Denne rapport er den sidste rapport af tre fra et projekt hvor Danmarks Evalueringsinstitut over tre år har fulgt en række team på syv skoler i deres arbejde med at implementere almen studieforberedelse på stx og studieområdet på hhx og htx.
This report presents the results of the evaluation from an international perspective of Mathematics at levels A and B in the upper secondary education programmes HTX (higher technical examination) and STX (the general upper secondary programme) in Denmark. The evaluation was commissioned by the Danish Ministry of Education.
This report presents the results of the evaluation from an international perspective of Physics at levels A and B in the upper secondary education programmes HTX (higher technical examination) and STX (the general upper secondary programme) in Denmark. The evaluation was commissioned by the Danish Ministry of Education.
Rapporten samler op på de første erfaringer med matematik A på hhx, htx og stx efter de første studenter efter reformen dimitterede i sommeren 2008. Evalueringen er rekvireret af Undervisningsministeriet.
Evalueringen retter sig mod den samlede nytænkning af skriftlighed, den såkaldte ny skriftlighed i de fire gymnasiale uddannelser efter gymnasiereformen 2005. Fortolkningen og operationaliseringen af ‘ny skriftlighed’ er en vigtig del af evalueringsresultatet, ligesom resultatet peger på, at der officielt tydeliggøres et fælles fagligt ansvar for den skriftlige kompetenceudvikling.
Artiklen undersøger elevers brug af nye digitale medier. Den viser, at medierne skaber afhængighedsproblemer, og at de dekonstruerer forskellen mellem formelle og uformelle læreprocesser, hvorpå lærerne ekskluderes. Men den viser samtidig, at læring finder sted. Artiklen anbefaler en mediedidaktik, hvormed man kan afhjælpe problemerne og udnytte mulighederne ved de nye medier.
Baseret på observationer, interviews og samtaler redegør artiklen for de undervisningsmæssige overvejelser før, under og efter et ugelangt eksperimentelt laboratorieforløb om mekanik. Samtidig gives der indsigt i hvordan eleverne anvender udstyret, og hvilke didaktiske udfordringer lærerne står over for i et eksperimentelt fysikforløb der skal øge elevernes naturfaglige kompetencer.
Kurt Møller Pedersens kommentar til artiklen “Ude i verden har man heller ikke en brugsanvisning” – erfaringer fra et eksperimentelt laboratorieforsøg i fysik i gymnasiet” skrevet af Lene Møller Madsen, Christine Holm og Lasse Seidelin Bendtsen i Mona, 2009(1).
I artiklen tager Bjørn Friis Johannsen og Lærke Bang Jacobsen udgangspunkt i deres oplevelser fra vintermødet i Chicago for den amerikanske fysiklærerforening (AAPT). Artiklen indledes med beretninger fra en række workshops som Johannsen og Jacobsen deltog i og afsluttes med deres refleksioner over forskellene på amerikansk og dansk forskning i fysikdidaktik.
I artiklen tales der for at sigte mod matematisk modelleringskompetence og matematisk problemløsningskompetence som to adskilte læringsmål for undervisningen i gymnasiet. Det argumenteres at en sådan skelnen kan bruges som kommunikationsværktøj når der skal etableres en dagsorden i og omkring klasserummet i almindelighed, og når der skal udvikles og/eller vælges gode elevudfordringer i særdeleshed.
Med gymnasiereformen blev kravet om tværfaglighed i gymnasieskolen styrket, men hvordan inddrager man matematik i en kombination med andre fag? Artiklen præsenterer en række positioner i forskningen i matematikkens didaktik og dens samspil med andre fag. På baggrund heraf udvikles et koncept for matematikkens samspil med andre fag bestående af tværfaglige kompetencer som den konceptuelle ramme og en didaktisk model hvor samspillet opfattes som en iterativ bevægelse mellem (1) horisontal sammenkædning af fagene og (2) vertikal strukturering i fagene.
Kasper Bjering Søby Jensens kommentar til Thomas Højgaard Jensens artikel “Modellering versus problemløsning” i MONA, 2009, 2.
Hvilke politiske og faglige interesser gjorde sig gældende i den debat der gik forud for den seneste justering af gymnasiereformen? I sin analyse kortlægger Keld Bagger Laursen den politiske process som ledte op til justeringen samt dens betydning for naturfag og matematik i gymnasieskolen.
Hvordan opstiller man en model for virkningen af narrativer i et undervisningsforløb som forberedelse til undersøgende læring på et museum? I artiklen opstiller Mai Murmann en model, der understreger den positive effekt af narrativer når eleverne før museumsbesøget skal stille videnskabelige spørgsmål som de kan undersøge ved at indsamle data under besøget og forklare og evaluere i en efterbehandling.
Niels Bonderup Dohns kommentar til Mai Murmanns artikel “Den gode historie som støtte for læring på museer”, MONA, 2009 (3).
Artiklen diskuterer, hvordan ønsket om at styrke børn og unges kreative kompetencer inspirerer til en styrkelse af de praktisk-musiske fag og til at integrere disse i andre fag.
Med baggrund i den fænomenologisk-hermeneutiske filosofis tematisering af menneskets væren-i-verden tager forfatteren afstand fra den målstyrede rammesætning af de sanseligt-æstetiske fag i uddannelsessystemet som helhed. Der argumenteres for at den sanselige erfaringsdannelse har en vigtig plads i den sammenhæng.
Omhandler unge menneskers anvendelse af digitale medier til at eksperimentere med forskellige selvrepræsentationer som ”virtuelle kroppe”. Med udgangspunkt i konkrete eksempler diskuteres virtualitetens udviklingspotentialer for kreativ, innovativ og social kompetence.
Artiklen indleder temanummeret ”Krop, Kultur & Kundskaber”, argumenterer for kropsforståelsens betydning for læring og uddannelsesforskning og redegør for den teoretiske baggrund samt elementerne i en kulturdidaktik.
In this dissertation it will be examined whether, and according to which aim, one may integrate media pedagogical mother tongue education or standard language education with H.C. Andersen fairytales.