Artiklen beskriver den dynamik som kan i agttages i udviklingen af fag, med udgangspunkt i forholdet mellem samfundsfag og historie. Disse to fag deler stofområde i form af samfunds- og statsudviklingen nationalt og internationalt, og har derfor måttet udvikle sig parallelt efterhånden som dette stofområde har forandret sig.
Målet med nærværende artikel er at vise, hvordan undersøgelser af det videnskabsteoretiske grundlag for et fag, her faget historie i det danske gymnasium, (måske) kan få betydning for, at visse didaktiske problemstillinger kommer mere frem i opmærksomhedsfeltet både teoretisk og med blik for praksisfeltet.
I artiklen udfolder Ellen Krogh en diskussion af grundlag og teoribrug i sammenlignende fagdidaktik, med udgangspunkt i kommentarer til Frede V. Nielsen og Sigmund Ongstad.
Artiklen beskriver den fagdidaktiske udvikling i Norge, med særlig skelnen til Højskolen i Oslo og Akershus. Desuden diskuteres de metodologiske muligheder for overhovedet at udvikle en komparativ didaktik, samt semiotisk teoris potentiale i dette arbejde.
Fagdidaktikkens etablering og udvikling som akademisk studie- og forskningsområde i Danmark er kendetegnet ved en række forhold, som fletter sig ind i hinanden, men som på den anden side også kan anskues som særlige og til dels særskilte problemfelter. Dette belyses i artiklen, med særligt fokus på fag-pædagogik-relationen.
I præsentationen gennemgåes og visualiseres resultaterne fra det nationale gymnasieprojekt “Hvor vi på vej hen?”
I artiklen studerer Jan Alexis Nielsen, hvordan gymnasieelever bruger naturfagligt indhold i en række sociovidenskabelige diskussioner om human genterapi.
Artiklen søger at indkredse, hvad der er specifikt ved færdigheder i musisk-æstetiske fag, samtidig med at de kan anskues i et sammenlignende fagdidaktisk perspektiv. Et gennemgående syn i denne artikel er, at færdigheder må forstås ud fra, hvordan de er forankret i levet liv, herunder deres kropslige forankring.
Artiklen er et bidrag til en didaktisk diskussion af billeder og visualiseringer. Formålet er at identificere forandringstendenser i et uddannelsesfag, der imødekommer aktuelle behov for underviserkompetencer inden for alle fagområder og professioner. I forlængelse heraf drøftes kultur-, teknologi- og faglighedsperspektivet med henblik på at bidrage til en billeders og visualiseringers uddannelsesdidaktik, og der foreslås afkodning og betydningsdannelse som to tværgående fagkompetencer.
Artiklen fokuserer på grundlaget, hvorpå fagdidaktikker kan sammenlignes. Der konstrueres en deskriptiv model, der kan fungere som et redskab til at forstå de mekanismer, der udfolder sig i klasserum. Modellen udspringer af forskning inden for litteraturdidaktik, men ud fra antagelsen om, at modellen har en bredere relevans, inddrager artiklen eksempler fra både litteratur- og naturfagsundervisning.
Artiklen forsøger at besvare to spørgsmål: (1) Kan man identificere et behov for en sammenlignende fagdidaktik, og i bekræftende fald: hvilket behov? (2) Kan man identificere hvad SFD er for et fænomen? Det kan gøres ved at afprøve den hypotese at det er et fag under etablering. Hypotesen genererer tre underspørgsmål: (i) Hvad vil det sige at SFD er et fag? (ii) Hvilke metoder og hvilken empiri skal SFD betjene sig af? (iii) Hvilke teorier kan SFD støtte sig på?
I artiklen præsenteres en analysemodel, der bygger på teoriudvikling om fagdidaktik som en reflekterende videnskabelig praksis, og artiklen når således først frem til modellen som et resultat af denne teoriudvikling. Modellen etablerer analysebegreber og analysemetoder, og den konstruerer samtidig selve genstanden for undersøgelsen, undervisningsfaget, som en fagdidaktisk konstruktion. Modellen beskrives i artiklen i en eksemplificerende fremstilling hvor analysen af det gymnasiale danskfag indgår som illustrerende case.
I artiklen forstås begrebet ‘sammenlignende fagdidaktik’ i et forskningsperspektiv som en bestræbelse på at undersøge og forstå ligheder og forskelle mellem fag i et didaktisk perspektiv og på betingelse af givne forhold og dimensioner. Der er således potentielt tale om en kompleks og flerdimensionel struktur med komparativt sigte. Det er denne potentielle struktur, der søges belyst i artiklen.
I artiklen stiller Jens Dolin skarpt på de didaktiske udfordringer som findes i både internt i naturfagene, men også i forholdet til andre fag.
Jeppe Bundsgaards kommentar til artiklen “Udfordringer og muligheder i netbaseret undervisning” i MONA 2011 (1).
Hvilke teoretiske overvejelser udspringer af designet af narrativt skolemateriale? I artiklen gennemgår Mai Murmann eventyret om “Kejseren der troede sine egne øjne” med henblik på at illustrere hvordan en fortælling kan bruges som narrativ teknik. Derudover gennemgås overvejelser om hvordan man integrerer eventyret med de læringsmæssige mål, hvilke narrative former fra litteratur og virtuelle miljøer der kan inspirere et design, og hvad elevernes handle‑ret betyder for designet af skolematerialet.
Hvordan benytter man bedst fortællinger til undervisning og formidling på museer? I denne artikel stiller Mette Boritz skarpt på de teknikker, der er blevet benyttet på Nationalmuseet og fremhæver fordele og ulemper ved disse.
Artiklen fremlægger resultater af en undersøgelse af undervisningens påvirkning af elevernes motivation. Gennem 1 år med tværfaglig kemi- og bilogiundervisning er eleverne blevet observeret, interviewet og har udfyldt spørgeskemaer. Valgfrihed, samarbejde og tilhørsforhold fremhæves som betydningsfulde for elevernes motivation
Afhandlingens formål er at undersøge hvordan unge udvikler kompetencer i arbejdet med foreskellige digitale og fysiske medier, særligt i udvikling og produktion af kortfilm.
Niels Bonderup Dohns kommentar til Mai Murmanns artikel “Den gode historie som støtte for læring på museer”, MONA, 2009 (3).