Denne artikel omhandler et eksperiment i en 1. g.-klasse på et københavnsk gymnasium i 2006. For at aktivere vores kommunikative erfaringer i ungdoms- og voksen-uddannelsernes sprog- og tekstarbejde, har Tina Høegh afprøvet det pædagogiske potentiale, der ligger i klasseundervisning i mundtlig fremførelse af tekst.
Afhandlingen anlægger et analyserende perspektiv på genrebetegnelser i danskundervisningen og afdækker blandt andet, hvordan problemer med at bruge genrebetegnelser kommer til udtryk i læreplaner.
Idræt opleves som et pausefag blandt mange elever. Danmarks Evalueringsinstitut anbefaler derfor at man vægter elev-inddragelse, at der stilles højere krav til eleverne i idrætsundervisningen og at anvendelsesorienteret teori introduceres, for at højne både niveauet og motivationen blandt eleverne. I denne artikel fremlægges resultaterne af et forskningsprojekt med makker-feedback og elevinddragelse som omdrejningspunkt.
Tesen i denne artikel er, at musik er en praksis, der umiddelbart former forholdet mellem selv og socialitet, og som sådan er en både kreativ og dannende praksis. Af denne tese følger, at svaret på spørgsmålet, om hvorfor musik er vigtigt, er, at musik praktiserer og spejler dannelsesprocesser. Det er således heller ikke tilfældigt, at vor tids musik er den rytmiske musik. Tværtimod er det tesen, rytmisk musik udtrykker og praktisere samtidens dannelsesformer, og at disse har karakter af selvdannelse.
I nærværende afhandling søger jeg at belyse, hvordan unge deltager gennem produktion og deling af indhold i et fysisk museumsrum. Jeg ønsker at bidrage med viden omkring skabelsesprocesser samt om måden hvorpå unge brugere forhandler mening om medier gennem anvendelsen af digitale produktionsopstillinger og gennem anvendelse af brugergenereret indhold fra disse.
Artiklen viser, at videndeling, som forudsætning for reformens krav om fagligt udspil, overvejende foregår som udveksling af viden om logistik og metodik, dvs. administrativ og koordineringsviden frem for viden om fag og didaktik.
Morten Rask Petersens ph.d.-afhandling beskæftiger sig med interesseudvikling gennem en faglig progression. Gennem dens tre dele, en teoretisk, en empirisk og en praktisk, udvikles den position at emnerne ikke skal være interessante for at eleverne skal lære noget, men derimod at de skal lære noget for at de kan opfatte emnerne som interessante.
Rapporten undersøger studenternes naturvidenskabelige kompetencer samt optaget på de naturvidenskabelige uddannelser efter reformen af de gymnasiale uddannelser i 2005. Undersøgelsen sætter således fokus på reformens intention om at styrke den naturvidenskabelige dimension i gymnasiet.
Danmarks Evalueringsinstitut offentliggjorde i 2012 en rapport om betydningen af studenternes sociale baggrund før og efter reformen af de gymnasiale uddannelser. Dette notat følger op på udvalgte resultater i rapporten og indeholder supplerende tal for årgang 2010 og 2011. Notatet er rekvireret af Ministeriet for Børn og Undervisning.
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) præsenterer i denne rapport en undersøgelse af hvordan skoler der udbyder hhx, htx og stx har grebet opgaven med at organisere teamsamarbejdet an.
Artiklen er en respons til tre af artiklerne i CURSIV 2012 (9) skrevet af Frederik Pio, Nikolaj Elf og Frede V. Nielsen.
Artiklen er en respons på Frede V. Nielsens artikel Fagdidaktik som integrativt relationsfelt (CURSIV 2012, 9) og har særlig fokus på fagdidaktikkens autonomi og på fagdidaktikkens indholdsbestemmelse, som den diskuterer nærmere ud fra Wolfgang Klafkis begreb om kategorial dannelse
Artiklen skitserer tre diskurser eller tre måder at tale om fagdidaktik på: fagdidaktik som videnskab, fagdidaktik som politisk diskurs og fagdidaktik som praksisvejledning. De tre diskurser afspejler forskellige opgaver og funktioner som fagdidaktik kan kvalificere i forhold til den pædagogiske forskning og virksomhed. Fagdidaktik har ikke en entydig opgave og funktion. Dens opgaver afhænger af, hvem der formulerer en fagdidaktik, hvem der bruger en fagdidaktik og hvordan fagdidaktik bruges. De forskellige fagdidaktiske diskurser beskrives i det følgende ud fra følgende kriterier: formål, funktion og repræsentation.
Artiklen er en respons på Nikolaj Frydensbjerg Elfs: Giver det mening at forske i kulturfag? På vej mod et studie af skrivning i dansk og engelsk i gymnasiet. Gennem denne kritik søger Karen Borgnakke at vise hvordan fagdidaktiske forskningsprojekter i disse år vender sig mod hhv. de filosofiske, psykologiske og sociologiske positioner, samt påpege mangler og uklarheder i uklarhed i de grundlæggende begreber og de forskningsmæssige forankringer af ate-of–the-art didaktisk forskning.
Artiklen er en respons til Aase Ebbensgaards og Torben Spanget Christensens artikler i CURSIV 2012, 9 og undersøger udvekslingen mellem fagene samfundsfag og historie.
Artiklen er en kritisk diskussion af de antagelser om forskelle og ligheder mellem historiefagets didaktik og samfundsfagets didaktik, som bliver præsenteret af Aase H. Bitsch Ebbensgaard og Torben Spanget Christensen i dette nummer af Cursiv. Hovedsynspunktet er, at de forskelle, der identificeres, ikke kan opretholdes, og at der er langt mere belæg for at sige, at de didaktiske positioner i de to fag nærmer sig hinanden, når de to fag tendentielt begge sætter fokus på at forberede eleverne til deltagelse i samfundet, herunder i demokratiet og historiekulturen.
Artiklen omhandler effekter af indførslen af de to begreber “innovation” og “fagligt samspil” i styredokumenter efter gymnasiereformen. Studiet har to niveauer. Dels undersøger jeg, hvordan lærerne under pres i den skoleinstitutionelle kontext begrunder og legitimerer fagene og deres indhold og arbejdsformer (det didaktiske hvorfor, hvad og hvordan – & hvem og hvor, vil det vise sig), og dels er det min hensigt gennem denne undersøgelse og gennem den afsluttende diskussion af de potentialer, jeg har set i casen, at bidrage til, hvordan den fagdidaktiske kommunikation om fag og fagligt samspil både kan kvalificeres og fortsætte.
Denne artikel stiller sig selv spørgsmålet: Hvordan kan man forske i ’kulturfag’, med særlig fokus på skrivning i dansk og engelsk på gymnasieniveau? Artiklens overskrift stiller det mere åbne spørgsmål: Giver det mening? Antagelsen er at det gør det; målet med denne artikel er at argumentere for hvorfor.
Artiklen redegør for et grundlagsproblem inden for det musikpædagogiske felt. intentionen er bl.a., at dette kan være oplæg til en komparativ diskussion, der kunne tages blandt fagfæller tilknyttet andre sanselig-æstetiske skolefag.
Artiklen beskriver den dynamik som kan i agttages i udviklingen af fag, med udgangspunkt i forholdet mellem samfundsfag og historie. Disse to fag deler stofområde i form af samfunds- og statsudviklingen nationalt og internationalt, og har derfor måttet udvikle sig parallelt efterhånden som dette stofområde har forandret sig.