Målet med nærværende artikel er at vise, hvordan undersøgelser af det videnskabsteoretiske grundlag for et fag, her faget historie i det danske gymnasium, (måske) kan få betydning for, at visse didaktiske problemstillinger kommer mere frem i opmærksomhedsfeltet både teoretisk og med blik for praksisfeltet.
I artiklen udfolder Ellen Krogh en diskussion af grundlag og teoribrug i sammenlignende fagdidaktik, med udgangspunkt i kommentarer til Frede V. Nielsen og Sigmund Ongstad.
Artiklen beskriver den fagdidaktiske udvikling i Norge, med særlig skelnen til Højskolen i Oslo og Akershus. Desuden diskuteres de metodologiske muligheder for overhovedet at udvikle en komparativ didaktik, samt semiotisk teoris potentiale i dette arbejde.
Fagdidaktikkens etablering og udvikling som akademisk studie- og forskningsområde i Danmark er kendetegnet ved en række forhold, som fletter sig ind i hinanden, men som på den anden side også kan anskues som særlige og til dels særskilte problemfelter. Dette belyses i artiklen, med særligt fokus på fag-pædagogik-relationen.
Et nyt spil kan lette skriveprocessen og hjælpe implementeringen af ny skriftlighed i gymnasiet. Kronikørerne Tine Wirenfelt Jensen, Trine Juul, Mads Lund Jensen og Gry Sandholm Jensen beskriver i det følgende spillet og dets potentialer.
I udgivelsen, Mobilens (u)muligheder, afrapporteres om Forsøgs- og udviklingsprojektet M læring i gymnasiet, der forløb i 2009 og 2010, afspejler og bidrager samtidig til en videretænkning af disse udviklingstendenser. Rapporten er et produkt af et inspirerende samarbejde mellem lærere og ledere på IBC i Kolding og Nikolaj Frydensbjerg Elf.
En forskergruppe har igennem et år fulgt den første hf-klasse på Danmarks første visuelle hf-linje, der i 2009 blev oprettet i Viborg. Linjen viser sig at tiltrække såkaldt gymnasiefremmede elever med lyst til det visuelt kreative, og som samtidig har ønske om en gymnasial uddannelse. Dette er rapport 2 af 2.
Artiklen undersøger forskellene i drengenes hhv. pigernes præstationer i folkeskolen hhv. gymnasiet. Der gives forklaringer på, hvorfor karakteren i folkeskolen har lav prognoseværdi for karakteren i gymnasiet.
Artiklen sammenligner to forskellige former for lærersamarbejder og undersøger, hvordan disse samarbejder påvirkes af forskellige faktorer. Særligt fokuseres der på ‘paradidaktiske infrastrukturer’, idet det foreslås, at studiet af disse kan hjælpe os til at klare udfordringer, fx i forbindelse med uddannelsesreformer.
Paperet undersøger den nye komplekse medievirkelighed og giver et bud på, hvordan lærerne kan tilpasse deres undervisning i lyset af den.
Powerpointpræsentation fra et oplæg på slutkonference om forskningsprojektet ”Undervisningsorganisering, -former og -medier – på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser”, 2. runde.
I præsentationen gennemgåes og visualiseres resultaterne fra det nationale gymnasieprojekt “Hvor vi på vej hen?”
Antologien sætter fokus på lærererfaringer fra de fire hovedområder: Virtuel undervisning, internettet i undervisningen, it-klasser og nytænkning af strukturen.
Rapporten kigger nærmere på, hvordan de digitale medier, der anvendes i undervisningen, understøtter læring og samarbejdsevner. Projektet kan ses som et skridt videre i bestræbelsen på at udvikle de gymnasiale uddannelsers syn på undervisningsorganisering, undervisningsformer og brug af medier i bredeste forstand.
I denne rapport evalueres ScienceTalenters to talent‐forløb Galathea‐klassen 1 og Galatheaklassen 2, med henblik på at afdække elevernes oplevelser af forskellene på de to forløb.
Inspireret af UNESCO’s programerklæring om fremtidige uddannelser, tanker om sproglig diversitet i et økologisk perspektiv
samt vilkår for at sprog bør stå til rådighed for sprogbrugere, diskuterer forfatteren hvorfor det er relevant at tænke sprog og sprogkompetence i lyset af bæredygtighed, og hvad en bæredygtig sprogudvikling indebærer.
Verdens sprog er globale fænomener, fastslår Karen Risager, som i sin artikel præciserer hvad det kan have af konsekvenser for sprog- og kulturpædagogikken. Sprog spreder sig gennem transnational mobilitet. Det samme sprog kan tales som modersmål, andetsprog og fremmedsprog i hele verden. Hendes budskab er derfor at al sprog- og kulturundervisning bør have et globalt sigte som en forudsætning
for at udvikle bevidste og engagerede verdensborgere.
I artiklen studerer Jan Alexis Nielsen, hvordan gymnasieelever bruger naturfagligt indhold i en række sociovidenskabelige diskussioner om human genterapi.
As wifi and social media have become become a part of students every day life, new challenges as well as new potentials for learning are opened up for the teachers. In this paper we qualify this interpretation theoretically through systems theory and medium theory.
Sociale medier som Facebook distraherer eleverne i undervisningen. Men kan de også bidrage til at gøre undervisningen mere vedkommende for eleverne. Paper prøver at besvare dette spørgsmål.