Kapitlet diskuterer projektarbejdsformen. Der lægges særlig vægt på spørgsmålet om elevernes kontrol over indhold og forløb og de medfølgende vanskeligheder. Der argumenteres for, at trods disse vanskeligheder rummer arbejdsformen også nogle styrker.
Denne artikel gennemgår nogle af de væsentligste træk ved det nye forløb i Almen Sprogforståelse (AP), der indgår i gymnasiets grundforløb på et halvt år; og på basis af forskning i sprog og sprogpædagogik og kendskab til gymnasiepraksis vurderer problemer og potentialer i AP1.
I artiklen beskriver Pia Quist, hvordan man kan arbejde etnografisk i den del af AP, der handler om sociolingvistik. I artiklen er der masser af forslag til, hvordan emnet sociolingvistik kan gøres spændende og nærværende for eleverne.
The aim of this paper is to report from a study of the role of instrumented techniques in the students’ learning process.
Hanne Leth Andersens kronik ser kritisk på såvel den (manglende) sprogpolitik i Danmark som på intentionerne i læreplanen for AP.
I denne ph.d.-afhandling undersøges det, hvad der karakteriserer danske gymnasieelevers brug af og refleksion over fortidsrepræsentationer.
Formålet med oplægget er at redegøre for status i de danske forskningsmiljøers arbejde med udvikling af læremidler.
Denne rapport er resultatet af en konkret evaluering af en række læremidler, som lærere og elever har foretaget. Dokumentarudsendelsen ”Magtens Billeder” med tilhørende hjemmeside er blevet undersøgt som et særligt læremiddel. Undersøgelsen er et bidrag til at fokusere på læremidlernes rolle og funktion i gymnasiet.
Rapporten evaluerer integrationen af it i undervisningen på de fire gymnasiale uddannelser og afdækker hvordan integrationen af it indgår i den pædagogiske praksis samt hvordan den påvirker arbejdet med at give eleverne faglige og studiemæssige kompetencer.
Artiklen stiller spørgsmålstegn ved om gymnasiereformen kan sikre en hensigtsmæssig introduktion til både naturvidenskabelige metoder og forskningens nye resultater.
Hvordan bør vi anskue problemer i naturfagsundervisningen? Artiklen argumenterer for et perspektiv der sammenkæder tre distinkte niveauer: Mikroniveau, dvs. i den enkelte time, meso-niveau, dvs. i en skole/organisationssammenhæng, og makroniveau – i et samfundsmæssigt perspektiv
Gert Hansens kommentar til Jens Højgaard Jensens artikel “Gymnasiereformen og Galileis 3 revolutioner” i MONA, 2005 (1).
Artiklen forsøger at forklare hvorfor argumenter for at naturvidenskaber en uundværlig del af humanistiske uddannelser, opstod i slutningen af 1950’erne. Derudover vil den vurdere hvorvidt de stod i modstrid til den udvikling som rent faktisk fandt sted – specielt i gymnasiets fysikundervisning.
På hvilke måder fordeler unges interesse i naturfag sig imellem køn og fag? Artiklen kortlægger disse forskelle og forsøger at omsætte denne viden til konkrete didaktiske forslag. Det centrale af disse er at undervisningen skal gøres relevant for eleverne, eksempelvis i form af en mere elevcentreret undervisningsform, en anerkendelse af elevernes medbestemmelse i udvælgelsen af indholdet samt en inddragelse af en bred, moderne forståelse af naturvidenskab som genstand for undervisningen.
Formålet med denne afhandling er at belyse hvad der foregår i dansktimerne i det almene gymnasium og hf når lærer og elever sammen fortolker skønlitterære tekster. I kraft af sin udbredelse og hyppighed har denne aktivitet fået noget næsten naturligt og uomgængeligt over sig. Alle ved hvad der er tale om – analyse og fortolkning […]
Det overordnede formål med ph.d.-afhandlingen er at undersøge, hvordan eleverne i det almene gymnasium gennem opgaveskrivning forberedes og forbereder sig til at fortsætte på de videregående uddannelser.
Rapporten er en empirisk undersøgelse af de ‘mundtlige lektiers’ effekt, funktion og betydning for udvikling af studiekompetence i det almene gymnasium. Hovedproblemstillingen lyder: Hvordan arbejder gymnasieelever med de mundtlige lektier?
Signe Pildal Hansens Ph.d.-afhandling undersøger hvilke skift i fordringer og retoriske former som har fundet sted i gymnasiets skriftlighed. Undersøgelsen arbejder med to teser: For det første at der over de sidste 35-40 år er sket et skift i betoning fra logos til ethos i vurderingen af tekster. For det andet, at der i forlængelse af denne betoning af ethos er kommer en ny ethosdyd til, nemlig originalitet.
Signe Pildal Hansens Ph.d.-afhandling undersøger hvilke skift i fordringer og retoriske former som har fundet sted i gymnasiets skriftlighed. Undersøgelsen arbejder med to teser: For det første at der over de sidste 35-40 år er sket et skift i betoning fra logos til ethos i vurderingen af tekster. For det andet, at der i forlængelse af denne betoning af ethos er kommer en ny ethosdyd til, nemlig originalitet.
Rapporten belyser skriftlighed i det almene gymnasium med fokus på sammenhænge og progression i og mellem fagene dansk, samfundsfag og biologi samt på lærernes kompetencer og udvalgte praksisformer og procedurer for arbejdet med skriftlighed.