Forskning i læremønstre påpeger at vi er biologisk disponerede til at lære en slags matematik og naturvidenskab. Men hvis det at lære naturvidenskab og matematik er noget, vi er født til, hvorfor i alverden går det så tit galt i skolen? Dette spørgsmål forsøger Kirsten Paludan at besvare.
Jeg vil i denne artikel overveje, hvad forskellene mellem de “hårde” og de “bløde” dele af naturvidenskaberne bunder i, samt hvordan et øget samspil mellem såvel disse som mellem naturvidenskaberne og de andre fag kan fremme en positiv holdning til og forbedret læring af naturvidenskab.
Målet med artiklen diskutere nogle af de mange forskellige mål der kan opstilles for laboratorieundervisning og se på hvordan mulighederne for at nå målene hænger sammen med den måde hvorpå elevernes arbejde tilrettelægges.
Formålet med dette afsnit er at indkredse hvilke krav, der stilles til eleverne i fysik. Hvad vil det sige at kunne fysik? Hvornår har man egentlig forstået fysikken? Jeg vil prøve at opstille et generelt begrebsapparat, som kan indfange fagets mange aspekter, således som de er udviklet i gymnasieskolen.
I artiklen undersøger Henrik Bang, hvilke dynamikker der gør sig gældende i fysikundervisningen, når eleverne arbejder i grupper uden lærerens tilstedeværelse.
Artiklen undersøger de særlige træk ved lærer-elevsamtaler i fysikundervisningen.
I kapitlet kortlægger Verner Schilling en fysikklasses opfattelse af faget og undervisningen. Teksten er en del af forskningsrapporten “At lære fysik – Et studium i gymnasieelevers læreprocesser i fysik”.
Teksten undersøger hvilket lærings- og fysiksyn læreren og eleverne i gymnasieklassen X har, og hvordan det har udviklet sig. Formålet er at vise, hvorledes undervisningen er bygget op som følge heraf, og hvilken påvirkning denne organisering har haft på elevers holdninger og udbytte.
Teksten er kapitel 2 af en rapport som beskriver gymnasieelevers læreprocesser i fysikfaget. I den gennemgår Jens Dolin de metodiske overvejelser som ligger bag rapportens undersøgelser.
Artiklen behandler den dalende interesse for naturvidenskab og prøver at redegøre for videnskabens fordele og idealer.
Artiklen rejser diskussionen om, hvordan faget billedkunst kan tilrettelægges, så flest mulige elever får maksimalt udbytte af det. Den kreative, frie udfoldelse er i følge artiklens forfatter kun interessant for klassens få potentielle kunstnere. Hvordan kan de andre i klassen lære noget fornuftigt?
Begrebet almen dannelse analyseres, og der argumenteres for, at skulle et nyt almendannende gymnasium skabes forfra, ville kompetencebegrebet med fordel kunne inddrages til at løse opgaven.
Arbejdspapiret er tænkt som inspirationsmateriale for fremtidens danselærere i gymnasieskolen.
Rapporten fremlægger resultaterne af en forsøgsordning som foregik i 5 gymnasieklasser i 3 år. Målet var at udvikle elevernes skriftlige færdigheder gennem procesorienteret skriveundervisning i danskfaget.