Undersøgelsen søger at indkredse læring i relation til undervisning og portfolioevaluering. Det sker på baggrund at et empirisk studie af danskundervisning i en klasse på den københavnske vestegn.
En ekstra chance
Ellen KroghLæs mere →
Undersøgelsen søger at indkredse læring i relation til undervisning og portfolioevaluering. Det sker på baggrund at et empirisk studie af danskundervisning i en klasse på den københavnske vestegn.
Rapporten undersøger hvordan hf-kurserne har udmøntet to nye regelsæt: læreplanen for den nye naturvidenskabelige faggruppe der består af fagene kemi, geografi og biologi, og kvalitetsbekendtgørelsen der stiller krav om procedurer for kvalitetsarbejdet på de gymnasiale uddannelser.
Baseret på klasserumsobservationer og interviews beskriver artiklen de problemer som opstår når fire fag og fire forskellige lærere skal spille sammen. Blandt udfordringerne nævnes især lærernes mangel på tværfaglige kompetencer, som betød at sammenknytningen af fagenes i høj grad blev overladt til eleverne.
Artiklen foreslår en model for brugen af geografiske informationssystemer (GIS) i gymnasiefaget naturgeografi. Med udgangspunkt i de officielle bekendtgørelser for faget, tilpasses modellen så den kan bruges som ramme for anvendelsen af GIS i undervisningen.
Hvordan stimulerer man pigers interesse i fysikfaget i slutningen af folkeskolen? Artiklen påpeger med udgangspunkt i et kvalitativt forskningsprojekt i 8.- og 9.-klasser, en ekskluderende kultur i fysiklokalet.
Jens Kristensens kommentar til artiklen “Udfordringer for det tværfaglige samspil i gymnasiet” i MONA, 2007, 1.
Kommentar til artiklen “Når kulturen ekskluderer – piger i fysikfaget” i MONA, 2007, 1.
Artiklen præsenterer resultaterne af en undersøgelse af forskellene på drenges og pigers motivation for at vælge htx. Undersøgelsen viser at drengenes valg af htx frem for alt er begrundet i en interesse for naturvidenskab, mens pigerne har flere begrundelser som vægter næsten lige meget. Samtidig viser undersøgelsen at hver 3. dreng og hver 5. pige enig i at “rigtige piger interesser sig ikke forteknik- og naturvidenskab”.
Artiklen behandler gymnasiereformens formål og vurderer om den er en passende redskab til at håndtere en mængde udfordringer. Fysikfaget anvendes som eksempel og de didaktiske udfordringer naturfagslærerne står overfor evalueres.
H.C. Thomsens kommentar til artiklen “Kursusundervisning og løsningsprocesser i universitetsmatematik: En kamp mellem ‘stort’ og ‘småt’” i MONA, 2007, (2).
Bjarke Skipper Petersen & Jens Højgaard Jensens kommentar til artiklen “Naturvidenskab efter gymnasiereformen– intentioner og resultater” i MONA, 2007, 2
Claus Jessens kommentar til Jens Dolin artikel “Naturvidenskab efter gymnasiereformen– intentioner og resultater” i MONA, 2007(1).
I artiklen diskuterer Uffe Thomas Jankvist hvilken rolle matematikkens historie skal have i undervisningen i gymnasiet. Til formålet opstiller han en adskillelse af såkaldte “i-matematiske”, de “om-matematiske” og “medmatematiske” aspekter af faget matematik.
Artiklen diskuterer det såkaldte SOS-projekt, hvor matematiklærere fra grundskolen, gymnasiet og læreruddannelsen har samarbejdet med matematikdidaktiske forskere om at undersøge og afhjælpe nogle af de udfordringer som danske elever møder i matematik ved overgangen fra grundskole til gymnasium.
Artiklen arbejder med en begrebsafklaring af fænomenet “interesse” ud fra en pædagogisk-psykologisk terminologi. Dette illustreres med en undersøgelse af elevers engagement, interesse og motivation, som den kommer til udtryk i biologiundervisning.
Per Nygaard Thomsen & Mikael Skånstrøms kommentar til artiklen “SOS-projektet – didaktisk modellering af et sammenhængsproblem” i MONA, 2007 (3).
Lars Kroghs kommentar til artiklen “Elevers interesse i naturfag– et didaktisk perspektiv” af Niels Bonderup Dohn
i MONA, 2007 (3).
Jens Dolins kommentar til Bjarke Skipper Petersen og Jens Højgaard Jensens kommentar i MONA, 2007 (3).
Artiklen udpeger en række fordele ved brug af avancerede symbolske lommeregnere. Dette gøres med udgangspunkt i to undervisningssituationer omhandlende grænseværdier og uendelighedsbegrebet. Det konkluderes at især den sidste af disse to undervisningssituationer fremmer elevernes personliggørelse af den tilsigtede viden.
Denne afhandling er et af resultaterne af et kombineret forsknings- og udviklingsprojekt indenfor
matematikkens didaktik. Projektet har bestået i at gennemføre en systematisk undersøgelse
struktureret omkring spørgsmålet: Hvorfor er matematisk modellering ikke matematikundervisningens omdrejningspunkt?