Artiklen beskriver den fagdidaktiske udvikling i Norge, med særlig skelnen til Højskolen i Oslo og Akershus. Desuden diskuteres de metodologiske muligheder for overhovedet at udvikle en komparativ didaktik, samt semiotisk teoris potentiale i dette arbejde.
Fagdidaktikkens etablering og udvikling som akademisk studie- og forskningsområde i Danmark er kendetegnet ved en række forhold, som fletter sig ind i hinanden, men som på den anden side også kan anskues som særlige og til dels særskilte problemfelter. Dette belyses i artiklen, med særligt fokus på fag-pædagogik-relationen.
Et nyt spil kan lette skriveprocessen og hjælpe implementeringen af ny skriftlighed i gymnasiet. Kronikørerne Tine Wirenfelt Jensen, Trine Juul, Mads Lund Jensen og Gry Sandholm Jensen beskriver i det følgende spillet og dets potentialer.
Powerpointpræsentation fra et oplæg på slutkonference om forskningsprojektet ”Undervisningsorganisering, -former og -medier – på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser”, 2. runde.
Med spejlmodellen som forslag til en generel model for sammenlignende didaktik gør Lena Lindenskov sig forsøgsvist til fortaler for sammenlignende fagdidaktik. Sammenlignende fagdidaktik bliver således til en hjælpedisciplin, der gennem en gradvis udvikling med små skridt bygger på ’små’ sammenligninger af to eller flere fag- eller fagområdedidaktikker.
Denne artikel er dels en respons til nogle af de emner og diskussioner, som tages op i dette nummer af Cursiv (Kaspersen, Krogh, Nielsen, Hetmar), dels en beskrivelse af, hvad jeg vil anbefale som et formål for sammenlignende fagdidaktik (SFD).
Artiklen er Mads Th. Haugsteds replik til Buhl, Jakobsen og Dolin (alle publicerede i CURSIV 2011, 7). Haugsted kritiserer de tre indlæg for at overse socialpsykologiske dimension og den sammenlignende fagdidaktiks placering i den uddannelsespolitiske debat
Artiklen er en Nikolaj Frydensbjerg Elfs kritiske kommentar til bidrag der er udgivet i Ellen Krogh, Frede V. Nielsen (red.) CURSIV 2011,7.
I artiklen stiller Jens Dolin skarpt på de didaktiske udfordringer som findes i både internt i naturfagene, men også i forholdet til andre fag.
Rapporten kigger nærmere på, hvordan de digitale medier, der anvendes i undervisningen, understøtter læring og samarbejdsevner. Projektet kan ses som et skridt videre i bestræbelsen på at udvikle de gymnasiale uddannelsers syn på undervisningsorganisering, undervisningsformer og brug af medier i bredeste forstand.
Artiklen diskuterer hvordan elevers generelle livsforhold påvirker deres indstilling til den gennemgående tværfaglighed, som efter reformen i 2005 har gennemsyret gymnasieskolens arbejdsformer.
Bogen fremlægger resultaterne af et lærersamarbejde, der handlede om at beskrive og undersøge fagenes opgavegenrer og skrivedidaktik. 1. del sammenfatter diskussioner af skrivningen i de deltagende fag. Dernæst præsenteres de grundtanker om skrivedidaktik, som indgik i projektet. I 2.del rapporterer de deltagende om deres skrivedidaktiske udviklingsprojekter. Rapporten er baseret på et forsknings- og udviklingsprojekt med deltagelse af Avedøre Gymnasium og HF, Kongsholm Gymnasium og HF samt Syddansk Universitet.
Den sidste rapport i forskningsprojektet om de nye lærerroller efter 2005-reformen. Rapporten sætter især fokus på lærernes tilgang til de didaktiske udfordringer, skriftlighed, organisering og ledelse, it og elevernes sammentænkning af fag i skriftlige opgaver.
Er det muligt at have tværfaglighed mellem fagene matematik og historie? I artiklen undersøger Kasper Bjering Jensen hvor ofte denne kombination forekommer og i forlængelse heraf også, hvordan man udvikler redskaber som kan hjælpe et sådant fagligt samspil på vej.
Mette Andresens kommentar til artiklen “Tværfaglige samspil mellem matematik og historie”. Bragt i MONA, 2010 (1).
Kapitlet undersøger hvilke handlemuligheder 2005-reformens krav om øget fagligt samspil, skabte for hhv. ledelse, lærere og elever.
Rapporten undersøger lærerrollerne efter gymnasiereformen i 2005. Et særligt fokus lægges på 4 temaer, nemlig organisering og ledelse, fagenes didaktik, brugen af IT og endelig samspillet mellem fagene.
Afhandlingens mål er at undersøge udviklingen af elevernes innovative evner i skrivning i fagligt samspil i gymnasiet. Afhandlingens mål er at etablere en forskningsmæssig diskurs, hvori man meningsfyldt kan tale deskriptivt om en ny type af elevtekster produceret i fagligt samspil.
Rapporten evaluerer gymnasiereformen efter det første gennemløb på de treårige gymnasieuddannelser med inddragelse af elev-, lærer- og lederperspektiver. Der fokuseres på de nyskabelser der blev indført da reformen trådte i kraft i 2005 med hensyn til struktur og overordnet fagligt og pædagogisk indhold. Samtidig belyser evalueringen reformen som et skoleudviklingsprojekt, og vurderer de udfordringer som implementeringsarbejdet på skolerne rummer.
Rapporten belyser hvilken betydning gymnasiereformen fra 2005 har haft for fagområdet fremmedsprog på hhx og stx og er den ene af fire fagområdeevalueringer som Danmarks Evalueringsinstitut har gennemført for Undervisningsministeriet.