Kraftfulde regneprogrammer betyder, at eleverne i nogle tilfælde kan lave matematiske udregninger uden at forstå matematikken bag. Det giver didaktiske udfordringer for lærerne, vurderer Professor Morten Misfeldt.
Hvad er dansk – og hvorfor er det vigtigt? Forsker Nikolaj Elf giver sit bud på en fagdidaktisk afklaring af danskfaget i dag. Han konstaterer, at presset på forandring af fag og forbedring af aspekter af faget er enormt og peger derfor på, at det næsten er utænkeligt ikke at se og forstå̊ danskfagets didaktik i relation til andre fag og deres didaktik – og netop derfor har man udviklet et nyt forskningsfelt som kaldes sammenlignende fagdidaktik.
Artiklen argumenterer for, at kvaliteterne, mulighederne, begrænsningerne og udfordringerne ved læringsmålsorienteret undervisning må forstås som et didaktisk svar på et pres på uddannelse og undervisning. Læringsmålsorienteringen på skolerne er et valg, der er truffet som et svar på indre og ydre pres på undervisningen.
Artiklen diskuterer læringsmål i forbindelse med de gymnasiale uddannelser. I de gymnasiale uddannelser er der ikke, som i folkeskolen, standardiserede læringsmål, der fungerer som styringsredskaber. Det didaktiske spørgsmål i forbindelse
med gymnasiet bliver derfor, om det i et lærings- og dannelsesperspektiv er hensigtsmæssigt, at lærerne opstiller konkrete læringsmål som didaktisk redskab.
Hvordan udvikler Amalie sig skriftligt fra folkeskole til gymnasium? I dette abstract fremlægges den anvendte teori og data til besvarelse af forskningsspørgsmålet.
Vi ved for lidt om, hvad der i praksis foregår i fremmedsprogsun- dervisningen på de danske gymnasier. Fremmedsprogsdidaktikken er et underprioriteret område i Danmark, og der mangler empirisk forskning inden for feltet. Artiklen leverer bud på, hvordan eleverne kan motiveres for undervisning i fremmedsprog.
Hutters tager pulsen på de forandringer og udfordringer, sprogfag har gennemgået siden reformen i 2005. Erfa- ringerne peger på, at elever vælger færre fremmedsprog, end de gjorde før reformen. Nogle elever forklarer, at de er urolige for ikke at imødekomme optagelseskravet til de videregående uddannelser.
Elever bliver i dag skolet i at skrive tekster, der passer til verden af i går med redskaber, som passer til verden af i dag, fastslår Christoffersen i sin afhandling, som undersøger de udfordringer, de unge møder, når de skal tilegne sig normer og konventioner for lange, sammenhængende tekster.
Skriftsproget lider ikke i det papirløse samfund. Tværtimod er eleverne opmærksomme på og gode til at skelne mellem situationer, der kræver medialiseret skrift, og situationer der kræver trykbar skrift.
Mathiasen trækker tråde tilbage til de første danske it-didaktiske udviklingsprojekter og dykker ned i det netop afsluttede største forsknings- og udviklingsprojekt af sin art, hvor nytænkning af undervisningen var omdrejningspunktet.
Enzymer er et centralt emne i biokemiundervisning. Det forudsætter og anvender grundlæggende viden inden for og kompetencer i kemi og matematik. Artiklen undersøger hvilke forståelsesvanskeligheder og udfordringer der er knyttet til dette område, såvel som virtuelle øvelsers potentiale i denne kontekst.
Kan man lærer elever matematik ved, at engagere dem i aktiviteter som ligner forskningsaktiviteter? Det har man længe arbejdet med i matematisk didaktikforskning og i denne afhandling efterprøver Britta Jessen designværktøjer, som hun argumenterer for, understøtter elevers læring i matematik.
Afhandlingen arbejder med matematiks identitet som fag i den danske almene gymnasieskole. Afhandlingen tager sit afsæt i en formodning om, at netop forskellige forståelser af hvad fagets identitet er, er en væsentlig kilde til konflikter mellem fagets aktører og til friktion på feltet som helhed overfor forsøg på at gennemføre små og store forandringer i fagets indhold. En fagidentitet opfattes overordnet som udspændt af tre uafhængige dimensioner. En teori-dimension, en anvendelses-dimension og en meta-dimension. For hver dimension formuleres et sæt af tyngdepunkter.
Læs fire artikler om skriftlighed fra magasinet Gymnasieforskning nummer 9.
Rapporten har fokus på, hvordan lærere opnår og anvender indsigt i den enkelte elevs forudsætninger for at kunne deltage optimalt i og få størst muligt fagligt udbytte af undervisningen i fagene dansk, engelsk og matematik?
Kronik, essay og litterær artikel. Anne Smedegaard undersøger i sin afhandling, hvordan uoverensstemmelser ved undervisningsministeriets genrebeskrivelser kan skabe problemer i klasseværelset. Hun lægger vægt på at elevernes anvendelse af selv- og læserfremhævelser næsten ikke tematiseres i feedbacken.
Her ser professor Uffe Thomas Jankvist, Morten Misfeldt og gymnasielærer Anders Marcussen på de didaktiske problemstillinger ved skiftet fra en lærer til en anden i matematikundervisningen. CAS, eller it-værktøjer i undervisningen, bliver anfægtet som en central årsag til problemstillingerne.
Med afsæt i forskning om evaluering diskuterer forskerne Jens Dolin og Jan Alexis Nielsen hvordan evaluering af læring kan ses i sammenhæng med en læringsmålsstyret undervisning i matematik og naturfagene.
Arbejdet med de forskellige fags særlige bidrag til et givent genstandsfelt og elevernes involvering i, hvordan man observerer, forstår og sammenfatter viden betyder, at metoder, der er eksplorative og eksperiment-orienterede, får en større plads i gymnasiets undervisning. Det interessante i den undervisningsudvikling er, at den åbner for, at kunst og kunstneriske processer får en ny rolle.
Analysen ser på hvilke ændringer og kommende udfordringer som gymnasiereformen giver, især med henblik på naturfagene og matematik. Nytænkning af prøve- og feedbackformer kan med fordel være et væsentlig didaktisk perspektiv og fundament heri.
Artiklen henvender sig lærere og ledere på de gymnasiale uddannelser.
Geovidenskab A har i sommeren 2015 udklækket de første studenter. Faget har status af forsøgsfag, og derfor er det interessant løbende at undersøge, hvordan faget udvikler sig, hvordan lærerne griber undervisningen an og hvordan eleverne oplever faget.