I et forsøg på Stavanger Katedralskole har lærere og forskere samarbejdet om at fremme dialogen i undervisningen i fagene religion og etik og historie og filosofi. Det har blandt andet gjort undervisningen mere personlig for eleverne og betydet, at flere holdninger er kommet til udtryk, fortæller forskere og undervisere.
Artiklen handler om hvad historiedidaktik er. Harry Haue betoner faget som en mulighed for at eleverne kan øve sig i at formulere eksistentielle spørgsmål til mødet med fortidens spor og udnytte svarene i deres hverdags- og samfundsliv.
Artiklen er en respons til Aase Ebbensgaards og Torben Spanget Christensens artikler i CURSIV 2012, 9 og undersøger udvekslingen mellem fagene samfundsfag og historie.
Artiklen er en kritisk diskussion af de antagelser om forskelle og ligheder mellem historiefagets didaktik og samfundsfagets didaktik, som bliver præsenteret af Aase H. Bitsch Ebbensgaard og Torben Spanget Christensen i dette nummer af Cursiv. Hovedsynspunktet er, at de forskelle, der identificeres, ikke kan opretholdes, og at der er langt mere belæg for at sige, at de didaktiske positioner i de to fag nærmer sig hinanden, når de to fag tendentielt begge sætter fokus på at forberede eleverne til deltagelse i samfundet, herunder i demokratiet og historiekulturen.
Artiklen beskriver den dynamik som kan i agttages i udviklingen af fag, med udgangspunkt i forholdet mellem samfundsfag og historie. Disse to fag deler stofområde i form af samfunds- og statsudviklingen nationalt og internationalt, og har derfor måttet udvikle sig parallelt efterhånden som dette stofområde har forandret sig.
Målet med nærværende artikel er at vise, hvordan undersøgelser af det videnskabsteoretiske grundlag for et fag, her faget historie i det danske gymnasium, (måske) kan få betydning for, at visse didaktiske problemstillinger kommer mere frem i opmærksomhedsfeltet både teoretisk og med blik for praksisfeltet.
Hvordan benytter man bedst fortællinger til undervisning og formidling på museer? I denne artikel stiller Mette Boritz skarpt på de teknikker, der er blevet benyttet på Nationalmuseet og fremhæver fordele og ulemper ved disse.
Bogen fremlægger resultaterne af et lærersamarbejde, der handlede om at beskrive og undersøge fagenes opgavegenrer og skrivedidaktik. 1. del sammenfatter diskussioner af skrivningen i de deltagende fag. Dernæst præsenteres de grundtanker om skrivedidaktik, som indgik i projektet. I 2.del rapporterer de deltagende om deres skrivedidaktiske udviklingsprojekter. Rapporten er baseret på et forsknings- og udviklingsprojekt med deltagelse af Avedøre Gymnasium og HF, Kongsholm Gymnasium og HF samt Syddansk Universitet.
Er det muligt at have tværfaglighed mellem fagene matematik og historie? I artiklen undersøger Kasper Bjering Jensen hvor ofte denne kombination forekommer og i forlængelse heraf også, hvordan man udvikler redskaber som kan hjælpe et sådant fagligt samspil på vej.
Mette Andresens kommentar til artiklen “Tværfaglige samspil mellem matematik og historie”. Bragt i MONA, 2010 (1).
Rapporten samler op på de første erfaringer med et samlet historieforløb (A-niveau) på stx efter de første studenter efter reformen dimitterede i sommeren 2008. Evalueringen er rekvireret af Undervisningsministeriet.
Henrik Kragh Sørensens kommentar til de to artikler af Uffe T. Jankvist “Den matematikhistoriske dimension i undervisning – generelt set” i MONA, 2007(3), og “Den matematikhistoriske dimension i undervisning – gymnasialt set” i MONA, 2008, 1.
Marianne Kesselhahns kommentar til artiklen “Den matematikhistoriske dimension i undervisning– gymnasialt set” i MONA, 2008(1).
I denne ph.d.-afhandling undersøges det, hvad der karakteriserer danske gymnasieelevers brug af og refleksion over fortidsrepræsentationer.
Historiefaget i gymnasieskolen har udviklet sig fra at være primært et fortidsfikseret fag til at være et fag der udvikler identitet og historisk bevidsthed på baggrund af metodiske redskaber. Kirsten Augustesen beskriver fagets udvikling som en konkurrence mellem synsvinklerne overblik- og sammenhængsforståelse, redskabsorientering og bevidsthedsdannelse.
Birgitte Possing, som er direktør for Danmarks Humanistiske Forskningscenter, gør med udgangspunkt i tankerne bag dannelsen af centeret rede for sit syn på sammenhænge, viden og refleksion i historiefaget. Spørgsmålene stilles af UDDANNELSEs redaktør, Benedicte Kieler
Rapporten fremlægger en evaluering af faget historie med samfundskundskab i det almene gymnasium. Evalueringen forsøger at sammenholde gymnasiebekendtgørelsens og fagbilagets mål og rammer med den virkelighed elever, lærere og ledelser beskriver i dokumentationsgrundlaget.