Afhandlingen undersøger, hvordan it-baserede læringsressourcer som E-læringssystemer, digitale biblioteker, weblogs m.m. udvikles og bruges i undervisningen.
Artiklen beskæftiger sig med hvordan man med udgangspunkt i postkolonial litteratur kan tilføje en global dimension til engelskklassen og skabe en kontaktzone hvor eleverne kan møde ‘den anden’.
Rapporten evaluerer matematik C i hhx og stx, som efter gymnasiereformen er blevet obligatoriskfor alle elever i stx og hhx, uanset deres studieretningsvalg.
Publikationen tager udgangspunkt i et Læselystprojekt, hvor unge forfattere har overtaget danskundervisningen i en kortere periode. Projektet blev afviklet i 2005 og 2006, hvor i alt seks forfattere gennemførte undervisningsforløb i elleve klasser i Odense, Århus og København.
Ph.d.-afhandlingen belyser danske gymnasieelevers engagement og udbytte ved “sodavandsbesøg” på et science center med fokus på kønsforskelle. Hvilke temaer tiltrækkes eleverne af og hvilke betingelser (herunder opstillingskarakteristika) skal der til, for at oplevelsen bliver udbytterig henholdsvist affektivt og kognitivt?
Evalueringen har fulgt det første gennemløb af Grundforløbet i efteråret 2005. Der spørges til, hvordan skolerne opfylder Grundforløbets intentioner; hvilke vanskeligheder og potentialer, der er; og hvorledes Grundforløbet som konstruktion lever op til sine intentioner, og hvilke resultater, der opnås.
Rapporten udspringer af et pilotprojekt, der undersøger problemerne med at leve op til kravet om progression i samspil mellem fag, som det formuleres i 2005-gymnasiereformen.
This paper describes a learning experiment in which eight Danish high schoolers were loosely instructed in how to make a ‘moblog’ (mobile weblog) using the photoblogging site Flickr. The students’ assignment was to take pictures of their everyday life for a week with their camera phones and then to incorporate some of the pictures into a Danish essay on a ‘good experience’.
This paper was presented at the DREAM Conference on Informal Learning, 21-23 september 2006. Conference Theme: Informal learning between creativity and competencies. In this paper, Thorkild Hanghøj presents the concept “scenario competence” and analyse how it is enacted by students playing an ICT-supported educational role-play.
I denne artikel vil jeg eksemplificere begrebet “den lokale naturfaglige kultur” og dets tre dimensioner med empirisk materiale fra et igangværende udviklingsprojekt kaldet Science Team K . Jeg vil i det følgende, af hensyn til artiklens omfang, koncentrere mig om problemstillinger der først og fremmest er aktuelle for grundskolen. Tankerne og begreberne præsenteret her er dog relevante på alle uddannelsesniveauer.
Rapporten er første delresultat af hvor Danmarks Evalueringsinstitut over tre år har fulgt hvordan tre stxskoler, to hhx- og to htx-skoler planlægger, tilrettelægger og evaluerer almen studieforberedelse og studieområdet.
Hvad betyder elevernes valg af fag i gymnasiet for beståelse af et samfundsvidenskabeligt studium? Betyder det noget, om man kommer fra det almene gymnasium, HHX, HTX eller HF? Er det evnerne for matematik, der betyder en forbedring af mulighederne for at bestå, eller er det kurset i matematik, som er afgørende? Hvis man har en gennemsnitlig studentereksamen, er der så nogle studier, det er en god idé at søge ind på, og andre studier man skal holde sig fra.
Artiklen præsenterer et ph.d.-projekt, som undersøger kønsforskelle i faglige interesser og studievalg. På baggrund af projektets resultater sluttes det at rekruttering af henholdsvis drenge og piger til tekniske og naturvidenskabelige uddannelser må ske med forskellige midler og ud fra vidt forskellige udgangspunkter.
Hvilke type opstillinger stimulerer bedst elevernes læring ved besøg på et teknik- og naturvidenskabscenter. Artiklen gennemgår en undersøgelse af en 1.g-klasses oplevelser under et besøg på Experimentarium. Der præsenteres resultater baseret på 75 elevers udpegning af tre favorit-opstillinger. Både piger og drenge udviser et stort engagement og berøres affektivt i interaktion med “jeg-orienterede” opstillinger der er let tilgængelige, åbne, bodyon og overraskende
Artiklen beskæftiger sig med begrebet om regnevanskeligheder. Det påpeges at der både er positive og negative sider i at have et bredt begreb.
Katrine Krogh Andersen & Cathrine Fox Maules kommentar til artiklen “To uforenelige verdener?” i MONA, 2006, 1.
Artiklen præsenterer nogle praksisorienterede hovedpunkter fra teorien om didaktiske situationer i matematik. Med afsæt i begreberne “didaktisk situation” og “didaktisk miljø” fremlægges en “klassisk” didaktisk situation, som kan genfindes i undervisning på grundskole-, gymnasie- og universitetsniveau.
Artikel giver på baggrund af et aktionsforskningsprojekt der fandt sted i fysik/kemi-undervisningen i en 7.-klasse og i biologiundervisningen i en 1. g-klasse, give en kort introduktion til nogle af de sproglige udfordringer som eleverne mødte i naturfagsundervisningen.
I hvilken grad skal undervisere i naturfag bruge tid og energi på at gøre elever bekendte med spørgsmål om værdier og etik? Hvordan adskiller man spørgsmål om værdier fra spørgsmål om metodevalg? I artiklen stilles der skarpt på hvordan vi kan hjælpe elever med at forholde sig til sociale og etiske problemer i moderne naturvidenskab.
Hvad er forudsætningerne for det succesfulde tværfaglige projekt? Med udgangspunkt i fokusgruppeinterviews med elever og lærere fra fire deltagende gymnasier, evalueres det flerfaglige samspil i udviklingsprojektet “Energi i Husholdningen”. Det konkluderes at hvis man ikke omlægger undervisningen i retning af den sag-orienterede undervisningsform, får det sag-orienterede samarbejde meget trange kår.