Er der en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og sociale relationer, motivation og kognition?
På baggrund af erfaringer fra forskningsprojekt ‘forsøg med læring i bevægelse’, oplevede mange lærere, at elevers kognition forbedrede sig, som resultat af de opstillede forsøg på skolerne.
I denne rapport præsenteres resultaterne af et større netværksbaseret samarbejde, ‘Udvikling
af efteruddannelseskurser i netværksbaseret skoleudvikling i ungdomsuddannelserne’, med afsæt i at igangsætte et kvalitetsarbejde, som retter sig imod den enkelte institutions evne til at skabe en synlig læringsprogression hos eleverne. På baggrund af samarbejdet, fremsætter Ane Qvortrup og Lars Qvortrup resultaterne som 14 anbefalinger til det videre arbejde med synlig læring.
Artiklen forklarer et tværfagligt undervisningsforløb i 2. g i fransk og samfundsfag om demokratibevægelser i Tunesien og Libanon. Forfatterne konkluderer at forløbet i høj grad har bidraget til at udvikle elevernes kulturelle selvrefleksion, først i en digital dialog, siden i et konkret møde med arabiske unge hvor eleverne har set sig selv med de andres øjne.
Vi taber en vigtig dannelsesmæssig dimension, hvis vi ikke tager udfordringen med fremmedsprogenes position i uddannelse op til genovervejning, mener Bodil Due. Hun kalder på et tværinstitutionelt samråd, hvor man diskuterer sprogfagenes didaktik med henblik på, at kunne uddanne elever som borgere, ikke kun i Danmark, men også i resten af verden.
Voksenuddannelsescentrene (VUC) har fået en betydelig tilstrømning af kursister over de seneste år og løfter den del af befolkningen, der blandt andet har store boglige udfordringer. Lea Lund Larsen fokuserer i sin afhandling, på VUC-lærernes betydningsfulde rolle og stiller skarpt på lærerenes praksis og i hvilken udstrækning praksis bliver et potentielt læringsrum for lærernes pædagogiske forståelse.
I rapporten fremlægger arbejdsgruppen resultaterne af en undersøgelse af forskellige eksamensformers egnethed til at helhedsvurdere elevernes faglige niveau parallelt med elevernes innovationskompetencer indenfor fagene, afsætning, biologi, dansk, matematik og samfundsfag.
I denne undersøgelse var fokus, at udrede matematikfagets identitet og form. Matematikfaget skal udvikle sig, for at kunne følge med i fagsamarbejde, i overgange mellem grundskole og gymnasieskole, undervisningsdifferentiering og på baggrund af pres fra IT-udviklingen.
Artiklen undersøger lærernes erfaringer med CAS (Computer Algebra Systems). På baggrund af undersøgelsen udfolder hhv. professor Uffe Thomas Jankvist og Morten Misfeldt både de positive og negative erfaringer med CAS i gymnasieskolen på alle niveauer.
Denne evaluering afslutter anden og sidste fase i indsatsområdet for Klare studieretningsprofiler og fagligt samspil. Følgeforskningsenheden FAN (Formidling, Analyse og Netværkssamarbejde) sætter fokus på den videre udvikling af et fælles vidensgrundlag med blandt andet fire overordnede anbefalinger.
Er der særlige kendetegn ved god undervisning i de matematisk- naturvidenskabelige fag: Har fagenes egenart betydning
for, hvordan vi ser på kvalitet? I undervisningen handler kvalitet grundlæggende om elevernes læring – jo større kvalitet i undervisningen, desto større potentiale har den for, at eleverne lærer, hvad de skal.
I denne rapport fremlægges resultaterne af projektet, ‘kompetencer i produktionsorienterede forløb’. Projektet har undersøgt elevernes arbejdsprocesser med henblik på at begrebsliggøre nogle af de kompetencer og arbejdsprocesser, der er i spil hos eleverne i produktionsorienterede forløb i fagene, billedkunst, design og mediefag.
I artiklen gennemgåes tre almindelige modeller til analyse af kultur i læremidler i sprogfagene, hhv. indholdsanalyse, interkulturel analyse og magtanalyse, med henblik på at opnå en forståelse af læremidlernes rolle i uddannelse og samfund.
Der er klare fordele når den traditionelle tavleundervisning erstattes til fordel for lange projekter, der løser virkelige problemer. Jan Alexis Nielsen fortæller i interviewet om de innovative kompetencer, eleverne udvikler i disse forløb.
I interviewet fortæller forskerne Tina Høegh og Marie Ryberg om den svære tværfaglighed, som efter 2005-reformens krav om øget fagligt samspil har været en stor udfordring for både lærere og elever.
Afhandlingen undersøger hvordan elever lærer sig matematikfaglig skrivning gennem faget matematik i de gymnasiale uddannelser.
I rapporten kan man læse om de mængder af erfaringer, projektledere, skoleledere og følgeforskere har gjort i en projekt det handlede om at gøre studieretningers profiler tydeligere.
The aim of this article is to call for research that focuses specifically on how
teachers make use of various kinds of evidence or data in their teaching practice.
Although the authors identify with some of the critics of the evidence-based teaching
movement, they argue that, by acknowledging the unique character of the teaching
profession, the discourse on evidence can be fruitfully integrated within the daily
life of schools. In this article, they suggest two broad questions which can help
guide future research into teachers’ use of evidence and data in their professional
practice.
According to Gert Biesta, the main problem with the idea of turning education into an
evidence-based or evidence-informed profession is that it relies on a quasi-causal conception of education, one in which the acts of educators are seen as causes that in some way bring about or produce effects on the side of the students.
In this article, the authors point to the different notions evidence in the evidence-based education. They introduce the following tracks in the understanding of the notion of evidence: The experimental track, the critical track, and finally the pragmatic track.
Undersøgelsen evaluerer gymnasiereformens intention om, at de naturvidenskabelige fag skal være med til at bære gymnasiets formål om at almendanne eleverne og besvarer følgende overordnede spørgsmål: Hvorledes har begreber om almendannelse i relation til de naturvidenskabelige fag sammenhæng med og hvorledes kan de genfindes i den naturfaglige undervisning og i elevers og kursisters udbytte af denne undervisning i det almene gymnasium og på hf, og hvilke barrierer for realisering af gymnasiereformens intentioner om fremme
af naturvidenskabelig dannelse kan identificeres?