Rapporten rummer også en diskussion af hvilke muligheder og begrænsninger der ligger i at bruge web-opgaver i undervisningen. Fokus ligger på feedback, nye undervisningsmuligheder samt elevers og lærere tilgang til web-læringsplatformen.
Ph.d.-afhandlingen undersøger, hvordan fysikfaget i gymnasiet bidrager til elevernes almendannelse. Forfatteren kommer også med et bud på, hvordan fysikfaget i fremtiden kan bidrage endnu bedre end i dag.
Hvordan adresserer universiteterne overgangsproblematikken, når de nye studerende skal igang med at læse? Artiklen undersøger sammenhængen mellem faglige og sociale elementer af indslusningen på en naturvidenskabelig uddannelse.
Teksten af John Dewey er den første af en række “klassiske” artikler inden for det matematik- og naturfagsdidaktiske felt, bragt i MONA.
Rapporten samler op på de første erfaringer med de nye læreplaner for matematik B på hhx og stx idet de første elever gik til eksamen efter de nye regler for B-niveau i sommeren 2007. Denne fagevaluering er en af fire parallelle evalueringer der alle bl.a. tager udgangspunkt i fagenes læreplaner og især har fokus på læreres erfaringer med nyskabelser i planerne. Evalueringen er rekvireret af Undervisningsministeriet.
Gennem spørgeskemaundersøgelser, observation af undervisning og analyser af læreplaner stiller Birgitte Simonsen, Lars Ulriksen og Henriette Tolstrup Holmegaard spørgsmålet om hvad de almene gymnasier kan lære af htx efter gymnasiereformen, samt på hvilke område htx kan forbedres.
Kristian Hvidtfelt Nielsens kommentar til artiklen “Naturvidenskab som stofområde og som metode” i MONA, 2008 (1).
Claus Hviid Christensens kommentar til artiklen “Naturvidenskab som stofområde og som metode” i MONA, 2008, 1.
I artiklen diskuterer vi på baggrund af interview med elever og lærere og observationer af undervisning de vanskeligheder eleverne møder med hensyn til gruppeprocesser på htx. Vanskelighederne diskuteres med fokus på projektarbejdet, og vi peger på handlemuligheder for lærerne i balancen mellem tydeligere struktur og fortsat stor elevindflydelse på proces og indhold.
Artiklen opstiller en model for naturfagslærernes videngrundlag, baseret på litteratur om PCK (Pedagogical Content Knowledge). I artiklen arbejdes med idéen om at de fire vidensdomæner Almendidaktisk viden, Faglig viden, PCK og Kontekstviden spiller sammen i undervisningen. Den etablerede model vil kunne anvendes i forbindelse med design og analyse af læreruddannelser og til at følge hvorledes kravene til lærernes viden forskyder sig, fx i forbindelse med uddannelsesreformer
Artiklen understreger vigtigheden af at gymnasieelever får et indblik i hvordan forskere arbejder. Dette gøres oplagt ved at lade gymnasieklasser besøge forskningsinstitutioner. Veltilrettelagte besøg er således både en øjenåbner og et vigtigt fagligt supplement til skolens undervisning.
Denne artikel kaster et kritisk blik på det praktiske arbejde i skolens naturfag og på de ofte ekstraordinært store forventninger vi stiller til det. Idet forfatteren hævder at meget af det vi gør, er dårligt forstået, rodet og af ringe uddannelsesmæssig værdi, argumenteres der for en mere præcis,teoridrevet tilgang.
Hvad er formålet med eksperientelt arbejde i fysikundervisningen? Artiklen argumenterer for behovet for at lade eksperimentelt arbejde være et selvstændig mål for undervisningen i fysik, i stedet for blot et middel til at opnå kognitive, procedurale og affektive evner. Målet bør være elevernes tilegnelse af såkaldt “eksperimentel problemløsningskompetence”.
Denne afhandling bygger på en empirisk funderet historie om, hvordan gymnasielever fra forskellige
klassetrin har modtaget Videnskabsteaterforestillingen Den Magiske Kugle og er blevet sat i en tilstand af interesse, så opmærksomheden blev skærpet og de narrative erkendelsesmekanismer blev igangsat.
Rapporten undersøger hvordan hf-kurserne har udmøntet to nye regelsæt: læreplanen for den nye naturvidenskabelige faggruppe der består af fagene kemi, geografi og biologi, og kvalitetsbekendtgørelsen der stiller krav om procedurer for kvalitetsarbejdet på de gymnasiale uddannelser.
Baseret på klasserumsobservationer og interviews beskriver artiklen de problemer som opstår når fire fag og fire forskellige lærere skal spille sammen. Blandt udfordringerne nævnes især lærernes mangel på tværfaglige kompetencer, som betød at sammenknytningen af fagenes i høj grad blev overladt til eleverne.
Kommentar til artiklen “Når kulturen ekskluderer – piger i fysikfaget” i MONA, 2007, 1.
Artiklen præsenterer resultaterne af en undersøgelse af forskellene på drenges og pigers motivation for at vælge htx. Undersøgelsen viser at drengenes valg af htx frem for alt er begrundet i en interesse for naturvidenskab, mens pigerne har flere begrundelser som vægter næsten lige meget. Samtidig viser undersøgelsen at hver 3. dreng og hver 5. pige enig i at “rigtige piger interesser sig ikke forteknik- og naturvidenskab”.
Artiklen behandler gymnasiereformens formål og vurderer om den er en passende redskab til at håndtere en mængde udfordringer. Fysikfaget anvendes som eksempel og de didaktiske udfordringer naturfagslærerne står overfor evalueres.
Bjarke Skipper Petersen & Jens Højgaard Jensens kommentar til artiklen “Naturvidenskab efter gymnasiereformen– intentioner og resultater” i MONA, 2007, 2