Artiklen undersøger mulighederne for at benytte sig at filosofiske spørgsmål i matematikundervisningen i gymnasiet.
‘Whys’ and ‘Hows’ of Using Philosophy in Mathematics Education
Uffe Thomas Jankvist & Steffen Møllegaard IversenLæs mere →
Artiklen undersøger mulighederne for at benytte sig at filosofiske spørgsmål i matematikundervisningen i gymnasiet.
Professor i Litteratur fra Syddansk Universitet, Anne-Marie Mai, spørger, hvordan vi bedst skal forholde os til litteraturhistoriens ændrede status idag.
Denne artikel stiller sig selv spørgsmålet: Hvordan kan man forske i ’kulturfag’, med særlig fokus på skrivning i dansk og engelsk på gymnasieniveau? Artiklens overskrift stiller det mere åbne spørgsmål: Giver det mening? Antagelsen er at det gør det; målet med denne artikel er at argumentere for hvorfor.
Artiklen redegør for et grundlagsproblem inden for det musikpædagogiske felt. intentionen er bl.a., at dette kan være oplæg til en komparativ diskussion, der kunne tages blandt fagfæller tilknyttet andre sanselig-æstetiske skolefag.
Hvordan kan man forstå litteraturundervisningens situation i gymnasiet og hvordan man bidrage til at undervisningen kan fornys?
Afhandlingens formål er at undersøge hvordan unge udvikler kompetencer i arbejdet med foreskellige digitale og fysiske medier, særligt i udvikling og produktion af kortfilm.
Artiklen diskuterer, hvordan ønsket om at styrke børn og unges kreative kompetencer inspirerer til en styrkelse af de praktisk-musiske fag og til at integrere disse i andre fag.
Med baggrund i den fænomenologisk-hermeneutiske filosofis tematisering af menneskets væren-i-verden tager forfatteren afstand fra den målstyrede rammesætning af de sanseligt-æstetiske fag i uddannelsessystemet som helhed. Der argumenteres for at den sanselige erfaringsdannelse har en vigtig plads i den sammenhæng.
Artiklen indleder temanummeret ”Krop, Kultur & Kundskaber”, argumenterer for kropsforståelsens betydning for læring og uddannelsesforskning og redegør for den teoretiske baggrund samt elementerne i en kulturdidaktik.
Ph.d.-afhandlingen undersøger, hvordan fysikfaget i gymnasiet bidrager til elevernes almendannelse. Forfatteren kommer også med et bud på, hvordan fysikfaget i fremtiden kan bidrage endnu bedre end i dag.
Rapporten undersøger kultur- og samfundsfagsgruppen på hf med udgangspunkt i bekendtgørelsen, læreplanen og vejledningen som er fulgt med gymnasiereformen i 2005. Fagevalueringen er en af fire parallelle evalueringer der alle tager bl.a. udgangspunkt i fagenes læreplaner og især har fokus på læreres erfaringer med nyskabelser i planerne. Evalueringen er rekvireret af Undervisningsministeriet.
Refleksion over nyere poststrukturalistisk litteraturteoris manglende gennemslag i den til stadighed hermeneutisk prægede litteraturpædagogiske praksis i gymnasium og grundskole. Artiklen diskuterer hvordan litteraturarbejdet i skolen kan lade sig påvirke af avantgardekunstens mærkværdiggørelsesgreb og herved fastholde tekstens fascinationskraft og dannelsespotentiale.
Undersøgelse af læringsforståelser i en multikulturel gymnasieklasse. Artiklen fremfører det gavnlige i at danskundervisningen tager udgangspunkt i elevernes selvskrevne fortællinger, med henblik på at udvikle elevernes forståelse af gymnasiets dannelsesfundering og krav om selvstændig læringstilgang.
Artiklen diskuterer retorikkens etosdyder som orienteringsinstanser i forbindelse med bedømmelse af gymnasiestiles dannelsesniveau. Tesen er, at moderne elevers dannelsesprojekter indebærer, at originalitet bliver en dyd i tilgift til de klassiske aristoteliske dyder (viden, moralsk habilitet og sansen for det passende).
Birgitte Possing, som er direktør for Danmarks Humanistiske Forskningscenter, gør med udgangspunkt i tankerne bag dannelsen af centeret rede for sit syn på sammenhænge, viden og refleksion i historiefaget. Spørgsmålene stilles af UDDANNELSEs redaktør, Benedicte Kieler
Rapporten fremlægger en evaluering af faget historie med samfundskundskab i det almene gymnasium. Evalueringen forsøger at sammenholde gymnasiebekendtgørelsens og fagbilagets mål og rammer med den virkelighed elever, lærere og ledelser beskriver i dokumentationsgrundlaget.