Artiklen tager udgangspunkt i en karakteristik af de seneste 5 års intensiverede debat om det fremtidige gymnasium og trækker en afgørende front i diskussionen op: skal det almendannende fortsat knyttes til forestillingen om en fælles fond af viden, eller skal almendannelsen orientere sig efter den enkelte elevs personlige kompetenceudvikling.
Hvad er sammenhængen mellem elevers valg af valgfag og sandsynligheden for at de senere dropper ud af studiet? En hovedtese i dette indlæg er, at optagelsessystemet til de videregående uddannelser har betydning for elevernes valg af fag i gymnasiet. Artiklen foreslår et nyt sæt adgangskriterier til de videregående uddannelser, som kan skåne eleverne for oplevelsen af at måtte opgive en uddannelse.
Artiklen diskuterer de udfordringer, naturfagene har i ungdomsuddannelserne, i forhold til den kultur, børn og unge lever og vokser op i.
This reports a recently finished Ph.D. study (Dahl, 2002). It investigates how ten high school pupils (age 18-20) say they learn a mathematical concept that is new to them. There are four Danish pupils (gymnasium, A-niveau) and six English (A-level, AS Level Mathematics). The pupils have been taught mathematics at the highest level possible and are high-achieving. Various psychological learning theories are used to get a greater understanding of what the pupils say.
Evalueringen baserer sig på et betydeligt dokumentationsgrundlag. Herunder leverer de 15 uddvalgte skoler, som deltog, omfattende selvevalueringsrapporter i tre dele: En fra skolens fysiklærere, en fra skolens ledelse og en fra en udvalgt gruppe af elever i fysik.
Rapporten samler op på de første erfaringer, der er gjort på de udvalgte skoler, der i skoleåret 2002-2003 var tilknyttet udviklingsprojektet ”Det virtuelle gymnasium”.
I afhandlingen undersøger Dinna Balling lærernes holdning anvendelsen af grafregneren, som i 1997 blev gjort til obligatorisk værktøj til den afsluttende skriftlige eksamen på både A- og B-niveau i det almene gymnasium og på Hf.
Rapporten beskriver en ny kompetencebaseret systematik til forståelse og udvikling af faget matematik samt en række forslag til fornyelse af matematikundervisningen.
I rapporten belyser uddannelsesstyrelses arbejdsgruppe for projektarbejde på naturfag projektarbejdets status og udformning i Danmark,
Hermed fremlægges undersøgelsen af studenternes stavefejl ved skriftlig eksamen i dansk maj 1998. Der er tale om en identisk gentagelse af undersøgelsen af stavefejl ved studentereksamen 1990 (Stavefejl, Tema 34, Undervisningsministeriet 1992). Med 1998-undersøgelsen i hånden kan man altså danne sig et aktuelt billede af stavefejlene og deres typer og mønstre.
Dette kapitel i Undervisningsministeriets rapport “Kompetencer og Matematiklæring” vurderer matematikfagets tilstand i det almene gymnasium og kommer med anbefalinger til fremtidens gymnasieundervisning.
Rapporten indeholder en evaluering af økonomifag på hhx og teknologi- og teknikfag på htx og er gennemført i perioden juni 2001 til juni 2002. Evalueringen undersøger kvaliteten i undervisningen med særligt fokus på blandt andet arbejdsformer, progression og sammenhæng mellem fagene.
Hvad er væsentligt for fremtidens almendannelse? I artiklen fremfører Kirsten Drotner at det er nødvendigt at udstyre elever med de redskaber der skal til for at kunne orientere sig i et medielandskab kendetegnet ved hvad hun kalder “mediekonvergens” – sammensmeltning af forskellige platforme.
Birgitte Possing, som er direktør for Danmarks Humanistiske Forskningscenter, gør med udgangspunkt i tankerne bag dannelsen af centeret rede for sit syn på sammenhænge, viden og refleksion i historiefaget. Spørgsmålene stilles af UDDANNELSEs redaktør, Benedicte Kieler
Gennem dybdegående interviews undersøger afhandlingen læringsstrategier i matematik hos særligt talentfulde elever.
Afhandlingen undersøger hvordan man gennem tilpasning af undervisningen kan øge elevernes forståelse og motivation i gymnasiets fysikfag.
På baggrund af et empirisk studie diskuterer denne rapport lærernes motivation til og oplevelser med forsøgsarbejde samt rammerne og potentialerne for forsøgsarbejde. Der argumenteres for, at systemændringer er ønskværdige, og at disse primært sker via ændringer i lærerpraksis.
I artiklen tager Kjeld Rasmussen fat i forskellen mellem de “bløde” naturfag (biologi og geografi) og de “hårde” (fysik og kemi). Han forsøger at finde en løsning på rekrutteringsproblemerne i de hårde fag og foreslår tværfaglighed som en mulig strategi.
De sproglige uddannelser er ifølge artiklens forfatter ikke tilstrækkeligt professionelle, hvilket skyldes, at vi lider under en manglende sammenhæng mellem de forskellige niveauer fra folkeskole til universitet. Undervisningsministerens initiativ til at skabe klarhed og konsistens i de enkelte fag giver imidlertid håb om den nødvendige fornyelse og en klar sprogpolitik.
“At lære fysik” er den afsluttende rapport for det projekt, mange kender under forkortelsen ALF. Rapporten indeholder en række studier af fysikundervisningen gennemført i to gymnasieklasser i perioden 1996-98. Kapitlerne spænder fra teoretiske overvejelser om undervisning i og læring af fysik til detaljerede case-studier og analyser af de holdninger, eleverne har til undervisning og til tilegnelse af fysikkens begreber og metoder.