I afhandlingen undersøges gymnasieelevers interessefor de naturvidenskabelige fag, og hvorledes brugen af rollespil i den naturvidenskabelige undervisning i gymnasieskolen kan udvikle denne interesse.
I artiklen stiller Jens Dolin skarpt på de didaktiske udfordringer som findes i både internt i naturfagene, men også i forholdet til andre fag.
Jørn Madsens kommentar til Marianne F. Mortensens “Museumsmekanismer: optimering af forholdet mellem udstillingsdesign og -udbytte” som blev offentliggjort i MONA, 2010, 4.
Hvordan og hvor effektivt fungerer undersøgelsesbaseret undervisning? Denne artikel udforsker centrale begreber som ligger implicit i dette spørgsmål og tager fat i en række udfordringer, der kan opstå når elevernes udbytte af undersøgelsesbaseret undervisning skal evalueres.
Hvordan kan eleverne bidrage til at udvikle klasseundervisning i de naturvidenskabelige fag? Artiklen beskriver et fremtidsseminar hvor 29 gymnasieelever udarbejder forslag til forbedringer af form og indhold i fagene matematik, it, naturvidenskab og teknologi. Artiklen anbefaler afslutningsvist en højere grad af elevinddragelse i udviklingen af undervisningen.
Bogen fremlægger resultaterne af et lærersamarbejde, der handlede om at beskrive og undersøge fagenes opgavegenrer og skrivedidaktik. 1. del sammenfatter diskussioner af skrivningen i de deltagende fag. Dernæst præsenteres de grundtanker om skrivedidaktik, som indgik i projektet. I 2.del rapporterer de deltagende om deres skrivedidaktiske udviklingsprojekter. Rapporten er baseret på et forsknings- og udviklingsprojekt med deltagelse af Avedøre Gymnasium og HF, Kongsholm Gymnasium og HF samt Syddansk Universitet.
Hvor meget fylder dannelsesaspektet i gymnasiets fysikundervisning? I artiklen afdækker Jonas Biørn hvordan fysiklærere på STX forholder sig til spørgsmålet om dannelse.Væsentlige afkast af undersøgelsen inkluderer følgende hovedpunkter: Fysik C undervises ikke med et større fokus på dannelse, end det er tilfældet på de andre niveauer, og der er en markant sammenhæng mellem lærernes interesse forlæsning af reformteksterne og deres arbejde med dannelsesindholdet
Artiklen fremlægger konklusionerne af et studie i hvordan man fremme ægte engageret dialog gennem besøgsdesign på et museum. 65 elevers interaktion med besøgsdesignet blev audio-optaget og undersøgt. Undersøgelsen konkluderer at navnligt autentiske spørgsmål og elevcentreret dialog, har stort potentiale.
This paper is an inquiry into the practice of what we term ’standard physics laboratory work’ in upper secondary school.
The paper proposes an approach to comparative studies of mathematics teaching and learning, that utilizes elements from the anthropological theory of didactics (ATD) founded by Chevallard and developed over the last decades with a number of other researchers, primarily from France and Spain.
Denne afhandling præsenterer indsigterne fra et eksperiment med didaktisk design på sciencecenteret Eksperimetarium i Hellerup, Nord for Købehavn.
Rapporten belyser hvilken betydning gymnasiereformen fra 2005 har haft for det tekniske og naturvidenskabelige fagområde på htx og stx og er den ene af fire fagområdeevalueringer som Danmarks Evalueringsinstitut har gennemført for Undervisningsministeriet.
Rapporten samler op på de første erfaringer med fysik (A- og B-niveau) på htx og stx efter de første studenter efter reformen dimitterede i sommeren 2008. Evalueringen er rekvireret af Undervisningsministeriet.
This report presents the results of the evaluation from an international perspective of Physics at levels A and B in the upper secondary education programmes HTX (higher technical examination) and STX (the general upper secondary programme) in Denmark. The evaluation was commissioned by the Danish Ministry of Education.
Baseret på observationer, interviews og samtaler redegør artiklen for de undervisningsmæssige overvejelser før, under og efter et ugelangt eksperimentelt laboratorieforløb om mekanik. Samtidig gives der indsigt i hvordan eleverne anvender udstyret, og hvilke didaktiske udfordringer lærerne står over for i et eksperimentelt fysikforløb der skal øge elevernes naturfaglige kompetencer.
Kurt Møller Pedersens kommentar til artiklen “Ude i verden har man heller ikke en brugsanvisning” – erfaringer fra et eksperimentelt laboratorieforsøg i fysik i gymnasiet” skrevet af Lene Møller Madsen, Christine Holm og Lasse Seidelin Bendtsen i Mona, 2009(1).
I artiklen tager Bjørn Friis Johannsen og Lærke Bang Jacobsen udgangspunkt i deres oplevelser fra vintermødet i Chicago for den amerikanske fysiklærerforening (AAPT). Artiklen indledes med beretninger fra en række workshops som Johannsen og Jacobsen deltog i og afsluttes med deres refleksioner over forskellene på amerikansk og dansk forskning i fysikdidaktik.
Hvilke politiske og faglige interesser gjorde sig gældende i den debat der gik forud for den seneste justering af gymnasiereformen? I sin analyse kortlægger Keld Bagger Laursen den politiske process som ledte op til justeringen samt dens betydning for naturfag og matematik i gymnasieskolen.
Hvordan opstiller man en model for virkningen af narrativer i et undervisningsforløb som forberedelse til undersøgende læring på et museum? I artiklen opstiller Mai Murmann en model, der understreger den positive effekt af narrativer når eleverne før museumsbesøget skal stille videnskabelige spørgsmål som de kan undersøge ved at indsamle data under besøget og forklare og evaluere i en efterbehandling.
Niels Bonderup Dohns kommentar til Mai Murmanns artikel “Den gode historie som støtte for læring på museer”, MONA, 2009 (3).