Rapporten undersøger hvordan hf-kurserne har udmøntet to nye regelsæt: læreplanen for den nye naturvidenskabelige faggruppe der består af fagene kemi, geografi og biologi, og kvalitetsbekendtgørelsen der stiller krav om procedurer for kvalitetsarbejdet på de gymnasiale uddannelser.
Artiklen foreslår en model for brugen af geografiske informationssystemer (GIS) i gymnasiefaget naturgeografi. Med udgangspunkt i de officielle bekendtgørelser for faget, tilpasses modellen så den kan bruges som ramme for anvendelsen af GIS i undervisningen.
På hvilke måder fordeler unges interesse i naturfag sig imellem køn og fag? Artiklen kortlægger disse forskelle og forsøger at omsætte denne viden til konkrete didaktiske forslag. Det centrale af disse er at undervisningen skal gøres relevant for eleverne, eksempelvis i form af en mere elevcentreret undervisningsform, en anerkendelse af elevernes medbestemmelse i udvælgelsen af indholdet samt en inddragelse af en bred, moderne forståelse af naturvidenskab som genstand for undervisningen.
I artiklen tager Kjeld Rasmussen fat i forskellen mellem de “bløde” naturfag (biologi og geografi) og de “hårde” (fysik og kemi). Han forsøger at finde en løsning på rekrutteringsproblemerne i de hårde fag og foreslår tværfaglighed som en mulig strategi.
Jeg vil i denne artikel overveje, hvad forskellene mellem de “hårde” og de “bløde” dele af naturvidenskaberne bunder i, samt hvordan et øget samspil mellem såvel disse som mellem naturvidenskaberne og de andre fag kan fremme en positiv holdning til og forbedret læring af naturvidenskab.