteres de grundtanker om skrivedidaktik, som indgik i projektet. I 2.del rapporterer de deltagende om deres skrivedidaktiske udviklingsprojekter. Rapporten er baseret på et forsknings- og udviklingsprojekt med deltagelse af Avedøre Gymnasium og HF, Kongsholm Gymnasium og HF samt Syddansk Universitet.
Rapporten belyser hvilken betydning gymnasiereformen fra 2005 har haft for fagområdet fremmedsprog på hhx og stx og er den ene af fire fagområdeevalueringer som Danmarks Evalueringsinstitut har gennemført for Undervisningsministeriet.
Rapporten samler op på de første erfaringer med treårige forløb efter de første studenter efter reformen dimitterede i sommeren 2008. Treårige forløb omfatter engelsk A på
htx, hhx og stx samt engelsk B på stx der indtil 2008 skulle afsluttes efter tredje år. Evalueringen er rekvireret af Undervisningsministeriet.
Artiklen undersøger, hvordan nystartede studerende på engelskstudiet ved Aarhus Universitet oplever sammenhængen mellem de studiekompetencer, de lærer på gymnasiet, og dem der kræves på 1. semester.
Rapporten undersøger faget engelsk på B-niveau på hf og htx med udgangspunkt i de bekendtgørelser, læreplaner og vejledninger som er fulgt med gymnasiereformen i 2005. Denne fagevaluering er en af fire parallelle evalueringer der alle bl.a. tager udgangspunkt i fagenes læreplaner og især har fokus på læreres erfaringer med nyskabelser i planerne. Evalueringen er rekvireret af Undervisningsministeriet.
Artiklen beskæftiger sig med hvordan man med udgangspunkt i postkolonial litteratur kan tilføje en global dimension til engelskklassen og skabe en kontaktzone hvor eleverne kan møde ‘den anden’.
Rapporten fremlægger en evaluering af engelskfaget i de treårige gymnasiale uddannelser (hhx, htx og stx) hvor afgangsniveauet er blevet vurderet i lyset af elevernes indgangsforudsætninger og af uddannelsernes særlige profil og rammer. Endvidere afdækker evalueringen hvordan skolerne arbejder med at sikre og udvikle kvaliteten i engelskundervisningen.