Rapporten bygger på et videnscenterprojekt om løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Der fokuseres på de treårige gymnasiale uddannelser (hhx, htx og stx).
Løbende evaluering i gymnasiet
Læs mere →
Rapporten bygger på et videnscenterprojekt om løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Der fokuseres på de treårige gymnasiale uddannelser (hhx, htx og stx).
Rapporten fremlægger en evaluering af engelskfaget i de treårige gymnasiale uddannelser (hhx, htx og stx) hvor afgangsniveauet er blevet vurderet i lyset af elevernes indgangsforudsætninger og af uddannelsernes særlige profil og rammer. Endvidere afdækker evalueringen hvordan skolerne arbejder med at sikre og udvikle kvaliteten i engelskundervisningen.
Gymnasiereformen stiller nye krav til gymnasielærerne, men også nye krav til de universiteter, der skal uddanne fremtidens gymnasielærere. Almen studieforberedelse er nok det mest nybrydende og perspektivrige element i reformen, og dette element stiller særlige krav om, at universiteterne styrker og koordinerer den undervisning i videnskabsteori, der allerede i princippet er gjort obligatorisk på alle fagstudier.
Den nye gymnasiereform lægger med faget almen studieforberedelse op til en nytænkning af perspektivet for almendannelsen. Artiklens forfatter beskriver almendannelsens historie og redegør for idéen bag den nye almendannelse, der ikke som tidligere alene tager afsæt i individets udvikling, men i højere grad medtænker faglighed og samspil mellem fagene
Historiefaget i gymnasieskolen har udviklet sig fra at være primært et fortidsfikseret fag til at være et fag der udvikler identitet og historisk bevidsthed på baggrund af metodiske redskaber. Kirsten Augustesen beskriver fagets udvikling som en konkurrence mellem synsvinklerne overblik- og sammenhængsforståelse, redskabsorientering og bevidsthedsdannelse.
I denne artikel belyse Karin Beyer, hvordan forskelle i fagopfattelse og pædagogikopfattelse prægede den fagdidaktiske debat og fysikundervisningens udvikling omkring 1900-tallets begyndelse og videre frem i tiden op til vor tid.
Claus Michelsens kommentar til artiklen Kjeld Bagger Laursens “Fødekæder i læreruddannelse” i MONA, 2008(3).
Rapporten redegør for 1. g. og 1. hf-elevers læse- og stavefærdigheder og fokuserer på, hvordan det senere gik eleverne. Rapporten dokumenterer sammenhængene mellem læsefærdighederne ved starten af den gymnasiale uddannelse og deltagernes succes.
Dette er en forskningsbaseret evaluering af DDN-projektet Pædagogisk brug af IT i gymnasiet og HF. Evalueringen tager afsæt i både teori og empiri og forsøger ud fra en kombination af begge at nå frem til en belysning af, hvordan nævnte DDN-projekt har gjort os alle klogere på brugen af IT i HF-/gymnasiesammenhæng og på begrebet ’virtuelt gymnasium’.
Den empiriske basis består i interviews med 26 nordjyske gymnasielærere.
Rapporten evaluerer Nordjyske gymnasiers og HFkurser fælles projekt under Det Digitale Nordjylland.
Rapporten behandler læringspotentialet ved rollespil i virtuelle 3D-verdener med udgangspunkt i erfaringerne med computerspillet Mobildesignerne.
Rapporten samler op på erfaringerne fra udviklingsprojektet ”Det virtuelle gymnasium” og spørger hvilke konsekvenser en højere grad af virtuel undervisning får for elevernes læring.
I ph.d.-afhandlingen undersøges det, om den form for vidensproduktion, der finder sted i danskfaget, er relevant i moderniteten og produktiv i unge menneskers kompetence- og dannelsesprojekter.
Kortlægningen skaber overblik over danskundervisningen i det danske uddannelsessystem. Del C beskæftiger sig med danskfaget i ungdomsuddannelserne, herunder det almene gymnasium, hf, hh og htx.
Artiklen undersøger forskellige dimensioner i naturvidenskabelig undervisningspraksis. Dette gøres indledningsvist med udgangspunkt i lærerne (deres fagsyn, undervisningsideal og kompetencer) og derefter i eleverne (deres holdninger til fagene og deres færdigheder).
Dansk skolemuseum markerer hundredeåret for den højere almene skolelov af 1903 som dermed skabte en helhed i det danske undervisningssystem med mellemskolen som bindeled mellem grundskole og gymnasium. Museumsdirektør Keld Grinder-Hansen redegør for den historiske baggrund for museets udstilling, samt dens mål.
Mange undrer sig sikkert over, at målet for dansk gymnasieundervisning har været uændret i over 150 år. Hvordan kan det være, at det både har været muligt og hensigtsmæssigt at opretholde det samme overordnede formål for gymnasieundervisningen i såvel et agrart præget-, et industrialiseret- og et videnssamfund? Hvad er det særligt slidstærke ved begrebet almendannelse?
Artiklen tager udgangspunkt i en karakteristik af de seneste 5 års intensiverede debat om det fremtidige gymnasium og trækker en afgørende front i diskussionen op: skal det almendannende fortsat knyttes til forestillingen om en fælles fond af viden, eller skal almendannelsen orientere sig efter den enkelte elevs personlige kompetenceudvikling.
Hvad er sammenhængen mellem elevers valg af valgfag og sandsynligheden for at de senere dropper ud af studiet? En hovedtese i dette indlæg er, at optagelsessystemet til de videregående uddannelser har betydning for elevernes valg af fag i gymnasiet. Artiklen foreslår et nyt sæt adgangskriterier til de videregående uddannelser, som kan skåne eleverne for oplevelsen af at måtte opgive en uddannelse.
Artiklen diskuterer de udfordringer, naturfagene har i ungdomsuddannelserne, i forhold til den kultur, børn og unge lever og vokser op i.