I artiklen diskuterer Uffe Thomas Jankvist hvilken rolle matematikkens historie skal have i undervisningen i gymnasiet. Til formålet opstiller han en adskillelse af såkaldte “i-matematiske”, de “om-matematiske” og “medmatematiske” aspekter af faget matematik.
Artiklen diskuterer det såkaldte SOS-projekt, hvor matematiklærere fra grundskolen, gymnasiet og læreruddannelsen har samarbejdet med matematikdidaktiske forskere om at undersøge og afhjælpe nogle af de udfordringer som danske elever møder i matematik ved overgangen fra grundskole til gymnasium.
Per Nygaard Thomsen & Mikael Skånstrøms kommentar til artiklen “SOS-projektet – didaktisk modellering af et sammenhængsproblem” i MONA, 2007 (3).
Jens Dolins kommentar til Bjarke Skipper Petersen og Jens Højgaard Jensens kommentar i MONA, 2007 (3).
Artiklen udpeger en række fordele ved brug af avancerede symbolske lommeregnere. Dette gøres med udgangspunkt i to undervisningssituationer omhandlende grænseværdier og uendelighedsbegrebet. Det konkluderes at især den sidste af disse to undervisningssituationer fremmer elevernes personliggørelse af den tilsigtede viden.
Denne afhandling er et af resultaterne af et kombineret forsknings- og udviklingsprojekt indenfor
matematikkens didaktik. Projektet har bestået i at gennemføre en systematisk undersøgelse
struktureret omkring spørgsmålet: Hvorfor er matematisk modellering ikke matematikundervisningens omdrejningspunkt?
Rapporten evaluerer matematik C i hhx og stx, som efter gymnasiereformen er blevet obligatoriskfor alle elever i stx og hhx, uanset deres studieretningsvalg.
Hvad betyder elevernes valg af fag i gymnasiet for beståelse af et samfundsvidenskabeligt studium? Betyder det noget, om man kommer fra det almene gymnasium, HHX, HTX eller HF? Er det evnerne for matematik, der betyder en forbedring af mulighederne for at bestå, eller er det kurset i matematik, som er afgørende? Hvis man har en gennemsnitlig studentereksamen, er der så nogle studier, det er en god idé at søge ind på, og andre studier man skal holde sig fra.
Artiklen beskæftiger sig med begrebet om regnevanskeligheder. Det påpeges at der både er positive og negative sider i at have et bredt begreb.
Artiklen præsenterer nogle praksisorienterede hovedpunkter fra teorien om didaktiske situationer i matematik. Med afsæt i begreberne “didaktisk situation” og “didaktisk miljø” fremlægges en “klassisk” didaktisk situation, som kan genfindes i undervisning på grundskole-, gymnasie- og universitetsniveau.
The aim of this paper is to report from a study of the role of instrumented techniques in the students’ learning process.
Artiklen stiller spørgsmålstegn ved om gymnasiereformen kan sikre en hensigtsmæssig introduktion til både naturvidenskabelige metoder og forskningens nye resultater.
Artiklen forsøger at forklare hvorfor argumenter for at naturvidenskaber en uundværlig del af humanistiske uddannelser, opstod i slutningen af 1950’erne. Derudover vil den vurdere hvorvidt de stod i modstrid til den udvikling som rent faktisk fandt sted – specielt i gymnasiets fysikundervisning.
Claus Michelsens kommentar til artiklen Kjeld Bagger Laursens “Fødekæder i læreruddannelse” i MONA, 2008(3).
Artiklen undersøger forskellige dimensioner i naturvidenskabelig undervisningspraksis. Dette gøres indledningsvist med udgangspunkt i lærerne (deres fagsyn, undervisningsideal og kompetencer) og derefter i eleverne (deres holdninger til fagene og deres færdigheder).
This reports a recently finished Ph.D. study (Dahl, 2002). It investigates how ten high school pupils (age 18-20) say they learn a mathematical concept that is new to them. There are four Danish pupils (gymnasium, A-niveau) and six English (A-level, AS Level Mathematics). The pupils have been taught mathematics at the highest level possible and are high-achieving. Various psychological learning theories are used to get a greater understanding of what the pupils say.
I afhandlingen undersøger Dinna Balling lærernes holdning anvendelsen af grafregneren, som i 1997 blev gjort til obligatorisk værktøj til den afsluttende skriftlige eksamen på både A- og B-niveau i det almene gymnasium og på Hf.
Rapporten beskriver en ny kompetencebaseret systematik til forståelse og udvikling af faget matematik samt en række forslag til fornyelse af matematikundervisningen.
Dette kapitel i Undervisningsministeriets rapport “Kompetencer og Matematiklæring” vurderer matematikfagets tilstand i det almene gymnasium og kommer med anbefalinger til fremtidens gymnasieundervisning.
Gennem dybdegående interviews undersøger afhandlingen læringsstrategier i matematik hos særligt talentfulde elever.