Analysen ser på hvilke ændringer og kommende udfordringer som gymnasiereformen giver, især med henblik på naturfagene og matematik. Nytænkning af prøve- og feedbackformer kan med fordel være et væsentlig didaktisk perspektiv og fundament heri.
Artiklen henvender sig lærere og ledere på de gymnasiale uddannelser.
Er der særlige kendetegn ved god undervisning i de matematisk- naturvidenskabelige fag: Har fagenes egenart betydning
for, hvordan vi ser på kvalitet? I undervisningen handler kvalitet grundlæggende om elevernes læring – jo større kvalitet i undervisningen, desto større potentiale har den for, at eleverne lærer, hvad de skal.
Undersøgelsen evaluerer gymnasiereformens intention om, at de naturvidenskabelige fag skal være med til at bære gymnasiets formål om at almendanne eleverne og besvarer følgende overordnede spørgsmål: Hvorledes har begreber om almendannelse i relation til de naturvidenskabelige fag sammenhæng med og hvorledes kan de genfindes i den naturfaglige undervisning og i elevers og kursisters udbytte af denne undervisning i det almene gymnasium og på hf, og hvilke barrierer for realisering af gymnasiereformens intentioner om fremme
af naturvidenskabelig dannelse kan identificeres?
I afhandlingen undersøges gymnasieelevers interessefor de naturvidenskabelige fag, og hvorledes brugen af rollespil i den naturvidenskabelige undervisning i gymnasieskolen kan udvikle denne interesse.
I artiklen stiller Jens Dolin skarpt på de didaktiske udfordringer som findes i både internt i naturfagene, men også i forholdet til andre fag.
Rapporten belyser hvilken betydning gymnasiereformen fra 2005 har haft for det tekniske og naturvidenskabelige fagområde på htx og stx og er den ene af fire fagområdeevalueringer som Danmarks Evalueringsinstitut har gennemført for Undervisningsministeriet.
This report presents the results of the evaluation from an international perspective of Physics at levels A and B in the upper secondary education programmes HTX (higher technical examination) and STX (the general upper secondary programme) in Denmark. The evaluation was commissioned by the Danish Ministry of Education.
Hvilke politiske og faglige interesser gjorde sig gældende i den debat der gik forud for den seneste justering af gymnasiereformen? I sin analyse kortlægger Keld Bagger Laursen den politiske process som ledte op til justeringen samt dens betydning for naturfag og matematik i gymnasieskolen.
Gennem spørgeskemaundersøgelser, observation af undervisning og analyser af læreplaner stiller Birgitte Simonsen, Lars Ulriksen og Henriette Tolstrup Holmegaard spørgsmålet om hvad de almene gymnasier kan lære af htx efter gymnasiereformen, samt på hvilke område htx kan forbedres.
Claus Hviid Christensens kommentar til artiklen “Naturvidenskab som stofområde og som metode” i MONA, 2008, 1.
Artiklen opstiller en model for naturfagslærernes videngrundlag, baseret på litteratur om PCK (Pedagogical Content Knowledge). I artiklen arbejdes med idéen om at de fire vidensdomæner Almendidaktisk viden, Faglig viden, PCK og Kontekstviden spiller sammen i undervisningen. Den etablerede model vil kunne anvendes i forbindelse med design og analyse af læreruddannelser og til at følge hvorledes kravene til lærernes viden forskyder sig, fx i forbindelse med uddannelsesreformer
Denne artikel kaster et kritisk blik på det praktiske arbejde i skolens naturfag og på de ofte ekstraordinært store forventninger vi stiller til det. Idet forfatteren hævder at meget af det vi gør, er dårligt forstået, rodet og af ringe uddannelsesmæssig værdi, argumenteres der for en mere præcis,teoridrevet tilgang.
På baggrund af et forskningsprojekt om htx-uddannelsen, behandler denne bogs analyser bl.a. elevernes interesse for teknik og naturvidenskab, betydningen af køn, de forskellige undervisningsformer og elevernes begrundelser for at vælge htx.
Rapporten undersøger hvordan hf-kurserne har udmøntet to nye regelsæt: læreplanen for den nye naturvidenskabelige faggruppe der består af fagene kemi, geografi og biologi, og kvalitetsbekendtgørelsen der stiller krav om procedurer for kvalitetsarbejdet på de gymnasiale uddannelser.
Evalueringen har fulgt det første gennemløb af Grundforløbet i efteråret 2005. Der spørges til, hvordan skolerne opfylder Grundforløbets intentioner; hvilke vanskeligheder og potentialer, der er; og hvorledes Grundforløbet som konstruktion lever op til sine intentioner, og hvilke resultater, der opnås.
I denne artikel vil jeg eksemplificere begrebet “den lokale naturfaglige kultur” og dets tre dimensioner med empirisk materiale fra et igangværende udviklingsprojekt kaldet Science Team K . Jeg vil i det følgende, af hensyn til artiklens omfang, koncentrere mig om problemstillinger der først og fremmest er aktuelle for grundskolen. Tankerne og begreberne præsenteret her er dog relevante på alle uddannelsesniveauer.
I hvilken grad skal undervisere i naturfag bruge tid og energi på at gøre elever bekendte med spørgsmål om værdier og etik? Hvordan adskiller man spørgsmål om værdier fra spørgsmål om metodevalg? I artiklen stilles der skarpt på hvordan vi kan hjælpe elever med at forholde sig til sociale og etiske problemer i moderne naturvidenskab.
Hvordan bør vi anskue problemer i naturfagsundervisningen? Artiklen argumenterer for et perspektiv der sammenkæder tre distinkte niveauer: Mikroniveau, dvs. i den enkelte time, meso-niveau, dvs. i en skole/organisationssammenhæng, og makroniveau – i et samfundsmæssigt perspektiv
På hvilke måder fordeler unges interesse i naturfag sig imellem køn og fag? Artiklen kortlægger disse forskelle og forsøger at omsætte denne viden til konkrete didaktiske forslag. Det centrale af disse er at undervisningen skal gøres relevant for eleverne, eksempelvis i form af en mere elevcentreret undervisningsform, en anerkendelse af elevernes medbestemmelse i udvælgelsen af indholdet samt en inddragelse af en bred, moderne forståelse af naturvidenskab som genstand for undervisningen.
Artiklen undersøger forskellige dimensioner i naturvidenskabelig undervisningspraksis. Dette gøres indledningsvist med udgangspunkt i lærerne (deres fagsyn, undervisningsideal og kompetencer) og derefter i eleverne (deres holdninger til fagene og deres færdigheder).