Afhandlingen undersøger brugen af matematikhistorie i matematikundervisningen. I første del udvikles et sæt teoretiske bud på fordelene ved at inddrage historie i undervisningen. Disse bud omsættes til praksis og testes i anden del.
The main aim of the symposium is to investigate, at both a theoretical and practical level, the quality and sustainability of a variety of models and key concepts of how communication and collaborative e-learning communities may be successfully developed, implemented and supported in higher education contexts.
Rapporten rummer også en diskussion af hvilke muligheder og begrænsninger der ligger i at bruge web-opgaver i undervisningen. Fokus ligger på feedback, nye undervisningsmuligheder samt elevers og lærere tilgang til web-læringsplatformen.
Hvordan kan man benytte fysiske øvelser i fysikundervisningen på gymnasiet? I denne artikel giver Jesper Bruun sit bud på hvordan man kan hjælpe elever til læring ved at lade dem repræsentere og bearbejde viden på alternative måder gennem fysisk udfoldelse. Det argumenteres at denne udfoldelse kan hjælpe eleverne til intuitive forståelser af fysiske principper.
I denne artikel diskuterer Hanne Leth Andersen begrebet ‘sproghistorie’ og giver et overblik over de skiftende betydninger og indhold der har været knyttet hertil.
De to forfattere peger i deres artikel på muligheden for at slå bro mellem gymnasie- og universitetsundervisningen med henblik på at give de kommende fremmedsprogsstuderende et bedre grundlag for sprogstudiet og gymnasielærerne bedre muligheder for efteruddannelse.
Michael Herslund har fokus på sprogtypologien, men med fokus på de udfordringer som en oversætter får når han eller hun skal oversætte fra romanske sprog til dansk.
Karen Lund redegør i sin artikel for begreberne genetisk sprogslægtskab over for sprogtypologisk slægtskab. Med en lang række eksempler fra mange sprog påviser Karen Lund, hvorfor det er sværere at lære nogle sprog end andre, og hvorfor det er vigtigt også at inddrage det sprogtypologiske aspekt i undervisningen.
Ph.d.-afhandlingen undersøger, hvordan fysikfaget i gymnasiet bidrager til elevernes almendannelse. Forfatteren kommer også med et bud på, hvordan fysikfaget i fremtiden kan bidrage endnu bedre end i dag.
Fokus for kapitlet er en undersøgelse af progressionen i beskrivelserne af kompetencerne i læringsmålene for tysk og fransk på de forskellige niveauer samt af hvilket sprogsyn og læringssyn, der ligger bag beskrivelserne af mål, eksamensformer og anbefalede undervisningsformer.
Kapitlet vil undersøge, om der er progression i matematiske kompetencer, set fra systemets forventninger, ved overgangene mellem grundskolen og det almene gymnasium samt mellem det almene gymnasium og universitetet.
Hvordan adresserer universiteterne overgangsproblematikken, når de nye studerende skal igang med at læse? Artiklen undersøger sammenhængen mellem faglige og sociale elementer af indslusningen på en naturvidenskabelig uddannelse.
Artiklen undersøger, hvordan nystartede studerende på engelskstudiet ved Aarhus Universitet oplever sammenhængen mellem de studiekompetencer, de lærer på gymnasiet, og dem der kræves på 1. semester.
Artiklen belyser, hvordan faglige og studiemæssige forudsætninger i naturfag og matematik, betones i overgangen mellem grundskole og stx.
Artiklen undersøger progressionen i it-anvendelse og it-faglighed fra grundskole, over gymnasiet og videre til universitetet.
Denne afhandling har litteraturpædagogisk formål: den søger gennem den pædagogiske metode i tekstarbejdet at fremme et nyt mål, tale om sproget selv. Og den kan gøre det ved at rykke mål og metode helt tæt sammen: klassedialogen bliver en del af målet.
Performanceanalyser, tilegnelsessekvenser, fokus på form og input er alle begreber, der ikke længere er fremmede
for gymnasiets sproglærere. Der er sket radikale ændringer i beskrivelserne af både sprogfagets identitet og formål, dets faglige mål og dets didaktiske principper.
Teksten af John Dewey er den første af en række “klassiske” artikler inden for det matematik- og naturfagsdidaktiske felt, bragt i MONA.
Artiklen bidrager til planlægning af undervisning i det almene gymnasium og ungdomsuddannelserne generelt. Dette gøres med udgangspunkt i evalueringsarbejdet i forbindelse med “Projekt Samtidskunst og Unge”.
Artiklen undersøger evnen til at håndtere kompleksitet som nutidens dannelses ideal og hævder, at denne evne kan optrænes ved at ennem anvendelse af digitale medier, der kendetegnes ved at blande forskellige udtryksformer – tekst, tal og billeder.