Rapporten belyser hvilken betydning gymnasiereformen fra 2005 har haft for det tekniske og naturvidenskabelige fagområde på htx og stx og er den ene af fire fagområdeevalueringer som Danmarks Evalueringsinstitut har gennemført for Undervisningsministeriet.
Rapporten belyser hvilken betydning gymnasiereformen fra 2005 har haft for det kunstneriske fagområde på stx og toårigt hf og er den ene af fire fagområdeevalueringer som Danmarks Evalueringsinstitut har gennemført for Undervisningsministeriet.
Rapporten samler op på de første erfaringer med treårige forløb efter de første studenter efter reformen dimitterede i sommeren 2008. Treårige forløb omfatter engelsk A på
htx, hhx og stx samt engelsk B på stx der indtil 2008 skulle afsluttes efter tredje år. Evalueringen er rekvireret af Undervisningsministeriet.
Danskfaget på de gymnasiale uddannelser blev ændret med reformen i 2005. Rapporten samler op på de første erfaringer med dansk på hhx, htx og stx efter det første hold af studenter dimitterede i sommeren 2008. Evalueringen er rekvireret af Undervisningsministeriet.
Denne rapport er den sidste rapport af tre fra et projekt hvor Danmarks Evalueringsinstitut over tre år har fulgt en række team på syv skoler i deres arbejde med at implementere almen studieforberedelse på stx og studieområdet på hhx og htx.
Evalueringen retter sig mod den samlede nytænkning af skriftlighed, den såkaldte ny skriftlighed i de fire gymnasiale uddannelser efter gymnasiereformen 2005. Fortolkningen og operationaliseringen af ‘ny skriftlighed’ er en vigtig del af evalueringsresultatet, ligesom resultatet peger på, at der officielt tydeliggøres et fælles fagligt ansvar for den skriftlige kompetenceudvikling.
Med gymnasiereformen blev kravet om tværfaglighed i gymnasieskolen styrket, men hvordan inddrager man matematik i en kombination med andre fag? Artiklen præsenterer en række positioner i forskningen i matematikkens didaktik og dens samspil med andre fag. På baggrund heraf udvikles et koncept for matematikkens samspil med andre fag bestående af tværfaglige kompetencer som den konceptuelle ramme og en didaktisk model hvor samspillet opfattes som en iterativ bevægelse mellem (1) horisontal sammenkædning af fagene og (2) vertikal strukturering i fagene.
Artiklen diskuterer, hvordan ønsket om at styrke børn og unges kreative kompetencer inspirerer til en styrkelse af de praktisk-musiske fag og til at integrere disse i andre fag.
Performanceanalyser, tilegnelsessekvenser, fokus på form og input er alle begreber, der ikke længere er fremmede
for gymnasiets sproglærere. Der er sket radikale ændringer i beskrivelserne af både sprogfagets identitet og formål, dets faglige mål og dets didaktiske principper.
Rapporten undersøger faget dansk på A-niveau på hf med udgangspunkt i bekendtgørelsen, læreplanen og vejledningen som er fulgt med gymnasiereformen i 2005. Denne fagevaluering er en af fire parallelle evalueringer der alle bl.a. tager udgangspunkt i fagenes læreplaner og især har fokus på læreres erfaringer med nyskabelser i planerne. Evalueringen er rekvireret af Undervisningsministeriet.
Rapporten er anden delrapport i et projekt hvor Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) over tre år følger en række hhx-, htx- og stx-skolers arbejde med studieområdet hhv. almen studieforberedelse (AT).
Gennem spørgeskemaundersøgelser, observation af undervisning og analyser af læreplaner stiller Birgitte Simonsen, Lars Ulriksen og Henriette Tolstrup Holmegaard spørgsmålet om hvad de almene gymnasier kan lære af htx efter gymnasiereformen, samt på hvilke område htx kan forbedres.
Henrik Kragh Sørensens kommentar til de to artikler af Uffe T. Jankvist “Den matematikhistoriske dimension i undervisning – generelt set” i MONA, 2007(3), og “Den matematikhistoriske dimension i undervisning – gymnasialt set” i MONA, 2008, 1.
Marianne Kesselhahns kommentar til artiklen “Den matematikhistoriske dimension i undervisning– gymnasialt set” i MONA, 2008(1).
I rapporten evalueres det faglige samspil og nye arbejdsformer i stx, hhx og htx efter gymnasierformen. Dette gøres bl.a. med fagene matematik, engelsk og samfundsfag som prisme.
Baseret på klasserumsobservationer og interviews beskriver artiklen de problemer som opstår når fire fag og fire forskellige lærere skal spille sammen. Blandt udfordringerne nævnes især lærernes mangel på tværfaglige kompetencer, som betød at sammenknytningen af fagenes i høj grad blev overladt til eleverne.
Jens Kristensens kommentar til artiklen “Udfordringer for det tværfaglige samspil i gymnasiet” i MONA, 2007, 1.
Jens Dolins kommentar til Bjarke Skipper Petersen og Jens Højgaard Jensens kommentar i MONA, 2007 (3).
Rapporten er første delresultat af hvor Danmarks Evalueringsinstitut over tre år har fulgt hvordan tre stxskoler, to hhx- og to htx-skoler planlægger, tilrettelægger og evaluerer almen studieforberedelse og studieområdet.
Hvad er forudsætningerne for det succesfulde tværfaglige projekt? Med udgangspunkt i fokusgruppeinterviews med elever og lærere fra fire deltagende gymnasier, evalueres det flerfaglige samspil i udviklingsprojektet “Energi i Husholdningen”. Det konkluderes at hvis man ikke omlægger undervisningen i retning af den sag-orienterede undervisningsform, får det sag-orienterede samarbejde meget trange kår.