I denne artikel præsenteres et fælles sprog til evaluering af digitale læremidler. Først skitseres de eksisterende traditioner for at evaluere digitale læremidler og den forskning, de bygger på. I forlængelse heraf følger vores eget bud på et evalueringsværktøj med parametre, der kan danne grundlag for rating og evaluering af digitale læremidler.
Følgende er et notat der beskriver it-fagenes metoder med specielt fokus på det nye forsøgsfag ”informationsteknologi” i de gymnasiale uddannelser: stx, hhx, htx og hf.
Rapporten evaluerer Projekt e-læring som har produceret og afprøvet 40 e-læringsprodukter inden for en bred vifte af fag på AVU, HF og det almene gymnasium.
Helle Mathiasen forklarer i interviewet hvorfor de nye sociale medier ikke kun er distraktionsmomenter, men både kan styrke undervisningen og skabe nye samarbejdsformer.
Artiklen stiller spørgsmålet, hvorvidt man kan oversætte eller rekontekstualisere et fagdidaktisk koncept fra en fagdidaktik til en anden. Dette er en mulighed, men det betyder næppe, at det vil kunne lade sig gøre i alle tilfælde. Det må være en forudsætning for rekontekstualiseringen, at der kan etableres en tværdisciplinær distinktion, der muliggør den nødvendige rekonstruktion.
The article presents a new and generic approach to Computing in Danish High Schools based on a conceptual framework derived from ideas related to computational thinking.
Artiklen undersøger potentialet i danskfagets skriftlige eksamensgenrer i stx og hævder at genrebegrebet kan bruges konstruktivt inden for læsning og analyse.
Artiklen præciserer konceptet ‘designvidenskab’ inden for matematikkens didaktik, hvor det, der designes, er undervisningen. Der fokuseres desuden på, hvordan designvidenskab hænger sammen med almindelig undervisningspraksis.
The aim of this paper is to explain how the notion of “study and research course”, a recent construct in the anthropological theory of didactics, provides a general tool to model mathematical knowledge from a didactical perspective.
I artiklen beskrives det nye undervisningsrum, som opstår med udbredelsen af it, samt et projekt som forbereder gymnasielærerne på at inddrage it i undervisningen.
Artiklen undersøger læringspotentialet i de nye, sociale medier, som eleverne ofte bruger i klasseværelset, når de burde høre efter.
Powerpoint-præsentation af centrale temaer fra en empirisk undersøgelse af tendenser i it-anvendelsen på en række gymnasier fra hele landet.
Rapporten kigger nærmere på, hvordan de digitale medier, der anvendes i undervisningen, understøtter læring og samarbejdsevner. Projektet kan ses som et skridt videre i bestræbelsen på at udvikle de gymnasiale uddannelsers syn på undervisningsorganisering, undervisningsformer og brug af medier i bredeste forstand.
This article explores the gap between university mathematics contents and methods and those of upper secondary school. It does so through studies of how students experience the beginnings of university mathematics programs.
Rapporten præsenterer en undersøgelse af de faktorer i undervisningen, som skaber interesse hos eleverne. Resultaterne er baseret interviews og observation af elever og lærere på tre skoler.
Artiklen handler om hvad historiedidaktik er. Harry Haue betoner faget som en mulighed for at eleverne kan øve sig i at formulere eksistentielle spørgsmål til mødet med fortidens spor og udnytte svarene i deres hverdags- og samfundsliv.
Matematik er et fag som dele vandene hos eleverne fordi det knytter an til deres identitet og selvbillede. Ph.d.- studerende Steffen Møllegaard Iversen forsøger at give svar på hvordan skrivning kan udvikles i matematik i gymnasiet og udfordre identiteten både i selve faget og hos eleven.
Pædagogik alene kan ikke løse alle problemer i undervisningen. Social baggrund og motivation er blandt de forhold, som også spiller ind i forhold til at finde løsninger. Men hvordan? Artiklen giver et bud på, hvordan et samspil mellem push- og pull-faktorer kan styrke elevernes beredskab til at overvinde vanskeligheder undervejs.
Artiklen præsenterer forskningsprojektet Faglighed og Skriftlighed og analyserer en projektopgave i religion i 3.g, med særligt fokus på skriveidentitet og skriveidentifikationer
Artiklen undersøger elevers skriveridentitet i skolens skriftkultur. Den påpeger et uudnyttet dannelsespotentiale i danskfaglig skrivning, som skabes i forholdet mellem skoleskrivning og skriftlighed i ungdomskulturen.